Djurslands forhistoriske dyre­verden - en borgerkampagne med efterlysning af uregistrede fund i private samlinger - 39/2024

Forfattere: Jens Reddersen & Anne Birgitte Gotfredsen.

Kolofon

Titel: Djurslands forhistoriske dyreverden – en borgerkampagne med efterlysning af uregistrerede fund i private samlinger.

Forfattere: Jens Reddersen & Anne Birgitte Gotfredsen.

Ansvarlig institution: Globe Institute ved Københavns Universitet & Nationalpark Mols Bjerge.

Udgiver: Nationalpark Mols Bjerge Projekt: ”Djurslands forhistorisk Dyreverden”.

Finansiering – Nationalpark Mols Bjerge, Natur- og geologiområdet.

Redaktion afsluttet: 21. marts. 2024 (Jens Reddersen). 

Omfang: 26 sider. Lagt på nettet: 6. april. 2024.

Brug af materialet: Materialet må frit benyttes med kildeangivelse.

Kildeangivelse: Gotfredsen AB & Reddersen J 2024: Djurslands forhistoriske dyreverden – en borgerkampagne med efterlysning af uregistrerede fund i private samlinger. - Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr. 39, 26 s. Forside-illustration: Klaus Nybro Jensen i Ørup Grusgrav med nyfunden hælben (metatarsus) fra (?) vildhest 18. maj. 2023. Fotos: Hvor ikke andet er angivet, er fotos Nationalparkens.  

Resumé 

Denne rapport kortlægger nye fund af forhistoriske større dyr på Djursland, som hidtil ikke har været registreret i nationale eller regionale databaser.

Den er en del af Nationalpark Mols Bjerges projekt ”Djurslands forhistoriske dyreverden” og fokuserer på eftersøgning, analyse og dokumentation af hidtil ukendte fund gennem en borgerkampagne i 2022.

Projektet har identificeret fund af (måske) mammut, urokse, kronhjort og vildsvin, hvor flere er kulstof-14-dateret på Fysisk Institut, Aarhus Universitet:

Kronhjort (4.725 år BP), Urokse (4.000 – 7.800 år BP) og Vildsvin (5.250 BP). BP = Before Present (før nu, sat til 1950). To genstande (begge mammut/formodet mammut) havde en alder over detektionsgrænsen 40-45.000 år BP (ca. 8 x halveringstiden for C14-isotopen). 

Kampagnen har skabt betydelig lokal interesse og bidraget til bedre viden om Djurslands istidsfauna, som er central for formidlingen af nationalparkens geologi.

For at fremme fremtidige fund er der udarbejdet informationsmateriale målrettet entreprenører ved gravning af tørv, dræn og grus. 
Der er også ved at blive etableret en fast frivilliggruppe af fossil-kyndige personer fra Djursland, der i en aftale med lodsejere og entreprenører vil søge efter knogler, takker og tænder.