Hvordan kan den sjældne sommerfugl okkergul pletvinge sprede sig igennem Ebeltoft by? Hvordan kan nationalparken blive ved med at have vandrestier i særklasse? Og hvordan sikrer vi, at de gode historier fra Mols Bjerge ikke går i glemmebogen?
Svaret på de tre spørgsmål er ifølge den nye nationalparkplan 2024-30 et godt samarbejde i lokalområdet.
”Vi har en gruppe af dybt engagerede og meget kompetente frivillige. Det er takket været dem, at vi har ført så meget ud i livet. Vi ville for eksempel aldrig have fået lavet så meget naturpleje i Mols Bjerge, hvis ikke det var for de frivillige og alle dem i vores lokalsamfundet, som har arbejdet sammen med os,” siger Birgitte Lamp, nationalparkchef i Mols Bjerge.
Og involveringen af de lokale og frivillige skal ifølge den nye nationalparkplan fortsætte og styrkes de næste seks år.
Hent nationalparkplan med tilhørende bilag, miljøvurdering og de indkomne høringssvar
Sjælden bille fundet i kokasse
I sensommeren 2023 blev den sjældne humlerovbille fundet for første gang på Ebeltoft-halvøen. Den lille humlebi-lignede bille blev fundet i en kokasse på et areal, som er med i projekt BiodiverCity.
I projekt BiodiverCity har nationalparken i samarbejde med private og offentlige lodsejere skabt et sammenhængende naturområde på 12 km af særlig og sjælden natur midt i Ebeltoft. Formålet er at hjælpe sjældne arter som humlerovbillen og sommerfuglen okkergul pletvinge med at sprede sig fra syd og nord gennem Ebeltoft.
ㅤ
Naturudvikling er naturligvis af højeste prioritet i den nye nationalparkplan, og her har de frivillige og lokalområdet en afgørende rolle. Det ses netop i bynaturprojektet i Ebeltoft, hvor en udvidelse af naturkorridoren kun kan ske ved at involvere lokalområdet i endnu højere grad.
I den kommende plan vil nationalparken oprette et korps af frivillige, der har lyst til at fortælle om projekt BiodiverCity til små haveejere og større lodsejere, som måske kunne være interesseret i at blive en del af projektet.
Vandrestier for alle
Det er ikke kun inden for naturområdet, at de frivillige gør en kæmpe forskel. Når nationalparken kan levere friluftstilbud til alle i særklasse, så skyldes det især de frivillige i nationalparkens sti-gruppe. Gruppen, også kaldes kvalitetssti-gruppen, går jævnligt ruterne for at sikre, at stierne lever op til kravene, som vandreorganisationer som Dansk Vandrelaug og European Ramblers Association stiller til certificeringer. Derudover indsamler de frivillige geo-data undervejs, så stierne kan blive korrekt vist i Nationalpark Mols Bjerges app.
ㅤ
Og det store sti-arbejde fortsætter i den næste planperiode. Mols Bjerge-stien skal udvides med to nye etaper, og der skal certificeres flere kvalitetsvandrestier. Derudover vil nationalparken arbejde på at skabe flere specialstier som ridestier, cykelruter og handicapvenlige stier.
Molbohistorierne må ikke gå i glemmebogen
Mols Bjerge gemmer på mange vigtige historier, som ikke må gå i glemmebogen. Et eksempel er historien om Tinghulen. Tinghulen ligger smukt i det 30-35 meter dybe kraterlignende hul tæt på Knebel. Fra gammel tid blev Tinghulen, som navnet antyder, brugt som tingsted for de tre sogne Vistoft, Agri og Knebel, hvis grænser mødes her.
ㅤ
I den kommende planperiode vil nationalparken styrke formidlingen af Tinghulen med hjælp fra frivillige i tinghulegruppen. En arbejdsopgave for de frivillige kan være at indsamle og dokumentere lokal viden, herunder vidnesbyrd fra nulevende molboer om livet i Mols Bjerge.
Nationalparken arbejder allerede med at indsamle livsfortællinger fra lokalområdet. Skovløberhuset ligger midt i Mols Bjerge og rummer en central historie om områdets natur- og kulturhistorie.
I 1931 flyttede familien Olsen ind i det maleriske hus ved en mindre sø i bakkerne, og der påbegyndte de deres livsværk – at tilplante de tørre lyngbakker med nåletræer.
Nationalparken har dokumentret livet i Skovløberhuset som oplevet af de tidligere beboere, Olsen-brødrene på i dag henholdsvis 81 og 91 år. De er de sidste, nulevende børn i skovløberfamilien, der boede i huset.
Hvad er en nationalparkplan?
Grundlaget for arbejdet i alle danske nationalparker er seksårige nationalparkplaner, som beskriver, hvordan nationalparkfondene vil udvikle parkerne via konkrete handlinger og mål.
Selvom nationalparkplaner gælder for seks år ad gangen, vil mange mål og indsatser række ud over den seksårige periode. Den nye plan, som netop er vedtaget, bygger da også videre på det arbejde, som er gennemført i de to foregående planperioder 2012-18 og 2018-24.