På sporet af skovens dyr, træer og blade

I Hestehave Skov finder du skovmusen, natuglen, gamle træer og fine blade

Den lille feltbog er din mulighed for at gå på opdagelse i Hestehave Skov. 

Bogen kan selv printes ud og indeholder små opgaver, tegneøvelser, fine billeder og finurlig fakta om skovens dyr, træer og blade.

Feltbogen blev oprindeligt trykt og produceret i 2021 i forbindelse med en efterårsferie-udstilling i Strandhuset ved Kalø. 

I dag holder nationalparkens sekretariat til i Strandhuset, men feltbøgerne er stadig aktuelle. De er i efteråret 2024 opdateret og lavet om til en print-selv version. 

Der findes tre feltbøger, som alle tager udgangspunkt i Hestehave Skov

Klar til din egen felttur

Pakkeliste

  • Print feltbogen ud
  • Tegnegrej + tegnebræt eller lignede
  • Madpakke og snacks
  • Drikkedunk med vand

Start ved parkeringspladsen ved Kalø Slotsruin (Molsvej 31, 8400 Rønde)