Agri Bavnehøj

Lærken slår sin trille rundt om Agri Bavnehøj, der med sine 137 m.o.h. er det højeste punkt i Mols Bjerge.

Herfra ser du kuperet dødislandskab, Trehøje med sine tre pukler og Tirstrup Hedeslette med tætte nåletræsbevoksninger, hvor isens smeltevand har aflejret store mængder sand og grus.

I gammel tid var Agri Bavnehøj en af de høje, hvor bålet blev tændt, når fjenden kom. Senere fik højen en anden betydning og blev centrum for målinger til landkort.

Monumentet på toppen har fungeret som målestation, men står i dag med et instrument med en pil, der peger mod punkter i horisonten som f.eks. Aarhus Domkirke 21,8 kilometer væk. Ved foden af Agri Bavnehøj er der overdækket madpakkeområde.

Praktisk:

Der er p-plads på Agri Bavnehøjvej, Agri, 8420 Knebel.

Vi har forsøgt at vise en video her, men videoen kan ikke afspilles fordi, du ikke har tilladt marketing cookies.

Tryk her for at gennemgå dine tilladelser.