Brochurer og digitale guides

Hent Nationalpark Mols Bjerges app

Med denne app kan du begive dig afsted med din guide til Nationalparken i lommen.

Appen tilbyder en række ruter i Nationalparken, hvad enten du er til bens, på cykel, til hest eller bag rattet i din bil, med beskrivelse af oplevelsen, længde og sværhedsgrad for hver enkelt rute.

Hertil kommer en række andre funktioner som for eksempel at kunne læse om seværdigheder ude på ruten.

Appen kører offline, så der er ingen roamingafgifter eller lange ventetider. Du kan finde appen i App Store og på Google Play.

Download appen i App Store. 

Download appen i Google Play

På oplevelsessti med de underjordiske

Med kalø Slotsruin som den historiske kulisse kan du via Augmented Reality-appen 4Dscan møde trolde, drager, ellepiger, alfer og hekse i deres naturlige miljø.

Dette er et tilbud til børnefamilier og andre barnlige sjæle, der er nysgerrige og fantasifulde, og som vil værdsætte de helt ekstraordinære oplevelser i Hestehave Skov.

Download appen her: App Store eller Goggle Play

Sammen med opgavehæftet Skyggevæsener giver appen en anderledes oplevelse i krydsfeltet mellem natur og kultur, underholdning og læring

Find hæftet Skyggevæsener her

Har du problemer med at bruge appen 4Dscan, så læs her 

Rejs tilbage i tiden

Forestil dig at gå ad middelaldervejen mod Kalø Slotsruin og se den over 700 år gamle borg dukke frem af fortidens tåger.

Det kan du med appen Kalø Slotsruin, der tilbyder en historisk rekonstruktion af i 3D af Kalø Slot. Rekonstruktionen er lavet i samarbejde med forskere og historikere fra Nationalmuseet, Kulturstyrelsen, Museum Østjylland og lokale historikere.

Se en filmbid her.

Appen er gratis og kan bruges på iPhone/iPad og inden længe også på Android-smartphones/-tablets.

Læs mere her.

Dowmload appen: App Store her

 

 

Brug Nationalparkkortet

Kortet er alfa og omega for at finde rundt i et område - og Nationalparkens kort har et format, så det er let at have med sig i en lomme eller taske.

På kortforsiden finder du et oversigtskort over hele området med en præsentation af 38 udflugtsmål, herunder seks gå-ikke-glip-af-steder.

På bagsiden er der et kort over Mols Bjerge, der er hjertet i Nationalparken. Her finder du også oplysninger om nationalparkens landskab, natur, kulturhistorien, friluftsmuligheder og selve Mols Bjerge.

Du finder også en oversigt over områdets vandreruter. 

Du kan se kortet her

Opdag fortidsminder på oldtidsstien

Ringelmose Skov i Nationalpark Mols Bjerge rummer en enestående koncentration og variation af fortidsminder - især af stendysser fra bondestenalder (ca. 3.400 f.Kr.) og gravhøje fra bronzealderen (ca. 1.300 f.Kr.).

Den 4,5 km lange oldtidssti går gennem den nordvestlige del af den smukke skov og starter og slutter ved Bregnet Kirke.

På rundturen vil man passere skovens mest bemærkelsesværdige fortidsminder – en langhøj, seks stendysser, flere gravhøje, et vadested og en helligkilde.

Find folderen om Oldtidsstien her

Køb dig til mere...

Cykelguide med turforslag med ruterne på kort og beskrivelse af omgivelserne - hos Turistkontoret i Ebeltoft.

Opsøg også en boghandel og find nogle af de bøger, der er udgivet om området.

Nationalparken har støttet en del udgivelser med henblik på at sikre, at du kan købe dem til overkommelige priser.