Sogneprojektet er et forsknings- og formidlingsprojekt der sætter fokus på Bregnet Sogns historie fra oldtid til nutid, og har til formål at styrke den samlede lokalhistorie for området. Projektperioden var 2021-2023.
Rødder er et projekt rettet mod unge i 7. klasse på lokale skoler, der skal arbejde med, hvad det betyder for mennesker at have en historie, der knytter sig til et bestemt sted og hvad det omvendt betyder for mennesker, der af nød eller lyst skal i gang med at slå rødder et nyt sted.
Som resultat af projektet har Nationalpark Mols Bjerge i samarbejde med præsterne fra Thorsager-Bregnet-Feldballe Sogn lavet en julekalenderpodcast, som er produceret af dramatiker Christian Eiming. I podcasten fortæller konfirmationsholdet fra Bregnet Sogn om traditioner og historier fra deres egne familier og rødder. Det er blevet til helt almindelige og genkendelige betragtninger over familiens traditioner som f.eks. at få æbleskiver juleaftensdag. Men julekalenderen rummer også mere krydrede anekdoter fra forfædrene gengivet af eleverne. Som hende, der kan føre sin familie helt tilbage til Christian d. 4 og hans yndlingselskerinde, og ham, hvis bedstefar er troldmand eller hende, hvis tipoldefar var aktiv modstandsmand.
”Under 2. verdenskrig sprang han en dansk fabrik i luften, under alt det der med Hitler, fordi den danske fabrik producerede til tyskerne,” siger Kellie, som går i 7. klasse på Rønde Skole.
Podcasten er en julekalender fordelt på 24 afsnit, som bliver udgivet hver dag på Nationalpark Mols Bjerges hjemmeside og sociale medier samt Sogneprojektets hjemmeside fra 1.-24. december.
Kulturmedarbejder ved Nationalpark Mols Bjerge fortæller: ”Det har virkelig været både sjovt og rørende at høre de unges historier. Pludselig kunne de genkende sig selv i deres forfædre eller finde egenskaber eller traditioner, der er typiske for netop deres familie. Vi håber, at podcasten kan inspirere andre til at give familiehistorierne videre. Det er den mest bæredygtige gave, man kan give sine børn. For selv om de unge måske er langt mere optagede af det, der sker lige nu, så kan kendskabet til ens slægt være med til at skabe et godt fundament i tilværelsen.”.
Åben Udgravning blev afviklet i 2021 af Museum Østjylland i et samarbejde med Nationalpark Mols Bjerge og med deltagelse af Syddjurs Kommune.
Åben Udgravning markerede starten på sogneprojektet. I ugerne 26-29 gravede museets arkæologer efter den forsvundne Bregnet landsby, som har givet navn til sognet.
Landsbyen Bregnet, der forsvandt i 1600-tallet, lå på begge sider af landevejen fra Rønde til Kalø. I dag er Bregnet Kirke den eneste bevarede bygning fra landsbyen. Bregnet nævnes første gang i en skriftlig kilde tilbage i år 1338. Dengang hed landsbyen Bregnetved, som betyder åbning eller rydning i skoven med bregner. Arkæologer har tidligere udgravet et lille stykke af landsbyen.
De ældste spor efter landsbyen dukkede op tæt på kirken, og sporene har arkæologerne dateret til 1100-1200-tallet. På denne del af marken er der tidligere fundet en del af landsbyen fra tiden mellem 1400 og 1600-tallet. Der er flere faser af bygninger og andre anlæg, der afløser hinanden. De ældste huse har jordgravede vægstolper, og de er alle mindre bygninger. Der var ingen spor efter ildsteder i husene, der nok har været udhuse.
Overalt på området har arkæologerne fundet stolpehuller og affaldsgruber med husholdningsaffald.
De yngre huse var alle bygget på syldsten (kampesten), der skulle forhindre træværket i at rådne. Der er desuden fundet spor efter en smedje.
Ved et af husene fandt arkæologerne en stor bageovn. Den lå ved en bygning, tre meter bred og kun delvist udgravet i længden.
Sporene viste, at bygningen var et bindingsværkshus, og ved siden af huset lå en stor brødovn bygget af munkesten i bunden. Ovnrummets diameter var 175 cm, så den var ganske stor og har sikkert tilhørt landsbyens bager, der her har bagt brød til hele landsbyen.
Stolpehuller viser, at ovnen nok stod under et halvtag tæt ved huset.
Hele hustomten var dækket af et tykt sort lag af trækul, hvor arkæologerne fandt brændt lerklining, der viser, at bagerens hus var brændt!
Uden for ovnens bagvæg fandt arkæologerne også en mønt fra 1420’erne.
Nord for den brændte tomt var der spor efter to huse, der begge havde væggrøfter og stolpehuller, og begge var kun delvist bevarede. I det ene hus var fire ovnbunde fra fire faser af samme ovn, oval og af forskellig størrelse. Den største målte 85 x 147cm. Måske blev et nyt bagerhus bygget kort tid efter branden.
Den yngste fase af den udgravede del af landsbyen bestod af en vej, et fint hus, en brønd og en række anlæg til teglproduktion.
Grusvejen gennem landsbyen Vejen var cirka tre meter bred, og den kunne følges over en strækning på 35 meter. Vejen havde retning fra teglovnen og gik tværs gennem landsbyen med retning mod kirken. Vejen lå ovenpå både de ældste huse samt bagerens hus, og vejen er derfor anlagt efter dem.
Ud til vejen fandt arkæologerne et fint hus. Huset var hvidkalket og havde blyindfattede ruder. Inde i bygningen fandt arkæologerne et lergulv over et tykt opfyldningslag. Der har været en kakkelovn (bilæggerovn) med grønglaserede kakler. Huset lå med gavlen ud til vejen og var opført efter midten af 1400-tallet som
et bindingsværkshus på en bred sokkel af syldsten. Der har været en indgang i vestsiden.
Der var mange fine fund i huset. Det mærkeligste fund fandt arkæologerne under gulvet – det var et helt hundeskelet fra en ung hund af stor race. Skelettet var ikke gravet ned men lå indlejret i fylden under gulvet som et ”offer”. Ofringer af hunde, der ligger begravet under gulvet, kendes tilbage fra jernalderen. Men også senere ofrede menneskene hunde til guderne. Ofringerne blev i kristen tid set som noget hedensk og derfor forbandet. I dag betyder talemåden ”der ligger en hund begravet”, at der er et problem.
Brønden lå lidt for sig selv i landsbyen. Den var firkantet foroven, og rund længere nede med en indvendig diameter på cirka 75 cm. Brønden bestod af hovedstore marksten, der sad sammenkilet i 2-3 lag omkring nedgravningen.
Arkæologerne fandt også et stolpehul, som de tolker som spor efter en vippebom.
Brønden blev nedlagt og fyldt op i 1500-1600-tallet.
Tegl måtte der til, og ved landsbyen er der fundet mange spor efter produktion af munkesten og tagsten. Foruden teglovne har arkæologerne fundet en 16 meter lang askegrav, en æltegrav og en tørrelade. Der var rester af flere teglovne, der har ligget omtrent samme sted. Den yngste og bedst bevarede ovn var bygget af munkesten og målte 4,5 x 4,5 meter. Den havde tre indfyringsåbninger samt bevaret teglstensgulv og bund op i fem skifters højde. Teglovnen var stærkt varmepåvirket og nedbrudt.
Ved Åben Udgravning 2021 blev landsbyen genfundet og der blev lagt flere kapitler til fortællingen om Bregnet.
Man fandt 4 huse og en række genstande: Mønter fra perioden fra 1400 -1600, gryder, spænder, lysestager, beslag, tegl, keramik, munkesten (med poteaftryk) mm.
Et anlæg som umiddelbart lignede en teglovn viste sig at være en æltegrube. En trækasse 2,5 X 3 meter som vidner om stor produktion af teglsten. Sandsynligvis et vidnesbyrd om at den forsvundne landsby Bregnet primært har været en forsyningsenhed til borgen.
Vi fik bekræftet at der er flere faser i landsbyens udvikling og i teglproduktionen.
Mange landsbyer forsvandt under pesten, Bregnet overlevede sandsynligvis pga borgen og forsvandt sammen med denne men der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål.
Der arbejdes videre med undersøgelserne som indgår i Sogneprojektet.
Nedenfor kan du læse beretningen for den arkæologiske undersøgelse, som er udarbejdet af museumsinspektør Thomas Guntzelnick Poulsen fra Museum Østjylland og se en række plancher, som viser sammenhængen mellem den åbne udgravning og middelalderen ved Kalø.