Flere meter oppe i en bøgekrones grene sidder en skovarbejder med klatreudstyr og værktøj. Her, i syv-otte meters højde, er han i gang med at lave et spættehul.
Arbejdet er en del af en målrettet indsats i Hestehave Skov, hvor Naturstyrelsen og Nationalpark Mols Bjerge skaber bedre levesteder for én af Danmarks mest sjældne skovfluer: sort vedrovflue samt en masse andre arter.
Den sjældne skovflue er afhængig af døde og døende træer. Her lægger den sine æg, og dens larver lever af andre insekter, der nedbryder vedet. Men netop de gamle og svækkede træer er en mangelvare i mange danske skove. Fluen har overlevet i Kaløskovene, fordi der har været skov så længe. Men der er ikke meget dødt ved, da skovene har været drevet med henblik på produktion af træ. Der har dog været nok dødt træ til, at arten har kunnet overleve.
”Nu giver vi den så mulighed for at vokse i antal og sprede sig, ved, på langt sigt, at skabe flere levesteder for den lille flue,” siger biolog i nationalparken, Irene Svanborg Møller.
En kæde af liv i skoven
Når der laves et hul i træet, er det begyndelsen på en langsom proces.
Skaden åbner træet op, så svampe og andre organismer kan trænge ind. Over tid vil træet begynde at rådne, og det skaber nye strukturer og hulheder. Det sætter gang i en proces, hvor træet langsomt nedbrydes og bliver til levested for mange arter.
I praksis betyder det, at træet med tiden kan få hulrum, som både flagermus, fugle og insekter kan bruge. Nogle hulheder giver læ og tørre opholdssteder, andre bliver til ynglesteder.
Selv små indgreb kan derfor sætte gang i en kæde af liv i skoven.
En genvej til gammel skov
I Hestehave Skov er 15 træer udvalgt til at blive veteraniseret. Det betyder, at man med vilje skader træerne for at efterligne naturens egne processer som afknækkede grene, lynnedslag eller sammenstød mellem træer.
I mange produktionsskove er træerne ensartede, relativt unge og sunde. Derfor kan det tage årtier, før der opstår de strukturer, som mange arter er afhængige af.
Veteranisering er en måde at fremskynde den udvikling.
Hestehave Skov blev i 2025 udlagt til urørt skov. Det betyder, at den kommercielle skovdrift ophører efter en overgangsfase, hvor der blandt andet arbejdes med strukturfældning, fjernelse af ikke-hjemmehørende træarter, genopretning af naturlig hydrologi og etablering af skovgræsning.
Plads til det uforudsigelige
Når træerne først er skadet, er resten op til naturen. Det er ikke muligt at forudsige præcist, hvilke arter der flytter ind hvornår. Men erfaringen viser, at variation og nedbrydning er afgørende for biodiversiteten.
På længere sigt er målet klart: at skabe flere levesteder til sort vedrovflue og til de mange andre arter, der er afhængige af gamle, døende og døde træer.