Interesserer du dig for naturforvaltning, biodiversitet og friluftsliv? Som praktikant hos Nationalpark Mols Bjerge får du mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver i et af Danmarks mest unikke naturområder.
Om Nationalpark Mols Bjerge
Nationalpark Mols Bjerge er en selvejende statslig fond, der arbejder med biodiversitet, kulturhistorie og friluftsliv i tæt samarbejde med lodsejere og organisationer som Syddjurs Kommune og Naturstyrelsen. Da nationalparken ikke selv ejer jord, foregår arbejdet gennem frivillige aftaler.
Vi har et tæt samarbejde med Den Danske Naturfond og forvalter to rewilding-inspirerede naturområder i Mols Bjerge, hvor græssende dyr bidrager til naturplejen. Området er særligt kendetegnet ved sine lysåbne overdrev, som vi arbejder for at beskytte og udvikle.
Nationalparkens sekretariat ligger i Strandhuset ved Kalø Slotsruin, Molsvej 29, 8410 Rønde. Vi er 10 ansatte med forskellige arbejdsområder.
I praktikperioden, står vi sandsynligvis uden egne kontorlokaler, hvorfor der kan behov for, at du kan have et par hjemmearbejdsdage i ugen.
Dine muligheder i praktikken
Som praktikant bliver du en del af hverdagen i nationalparken og kan arbejde med flere forskellige opgaver herunder:
- Friluftsliv: Vedligeholdelse af infrastruktur så som shelters og stier.
- Deltagelse i frivilliggrupper og planlægning: Få indsigt i, hvordan projekter organiseres.
- Biodiversitet og naturpleje: Vær med til at overvåge og udvikle naturområder.
- Formidling: Hjælp med at kommunikere nationalparkens arbejde til offentligheden.
- Mulighed for marineprojekter: Vær med til at udvikle forskellige marineprojekter.
- Egne projekter: Hvis du har en idé, er der mulighed for at afprøve den i praksis.
Hvem er du?
Vi søger en nysgerrig og engageret praktikant med interesse for naturforvaltning. Det er en fordel, hvis du har kørekort, da vi har både tjenestebil og UTV til rådighed.
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål, eller ønsker du at søge stillingen, så kontakt:
📧 Irene S. Møller - irsvm@danmarksnationalparker.dk
📞 Tlf.: 51 30 80 69
Ansøgningsfrist: 1. april 2026.