Med motorsav og økse skabes der liv i træer i nationalpark

Målrettet beskadigelse af træer skal skabe nye levesteder for truede arter i Tolløkke Skov i Syddjurs Kommune

Få nøje udvalgte træer møder i februar og marts motorsaven og øksen, når den erfarne skovarbejder Ricky Nielsen fra Fremtidens Natur ApS kommer forbi Tolløkke Skov.

Den livlige aktivitet i skoven sker på initiativ af Nationalpark Mols Bjerge og Syddjurs Kommune. Her bliver 27 store træer - 16 ahorn og 11 bøgetræer - beskadiget for at skabe bedre levesteder for truede arter.

 

Skovarbejder Ricky Nielsen i trækrone med sav og sikring: Når der skal laves veteraniseringer oppe i træerne, kræver det udstyr og erfaring. Fotoet er taget fra et tidligere veteraniserings-projekt. Foto: Ricky Nielsen, Fremtidens Natur Aps.

 

Tolløkke Skov ved Ebeltoft dækker 33 hektar og rummer omkring 18.000 træer, så det er kun få af træerne, som bliver beskadiget. Tolløkke Skov er i forvejen én af de artsrigeste løvskove i nationalparken med træer i forskellige størrelser og aldre. Med initiativet håber nationalparken på, at der kan komme flere velegnede levesteder til de helt særlige arter.

”Da skovens træer stadig er relativt sunde, vil det tage mange år, før såret og svækket træ opstår af sig selv. Vi fremskynder nu processen,” siger Jens Reddersen, som er biolog i Nationalpark Mols Bjerge.

Ligesom lynnedslag eller skovbrand

I produktionsskov er der tradition for at fjerne – allerede fra træernes ungdom - skæve, forgrenede og syge træer. Og de tilbageværende træer fældes for eksempel til byggematerialer længe før deres alderdom. Det efterlader en ensartet og ung skov, men de truede arter, der lever i skoven, kan kun leve i gamle, skæve og svækkede træer.

 

Brand var førhen almindelig i naturen. Her et stort hul og brandskade i ahorn i Tolløkke Skov februar 2025. Foto: Laust Søndergård, Nationalpark Mols Bjerge

 

Skader på større, sunde træer opstår naturligt ved lynnedslag, storm, brand eller når store, gamle træer vælter ind i nabotræer. Træerne kan også blive svækket, hvis store, vilde dyr hærger i skoven.

Med dette nye initiativ efterlignes naturens processer gennem kontrollerede beskadigelser af træerne. Her kan lange sprækker i træstammen ligne skaderne efter et lynnedslag, og dybe huller med spåner og smuld i bunden kan ligne skader efter døde sidegrene. Barkafskrælning ligner skader forårsaget af store dyr, og ildskader fra roden og opefter kan svare til mindre skovbrande. Teknikkerne er en naturplejemetode, der kaldes for ”veteranisering”.

Hver type af skader tiltrækker hver sine arter, og det er netop variation i miljøet, der skaber variation i biodiversiteten.

 

Okkerblad er en typisk og iøjnefaldende svamp, der kun etablerer og udvikler sig i såret – primært på bøgetræer. Den er ret sjælden i Danmark, men fundet nogle få gange på Djursland især omkring Ebeltoft og netop i Tolløkke Skov. Foto: Westy Esbensen.

Forsøgsprojekt med overvågning

”Syddjurs Kommune har i en årrække indgået i biodiversitetsfremmende tiltag i Tolløkke Skov. Med dette veteraniseringsprojekt understøtter vi fortsat udviklingen af potentielle levesteder og økosystemtjenester. Det glæder os, at vi samtidig kan give interesserede borgere muligheden for at opleve, hvordan veteranisering udføres, og hvilke effekter det har,” siger skov- og landskabsingeniør Jakob Prüfer fra Syddjurs Kommune.

Foreløbig afprøver Syddjurs Kommune og nationalparken metoden i lille skala i et forsøg med de 27 træer. Det svarer til cirka en promille af alle træerne i Tolløkke Skov, men selv med få træer kan indsatsen skabe resultater.

”Lige nu er det dog også et særskilt formål, at vi i en bynær og tilgængelig skov kan demonstrere denne genvej til mere biodiversitet for både borgere og fagfolk,” siger Jens Reddersen.

 

Sort Vedrovflue lægger æg på syge og døde stammer. Dens larver jagter og æder larver af træbukke og træhvepse, der graver gange og æder det døde ved. Foto: Niels Jørgen Rosenkrants.

 

Det er nationalparkens frivillige i biodiversitetsgruppen, som vil følge skovens tilstand og effekten af initiativet. De vil blandt andet registrere forekomsten af sjældne svampe som okkerblad og kroghåret spejlporesvamp samt insekter som sort vedrovflue. Alt sammen som et led i nationalparkens "Top20-projekt", hvor tyve særlige og truede arter og deres levesteder overvåges i nationalparken.

Eksisterende indsats for urørt skov

Allerede i 2017 indgik Syddjurs Kommune og Nationalpark Mols Bjerge en aftale om at udlægge 28 procent af Tolløkke Skov til urørt skov. Her ophørte skovdriften totalt, og siden har Syddjurs Kommune stort set ikke skåret og fjernet træ fra hele skoven. Derfor ses der allerede nu mere dødt ved i skoven især ved kraftig blæsevejr. Men mange svampe og insekter lever kun på det syge træ og ikke på det døde. Og nogle arter lever kun på dødt træ, når det står op og stadig kan få lys og holde sig tørt. I modsætningen til når et dødt træ ligger væltet i skovbunden og er koldt og fugtigt og får mindre lys.

Så med projektet er der kortvarig motorlarm og langvarig veteranisering af store træer i Tolløkke Skov og dermed på sigt flere sjældne arter af insekter og svampe.

 

Bøg med kunstig lynspalte: Lynnedslag kan flække sunde træer på langs – her efterlignet med lang savsprække på en bøg i Tolløkke februar 2025. Foto: Laust Søndergård, Nationalpark Mols Bjerge