Nationalparker
Danske nationalparker afviger en anelse fra, hvad de fleste kender fra udlandet, men omfatter dog som i de fleste udenlandske nationalparker nogle af landets mest enestående og værdifulde naturområder og landskaber. Foruden naturen omfatter de danske nationalparker også det kulturhistoriske landskab.
Nationalparken ledes efter nationalparkloven af en selvejende statslig nationalparkfond, hvor en bestyrelse beslutter udviklingen af nationalparken i samarbejde med lodsejere og myndigheder. Nationalparken ejer nemlig ikke selv jord.
Derfor sker nationalparkernes arbejde for natur og biodiversitet gennem frivillige aftaler med lodsejere. Både de private lodsejere og andre som fx Naturstyrelsen og kommunerne. De frivillige aftaler er i høj grad med til at styrke nationalparkernes lokale forankring og opbakningen til de naturforbedrende projekter.
Nationalparkernes primære formål er at bidrage til at bevare og styrke natur, landskaber og kulturhistoriske værdier. Nationalparkerne skal også bl.a. understøtte forskning og undervisning, friluftsliv og formidling, øge bevidstheden om værdierne og understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfund og erhverv.
Naturnationalparker
Naturnationalparkerne er områder, hvor naturen får plads til at være natur og samtidig giver spændende nye naturoplevelser. I naturnationalparkerne får naturen i højere grad lov til at udvikle sig på naturlige præmisser. Der drives ikke landbrug, og skoven henlægges som urørt skov. Der bliver udsat store græssende dyr, som skal være med til at skabe en varieret natur, hvor der er mange levesteder for dyr og planter.
De græssende dyr skal være med til at sikre, at områderne ikke udvikler sig til tæt mørk skov, og sikre, at enge, heder og overdrev med de tilknyttede dyr og planter fortsat har egnede levesteder. Områdernes naturlige hydrologi søges genskabt – småsøer, vandhuller og sumpe vil komme tilbage i landskabet.
Jorden i naturnationalparkerne er ejet af staten og forvaltes af Naturstyrelsen.
Læs mere om de kommende naturnationalparker på Naturstyrelsens hjemmeside ->
Læs mere om etablering af kommende Naturnationalpark Mols Bjerge ->
Naturparker
Danske Naturparker er et kvalitetsstempel for større sammenhængende naturområder, der udvikler natur, friluftsliv og lokal identitet.
Mærkningsordningen Danske Naturparker, der administreres af Friluftsrådet, sikrer en langsigtet planlægning og udvikling af natur, kultur og friluftsliv i samspil med en landdistriktsudvikling til gavn for bosætning, turisme og øvrige erhverv i naturparken.
Danske Naturparker blev stiftet i 2013, og siden er der løbende kommet nye naturparker til.
Læs mere om de Danske Naturparker
Bliv klogere på naturen, landskabet og kulturhistorien i Nationalpark Mols Bjerge
Nysgerrig på naturen?
Naturen i Nationalpark Mols Bjerge er uhyre mangfoldig med meget store områder med særlig og truet natur.
EU har lavet en liste med ca. 200 bevaringsværdige naturtyper, kaldet habitatområder. I Danmark findes ca. 60 af habitatområderne - og i Nationalpark Mols Bjerge ikke mindre end ca. 40 af dem.
Habitat betyder levested - og i ordet ligger derfor, at hvert habitatområde har bestemte karakteristika, der gør det til egnet levested for bestemte arter af dyr og planter, der ofte ikke trives i andre naturtyper.
Disse bevaringsværdige habitatområder udgør ikke mindre end 35 procent af Nationalparkens areal.
Uden disse levesteder vil vi på sigt miste de arter, der knytter sig til dem - og dermed vil antallet af arter falde. Betegnelsen biodiversitet dækker netop over, hvor mange forskellige arter vi har.
Vidste du...
Særligt om Mols Bjerge
Et stort, sammenhængende habitatområde er Mols Bjerge, der med sin tørre og lysåbne natur med hede og overdrev er hjemsted for mange sjældne planter, insekter og edderkoppearter.
Her lever for eksempel den største danske bestand af det totalfredede markfirben, der gennem mange år har været i kraftig tilbagegang, men som man i Mols Bjerge kan få at se, hvis man kigger godt efter.
Gødningsbiller, der nyder godt af især husdyrs ekskrementer, er et andet eksempel på arter, der har det godt i Mols Bjerge. Det er for eksempel humlerovbillen, der anses for at være truet i hele sit nordeuropæiske udbredelsesområde, overdrevsskarnbasse, der er næsten lige så sjælden, og lille hårmøgbille, der i nyere tid kun kendt fra Mols Bjerge.
Vidste du...
Hvad er et dødishul?
Under sidste istid, for cirka 14.000 år siden, blev Mols Bjerge formet. I slutningen af istiden skød store gletsjere sig frem fra sydøst, gennem Kalø Vig og Ebeltoft Vig. Netop her gik isen i stå og lå i længere tid og ophobede sand, grus og sten i lange randbakker langs iskanten. Bakkekammene følger derfor vigenes kystlinjer.
Efter dannelsen af bakkerne, er først smeltevand, så regnvand gennem årtusinder løbet ud mod havet og har skåret sig ned til dale og kløfter. De har nu ofte en grusvej i bunden. De mange store dødishuller er også dannet i istiden.
Hvert dødishul er aftrykket af et kæmpe isblok, der var brækket af den stillestående isfront. Isblokkene blev, efter afknækningen, omgivet af materiale fra isfronten. Da isblokkene kun langsomt smeltede, sivede smeltevandet væk gennem jorden og dannede ikke smeltevands-afløb ud af hullet.
Dødishullerne, store og små, runde og aflange, ses i dag som store kraterlignende huller med stejle sider.
Køer, får og vildheste
Det kan være en stor udfordring at pleje naturen i Mols Bjerge, der eksempelvis let springer i skov.
Men her kan firebenede husdyr være en stor hjælp. Derfor afgræsser køer, får og heste arealerne i store folde.
I 2016 etablerede Molslaboratoriet med støtte fra Den Danske Naturfond en storfold. Her blev Molslaboratoriets Galloway-køer sat fri, ligesom der blev udsat vilde Exmoor-ponyer.
Der er tale om et forskningsprojekt, der vil blive fulgt tæt i de kommende år. Dyrene skal leve vildt for at udføre den mest optimale naturpleje, så det er vigtigt ikke at komme for tæt på dyrene.
Gamle skove og Djurslands største sø
Der er flere andre habitatområder i Nationalparken, der netop er kendetegnet ved sin alsidige natur. Der er gamle herregårdsskove ved Kalø, hvor anemoner står tæt i skovbunden i det tidlige forår, og Stubbe Sø, der er Djurslands største sø med et rigt fugleliv. Hertil kommer flere havområder.