Kalø-etapen

Herregårdslandskabet

Der er højspændt historisk drama ved den 700 år gamle Kalø Slotsruin, der ligger i den vestlige ende af etapen i et gammelt herregårdslandskab. Stien går langs kysten mellem krogede troldetræer og senere høje bøgeskove, hvor fortidsminderne ligger tæt. Den hellige Tobiæ Kilde springer i skoven ved Bregnet kirke, og på toppen af bakken ligger Jagtslottet på Kalø.

For ca. 18.000 år siden trængte en isgletsjer ind i Kalø Vig, og trykkede med enorm kraft jorden op foran sig. Sådan skabtes den randmoræne, der står som en halvcirkelformet bakke rundt om vigen. Mols Bjerge-stien går på kanten af det stykke af randmorænen, der kaldes Krogeryggen. Herfra er der en enestående udsigt i bred format over Århus bugten.

På Kalø-etapen får du også en forsmag på Mols Bjerges åbne overdrev og dramatiske dødishuller. Længst mod øst ligger idylliske Femmøller med den rislende Mølleå og de mange gamle vandmøller.

Aktiviteter undervejs på ruten

Overnatning undervejs på ruten

Et shelter er ofte en træhytte, hvor der er en åbning ud til naturen - og det er netop en del af charmen. Alternativt findes der skønne hoteller, vandrehjem, campingpladser mfl. i nationalparken

Læs mere om overnatning i nationalparken

Se alle shelters og teltpladser på Nationalparkens interaktive app-kort (på mobil skal du downloade app'en for at se kort).

Vælg "Shelters og telte" i menuen til venstre. Ved hvert punkt finder du mere information og bookingsmuligheder.

Gå til Nationalparkens interaktive kort for at se primitive overnatningsmuligheder


Nationalparkens sheltere langs Kalø-etapen