Kokkedal-dyssen
Fra bondestenalderens tid - ca. 3.400 f.Kr.
Kokkedal
Fra bondestenalderens tid - ca. 3.400 f.Kr.
Rest af runddysse, hvis sydlige del er gennemskåret af en hulvej der har retning mod vest ned af markens skråning.
En hulvej er en gammel vejtype, der er opstået ved mange års gentagne kørsel i et skrånende terræn, så vejen har skåret sig ned i skråningen. Sådanne veje kan dateres helt tilbage til oldtiden. Dyssen har et polygonalt kammer oprindeligt sat af 6 bæresten og med en åbning mod vest. Der ses enkelte randsten, som antyder, at der er tale om en runddysse.
Dækstenen er markant og det er muligt at studere dens overside, hvorpå der ses 31 skåltegn.
Skåltegn er cirkelrunde fordybninger i sten, som er fremkommet ved prikhugning. Tegnene er som regel fire til 10 cm i tværmål. De dateres som regel til bronzealderen (1.800 til 500 f.Kr.), men de forekommer også på sten, der dateres til sten- og jernalderen. På mange dysser finder man skåltegn, oftest på dyssernes dæksten.
Planter ved dyssen
Blandt andre planter på dyssen skal fremhæves: Skov Brandbæger, Aftenpragtstjerne, Alm. Gyldenris, Læge Oksetunge og Tjærenellike.
Der vides ikke om fund fra anlægget.
Fund og fortidsminder Fredningsnummer.: 231613
Se Kokkedal-dyssen i 3D:
I efteråret 2024 var frivillige fra Dysse-gruppen og seniorforsker Niels H. Andersen fra Moesgaard Museum på opgave ved Agri. Her blev Kokkedal-dyssens skåltegn malet med gul linoliemaling, så de er tydeligere for besøgende at se.
Men man ved ikke, hvad skåltegnene viser, og hvorfor de er malet på dyssen.
Tekst og grafiske illustrationer af dysserne: Arkæolog Niels H. Andersen.
Tekst om planter ved dyssen: Jens Erik Jacobsen.