TOP20-projektet. Tyve særlige og truede arter og deres levesteder i Nationalpark Mols Bjerge. Del 2 - 31/2021

Del 2: De 20 arter. Beskrivelser, levesteder, kortlægning og bestandsstørrelser, trusler og naturforvaltning. Forfattere: Lasse Werling og Jens Reddersen

Kolofon:

Titel: TOP20-projektet. Tyve særlige og truede arter og deres levesteder i Nationalpark Mols Bjerge. - Del 2: De 20 arter. Beskrivelser, levesteder, kortlægning og bestandsstørrelser, trusler og naturforvaltning. 

Forfattere: Lasse Werling og Jens Reddersen (Nationalpark Mols Bjerge)

Ansvarlig institution: Nationalpark Mols Bjerge.

Udgiver: Nationalpark Mols Bjerge  

Projekt: ”TOP20-biodiversitet. 20 særlige og truede arter og deres levesteder i Nationalpark Mols Bjerge” - J.nr. NST-911-00492. 

Finansiering – Nationalpark Mols Bjerge & Den Danske Naturfond.

Redaktion afsluttet: 24. januar 2021 (Jens Reddersen)

Omfang: 62 sider

Lagt på nettet: 28. januar 2021 

Brug af materialet: Materialet må frit benyttes med kildeangivelse.

Kildeangivelse: Werling L & Reddersen J 2021: Top20-projektet. Tyve særlige og truede arter og deres levesteder i Nationalpark Mols Bjerge. Del 2: De 20 arter. Beskrivelser, levesteder, kortlægning og bestandsstørrelser, trusler og naturforvaltning. - Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr. 31, 62 s. 

Resume: 

Projektet ”TOP20-Biodiversitet. 20 særlige og truede arter og deres levesteder i Nationalpark Mols Bjerge” har fokus på at indsamle, formidle og anvende opdateret viden om et udvalg af nationalparkens særlige og truede arter.

Arterne er udvalgt som iøjnefaldende og formidlingsegnede repræsentanter for områdets særlige biodiversitet og med levested inden for nationalparkens særlige naturtyper. Arterne er desuden udvalgt, så deres levested repræsenterer særligt veludviklede udgaver af områdets særlige naturtyper.

Det indebærer, at de særlige og truede arter, der indgår i projektet, alle har karakter af såkaldte ”paraply-arter”, der typisk forekommer sammen med et stort antal naturligt forekommende, krævende arter. Forvaltningsindsatser, rettet mod at bevare de udvalgte arter vil derfor gavne en hel række specialiserede arter, der deler levested med de særlige TOP20-arter. 

Denne foreløbige udgave af rapporten indeholder artsoplysninger om karplanterne (9 arter) blandt de 20 arter af særlige og sjældne arter, der indgår i Nationalpark Mols Bjerges Top20-biodiversitetsprojekt. 

De enkelte artsafsnit indeholder beskrivelse af arten og dens levesteder samt oversigt over data om artens udbredelse, hvor den har indgået i den løbende felt-eftersøgning og bestandsopgørelse. Artsafsnittene indeholder desuden beskrivelse af trusler mod arten og dens levesteder samt forslag til forvaltningstiltag, der kan bidrage til artens fortsatte tilstedeværelse i nationalparken.

Artsafsnit om følgende ni særlige og truede karplanter indgår i denne foreløbige udgave af rapporten:

  • Aks-Ærenspris, (Veronica spicata)
  • Blå Anemone, (Anemone hepatica)
  • Jordbær-Kløver, (Trifolium fragiferum) og Smalbladet Hareøre, (Bupleurum tenuissimum)
  • Kantet Kohvede, (Melampyrum cristata)
  • Knop-Nellike, (Petrorhagia prolifera)
  • Opret Kobjælde, (Pulsatilla vulgaris)
  • Smalbladet Klokke, (Campanula persicifolia)
  • Tyndakset Gøgeurt, (Orchis mascula)
  • Vår-Ærenpris, (Veronica verna)

Det er tanken, at de enkelte artsafsnit kan printes hver for sig til brug for lodsejer-henvendelser og til medarbejdere og frivillige, der deltager i projektets feltarbejde.

Vi har dog valgt at samle litteraturhenvisningerne i et fælles afsluttende afsnit. Eftersøgninger og kortlægninger har allerede resulteret i flere store og delvist overraskende resultater, som jer publiceret i nationale tidsskrifter, som kan ses i litteraturlisten – herunder et antal fund af den sjældne Vår-Ærenpris, nye fund af orkideen Tyndakset Gøgeurt og måske Danmarks største bestand af Opret Kobjælde. En af nyskabelserne i kortlægningerne er således de ret præcise optællinger eller estimeringer af bestandsstørrelser.