Kokkedal-dyssen
På den mere end 5000 år gamle Kokkedal-dysse findes der cirka 20-30 menneskeskabte skåltegn. Men vi ved ikke, hvad de forestiller. Er det stjernehimlen, frugtbarhedssymboler eller noget helt tredje?
I efteråret 2024 var frivillige fra Dysse-gruppen og seniorforsker Niels H. Andersen fra Moesgaard Museum på opgave ved Agri. Her blev Kokkedal-dyssens skåltegn malet med gul linoliemaling, så de er tydeligere for besøgende at se.
Men man ved ikke, hvad skåltegnene viser, og hvorfor de er malet på dyssen.
Konkurrence: Hjælp os med at løse mysteriet om skåltegnene!
Kokkedal-dyssen - fra bondestenalderens tid
En rest af runddysse, hvis sydlige del er gennemskåret af en hulvej, der har retning mod vest ned af markens skråning.
En hulvej er en gammel vejtype, der er opstået ved mange års gentagne kørsel i et skrånende terræn, så vejen har skåret sig ned i skråningen. Sådanne veje kan dateres helt tilbage til oldtiden.
Dyssen har et polygonalt kammer oprindeligt sat af seks bæresten og med en åbning mod vest. Der ses enkelte randsten, som antyder, at der er tale om en runddysse.
Dækstenen er markant, og det er muligt at studere dens overside, hvorpå der ses mange skåltegn.
Skåltegn er cirkelrunde fordybninger i sten. Fordybningerne er fremkommet ved prikhugning. Tegnene er fire til 10 cm i tværmål. De dateres som regel til bronzealderen (1.800 til 500 f.Kr.), men de forekommer også på sten, der dateres til sten- og jernalderen. På mange dysser finder man skåltegn oftest på deres dæksten.
Skåltegn er fundet på mange tusinde sten i Danmark, men også på klippevægge på Bornholm, i Sverige og Norge.
Du kan finde Kokkedal-dyssen på Porskærvej mellem Agri og Knebel. Cirka 600 meter efter Agri på højre hånd.
Se placering på Google Maps ->
Tak til:
Niels H. Andersen
Nationalparkens Dyssegruppe