Sjældne insekter, svampe og en fugl i fokus i ny Top20-rapport
Denne rapport er den 3. del af naturrapporterne i forbindelse med Top20-biodiversitetsprojektet. Fokus er på udvalgte insekter, en edderkop, tre svampe og én fugl, som alle er knyttet til nogle af nationalparkens mest værdifulde naturtyper.
Viden om trusler og naturpleje
For hver art beskriver rapporten levesteder, kendt udbredelse frem til rødlistevurderingen i 2019 samt de vigtigste trusler. Der peges samtidig på konkrete forvaltningstiltag, som kan bidrage til at fastholde og forbedre arternes levevilkår i nationalparken. Arterne fungerer som såkaldte paraplyarter, hvor en indsats for én art også gavner mange andre.
Redskab for lodsejere, frivillige og medarbejdere
Artsafsnittene er opbygget, så de kan anvendes enkeltvis i dialog med lodsejere og i det artsrettede feltarbejde, som gennemføres af medarbejdere og frivillige i projektet. Rapporten opdateres løbende i takt med, at ny viden og nye registreringer bliver tilgængelige.
Læs hele rapporten og få det samlede faglige grundlag for arbejdet med 7 insekter, 1 edderkop, 3 svampe og 1 fugl i Top20-projekter.
Download rapport
Kolofon:
Titel: Top20-projektet. Tyve særlige og truede arter og deres levesteder i Nationalpark Mols Bjerge, Del 3: Øvrige udvalgte arter: 7 insekter, 1 edderkop, 3 svampe og 1 fugl; Beskrivelser, levesteder, kortlægning og bestandsstørrelser, trusler og naturforvaltning.
Forfattere: Lasse Werling og Jens Reddersen
Ansvarlig institution: Nationalpark Mols Bjerge.
Udgiver: Nationalpark Mols Bjerge
Projekt: ”TOP20-biodiversitet. 20 særlige og truede arter og deres levesteder i Nationalpark Mols Bjerge” - J.nr. NST-911-00492.
Finansiering: Nationalpark Mols Bjerge & Den Danske Naturfond.
Redaktion afsluttet: 20. november 2025.
Omfang: 60 sider
Lagt på nettet: 22. januar 2026
Brug af materialet: Materialet må frit benyttes med kildeangivelse.
Kildeangivelse: Werling L & Reddersen J 2025: Top20-projektet. Tyve særlige og truede arter og deres levesteder i Nationalpark Mols Bjerge, Del 3: Øvrige udvalgte arter: 7 insekter, 1 edderkop, 3 svampe og 1 fugl; Beskrivelser, levesteder, kortlægning og bestandsstørrelser, trusler og naturforvaltning.
Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr. 50, 60 s.
Note: Denne rapport knytter sig til Naturrapport fra Nationalpark Mols Bjerge nr. 48 og 49, men er, modsat disse, ikke udgivet tidligere.
Fotos: Nationalpark Mols Bjerge, hvor intet andet er angivet.
