Nyt besøgscenter
I et af landets smukkeste natur- og kulturlandskaber i bunden af Aarhus Bugt vil Nationalpark Mols Bjerge opføre et besøgscenter som indgangsportal til oplevelser i området.
Nationalpark Mols Bjerge arbejder med at etablere et besøgscenter i Kalø Vig med udsigt til den over 700 år gamle Kalø Slotsruin, der står som et kulturfyrtårn i et storslået istidslandskab.
Besøgscentret skal løfte niveauet for nationalparkens virke, understøtte arbejdet for nationalparkens formål og være en platform for formidling og læring om landskab, natur og kulturhistorie.
Det skal fungere som en port til Nationalpark Mols Bjerge på sådan en måde, at de, der passerer gennem besøgscentret, bliver klædt optimalt på til besøget i nationalparken:
- De får større viden om de enestående landskabs-, natur- og kulturmæssige kvaliteter i nationalparken
- De får bedre forudsætninger for at få aktive kvalitetsoplevelser
- De føler sig medansvarlige for at passe godt på naturen og hinanden
Kalø ligger ved den centrale indfaldsvej til Nationalpark Mols Bjerge i et storslået landskab i bunden af Aarhus Bugt. I den smukke vig ligger den over 700 år gamle Kalø Slotsruin, der emmer af Danmarkshistorie.
Vejen til ruinen går over en dæmning ad landets bedst bevarede middelaldervej.
Kalø Slotsruin er ubetinget den mest besøgte seværdighed i hele nationalparken. Med etablering af Besøgscenter Nationalpark Mols Bjerge ved slotsruinen sikrer nationalparken et tilfredsstillende besøgstal.
Historien om middelalderruinen er højspændt drama med udløbere til hele nationalparkens område. Det var Kong Erik Menved (1274-1319), der lod Kalø Slot opføre. Det var også ham, der i år 1301 gav Ebeltoft købstadsprivilegier. Han var søn af Kong Erik Klipping (1249-1286), der blev myrdet i Finnerup Lade. En af dem, der blev dømt fredløs for mordet, var stormanden Marsk Stig, der bl.a. ejede det smukke Møllerup Gods, tæt på Kalø. Rigtigheden af dommen blev fra første færd betvivlet. Som fredløs slog Marsk Stig sig ned på nationalparkparkøen Hjelm sammen med en flok oprørere.
Et besøgscenter her vil markant løfte formidlingen af den nationalt betydningsfulde slotsruin, og som en port til nationalparken bliver stedet centrum for nationalparkens formidling ud i hele landskabet.
Besøgscenter Nationalpark Mols Bjerge skal indpasse sig i det smukke og karakterfulde landskab og underordne sig det unikke kulturmiljø.
Projektet består af tre hovedelementer:
- Opførelse af et nyt besøgscenter tegnet af Arkitema Architects
- Renovering af arkitekt Hack Kampmanns bevaringsværdige strandhus ved Kalø Slotsruin
- Opførelse af et nyt landskabsintegreret parkeringsanlæg
Besøgscentret skal rumme en central plads med skrankebetjening af gæster og i den forbindelse et butiksområde, udstillingsfaciliteter og en café med plads til 100 personer, inde som ude.
Nationalpark Mols Bjerge lægger vægt på, at besøgscentret skal tilbyde gæsterne:
- Viden om bl.a. nationalparkens indhold og kvaliteter, introduktion til landskabets dannelse,
fortællinger om de kulturelle elementer og den lokale middelalderhistorie - Inspiration til at tilrettelægge rekreative oplevelser i nationalparken
- Facilitering af rekreativ aktivitet f.eks. med vandrekort og tematiserede brochurer, udlån af grej og terrængående kørestole, så mennesker med bevægelseshandicap og gangbesværede nu kan komme ud til slotsruinen
- En spændende café med lokale råvarer, et indbydende overdækket picnicområde, et butiksområde med afsæt i lokale produkter, iskiosk og gæstetoiletter
Strandhuset skal rumme sekretariatet med staben af nationalparkformidlere i tæt samspil med besøgscentret. Herved kan der laves en meningsfuld og synergiskabende samdrift.
Nationalparkens bestyrelse udskrev i august 2016 en arkitektkonkurrence, der resulterede i et overbevisende vinderforslag udarbejdet af arkitektfirmaet Arkitema, København og Aarhus, i samarbejde med Rådgivende Ingeniører Sloth Møller, Aarhus.
Uddrag af juryens betænkning om vinderforslaget:
”Vinderforslaget fra Arkitema giver med sin udformning af besøgscentret og disponeringen af det omkringliggende landskab en meget smuk iscenesættelse af den stillede opgave i en overordentlig vellykket samklang med Kalø Slotsruin, de store landskabstræk og Hack Kampmanns Strandhuset.
Forslagets helt store styrke er den ydmyge læsning af landskabet, og med placeringen af det nye besøgscenter bliver det både en stærk tilføjelse, men også del af synergien mellem landskab, strandhuset og slotsruinen. Det nye besøgscenter mimer en blød bakke, der på elegant vis favner strandhuset, som ydmygt fremhæves og bliver del af den historiske kontekst både i sin tid og i en ny fortælling.
Forslaget vil det underspillede og gør sig ydmyg over for det storslåede landskab og kulturhistorien. Samtidig indføjer det stedet i en ny kontekst og ny fremtid.
Selve bygningen udspringer af en række tilsyneladende simple påvirkninger af byggefeltets ydre geometri, herunder maksimalhøjden, hvor der trykkes ned i enderne, løftes på midten og skubbes ind i den ene side. I sig selv en enkel og næsten banal metode, men i samspil med det markante landskab er det et effektfuldt greb, hvor bygningen delvist nedgravet smukt indtager sin egen plads i hierarkiet mellem landskab, slotsruin og Strandhuset i symbiotisk balance mellem natur og bygning.
Under bakken udlægges besøgscentrets funktioner. Fra hovedindgangen, orienteret mod strandhuset, ankommer besøgende til det øverste af to niveauer, hvor en åben ankomstzone tager imod og tilbyder overblik over bygningens tilbud. Ankomstzonen er udformet som et langstrakt vindfang, der desuden rummer toiletter og garderobe, som således kan benyttes uafhængigt af besøgscentrets åbningstid i øvrigt”.
Arkitema Architects vandt i november 2016 en udskrevet arkitektkonkurrence med et besøgscenter formet som en blød bakke.
Dyk ned i Arkitema Architects' projekt her
- Se en folder om det vindende projekt
- Arkitema Architects' projekt (procesbeskrivelse)
- Arkitema Architects' projekt (slideshow)
I arkitektkonkurrencen deltog fem virksomheder, der blev udvalgt efter en prækvalifikationsrunde med 34 ansøgninger fra arkitektfirmaer i ind- og udland.
Dyk ned i detaljerne i konkurrenceprogrammet her
Har du idéer, tanker eller ønsker til besøgscentret?
Du kan også bidrage med dine idéer, ønsker og tanker om besøgscentret. Alle bidrag vil indgå i planlægningsarbejdet.
Det har for bestyrelsen stor vigtighed at få konstruktive indspil til arbejdet. Send gerne dit bidrag til vores mail
Helt grundlæggende er det kun muligt at opføre et besøgscenter ved Kalø, fordi det historisk netop har været tanken. Midt i 1990'erne vedtog den tidligere Rønde Kommune nemlig en lokalplan, der gjorde det muligt at opføre et mindre besøgscenter for Kalø Slotsruin. Planen blev aldrig realiseret, men muligheden er der stadigvæk – og det er den mulighed, bestyrelsen for nationalparken gerne vil benytte.
Staten ejer området med slotsruinen og Kalø-skovene Hestehave Skov og Ringelmose Skov. Det er således Naturstyrelsen Kronjylland, der forvalter området med dets bygninger. Nationalparken har lejet det hvide strandhus, hvor sekretariatet har til huse.
Det mørke bjælkehus med Kalø Slotscafé er ikke fredet eller på anden vis juridisk beskyttet. Det hvide strandhus er juridisk beskyttet.
Det er tegnet af den lokale, men landskendte arkitekt Hack Kampmann, der står bag kendte bygninger som Jagtslottet på Kalø, Aarhus Toldbod, Aarhus Teater, Marselisborg Slot og Politigården i København. Strandhuset er fra begyndelsen af 1900-tallet og bygget som bolig for skovfoged Niels Lund og hans hustru Jenny.
For at bygge besøgscentret er det nødvendigt at nedrive slotscaféen, da der kun kan bebygges med et begrænset antal kvadratmeter på grund af stedets beskyttelse. Det er bestyrelsens holdning, at det planlagte besøgscenter vil forskønne landskabet og løfte oplevelsen af slotsruinen. I dag ligger bjælkehus og parkeringsplads midt i udsigten til slotsruinen. Af den grund skal besøgscentret opføres bag ved det hvide strandhus.
Ved ligeledes at flytte parkeringspladsen væk fra kystlinjen, op bag det planlagte besøgscenter, bliver udsigten til slotsruinen genoprettet med uhindret kig fra Molsvej ud over vandet – helt uforstyrret af parkerede biler. Det bliver også muligt at dimensionere parkeringspladsen til det reelle parkeringsbehov. Samtidig får bestyrelsen mulighed at give 4.500 kvadratmeter tilbage til naturen.
Lige nu undersøger bestyrelsen muligheden for at grave gruset væk fra det nuværende parkeringsareal for at genetablere strandengen.
Klik - og se slides om Proces og præsentation af vinderforslag ved nyt besøgscenter (slideshow fremvist ved Åben Strandhus-arrangementer i 2018)
Budgettet for det planlagte besøgscenter er 63 millioner kroner, inklusivt renovering af strandhuset. Beløbet skal komme dels som støtte fra fonde, dels som et mindre opsparet beløb af nationalparkens egne midler.
Det er nuværende tidspunkt svært at sige noget helt præcist om den endelige finansieringspakke.
Nationalparken har indtil videre haft udgifter for ca. 2 mio. kr., eksklusive forbrugte timer i sekretariatet. Det beløb er anvendt siden 2014, hvor nationalparkens daværende bestyrelse påbegyndte deres undersøgelse af placering og opførelse af et besøgscenter for Nationalpark Mols Bjerge. Den største udgift, lidt over 1 mio. kr., har været at gennemføre en arkitektkonkurrence efter EU’s udbudsregler.
Syddjurs Kommune tilvejebragte i 2019 en lokalplan for projektet, der imidlertid blev ophævet af Planklagenævnet 2. december 2021 med blandt andet den begrundelse, at der ikke forelå en miljøvurdering.
Syddjurs Kommune udarbejdede i løbet af 2022 på ny et forslag til en lokalplan, som imødekom Planklagenævnets afgørelse og blev ledsaget af en miljørapport. For at undgå forvekslinger fik lokalplanen nyt nummer, Lokalplan nr. 448. Der blev i øvrigt ikke foretaget væsentlige ændringer af lokalplanens indhold og reguleringer. Byrådet i Syddjurs Kommune vedtog lokalplanen i foråret 2023 – og området indgår nu i Kommuneplan 2020-2032.
Nationalparkens bestyrelse har derfor nu genoptaget arbejdet med at sikre den nødvendige fondsstøtte i relation til at realisere projektet.
Bestyrelsen arbejder med forventet byggestart tidligst om to-tre år.
Det vil sige, at centret tidligst vil blive bygget i 2026.
Når der er en mere sikker tidsplan, vil nationalparken offentliggøre det.
Selve byggeriet går hurtigt, når først det er iværksat.
Hvis du har besøgt en udenlandsk nationalpark, har du med stor sandsynlighed været i et besøgscenter. De er almindelige i lande med lang erfaring med nationalparker. I USA har nationalparker eksisteret siden slutningen af 1800-tallet og i Europa siden starten af 1900-tallet – men i Danmark er det et helt nyt fænomen.
I dag oplever sekretariatet i Nationalparken en tydelig interesse for parken.
Nationalpark Mols Bjerge blev indviet af Dronning Margrete i 2009 som Danmarks anden nationalpark. Medarbejderne oplever i stigende grad interesse for parken. Parken modtager mange forespørgsler fra gæster pr. e-mail og telefon. Rigtig mange mennesker møder desuden op på sekretariatet, i sommerhalvåret på daglig basis, for at få vejledning til deres besøg. De får naturligvis en god betjening mellem skrivebordene, men det er ikke optimale forhold.
Kalø Slotsruin er en publikumsmagnet
Hvis man sammenligner antallet af besøgende ved henholdsvis Kalø Slotsruin og i Besøgscenter Karlsladen ved Kalø Hovedgård, er det tydeligt, at slotsruinen er en publikumsmagnet.
Forskellen i besøgstallet er flere hundrede tusinde mennesker, selvom Karlsladen ligger blot en kilometers penge fra Kalø Slotsruin.
Mad & kiosk
Du kan stadig købe mad og drikke ved Kalø Slotsruin - og den mulighed vil du fortsat have et stykke tid endnu. Der vil være ubrudt drift helt frem til åbning af nationalparkens kommende besøgscenter.
Det ligger bestyrelsen på sinde at gøre sit til at sikre fornuftige forhold i den kommende periode. Derfor tager planlægningen så vidt muligt hensyn til en uforandret drift og gode forhold.