Hestehave Langdysse

Fra bondestenalderens tid - ca. 3.400 f.Kr.

Hestehave Langdysse

Fra bondestenalderens tid - ca. 3.400 f.Kr.

I kort afstand vest for skovvej ser man en flot langdysse med to stenkamre placeret i en rektangulær indramning med 20 randsten. Nogle af disse randsten er ret markante. Anlægget, der ligger på en lille højning, er orienteret vnv-øsø og har en udstrækning på 16x7 m. 

Det østligste af de to dyssekamre er uden sin dæksten. Grundplanen af kammeret er sekskantet og har fem bæresten. Der er indgang i ssø, her markeret ved to gangsten. 


På dækstenens skrå flade der vender mod vest er lokaliseret en serie skåltegn, ligesom, der ses nogle få på toppen af stenene. Der er i alt lokaliseret 31 skåltegn, de fleste er markeret ved maling, men et par stykker må man selv lokalisere.

Skåltegn er cirkelrunde fordybninger i sten, som er fremkommet ved prikhugning. Tegnene er som regel fire til 10 cm i tværmål. De dateres som regel til bronzealderen (1.800 til 500 f.Kr.), men de forekommer også på sten, der dateres til sten- og jernalderen. På mange dysser finder man skåltegn oftest på dyssernes dæksten.

Man kender ikke betydning af skåltegn, muligvis har de været symbol på kvinders frugtbarhed.

Der er ingen viden om fund fra dyssen.

Fund- og fortidsminder Fredningsnummer.: 231626

Se langdyssen i 3D:

Tekst: Niels H. Andersen

Grafiske illustrationer af dysserne: Niels H. Andersen