Download rapport
Kolofon:
Titel: Strandenge med Jordbær-Kløver og Smalbladet Hareøre. Udbredelse, bestandstørrelse, ledsageflora og sårbarhed i Nationalpark Mols Bjerge.
Forfattere: Marianne Rose Corvinius & Jens Reddersen (feltarbejdet udført af Gunnar Birkelund, Jørgen Christiansen, Lasse Werling, Søren Rasmussen, Eva Kullberg, Jens Ejler Mikkelsen og Steen Kryger).
Ansvarlig institution: Nationalpark Mols Bjerge.
Udgiver: Nationalpark Mols Bjerge
Projekt: ”TOP20-biodiversitet. 20 særlige og truede arter og deres levesteder i Nationalpark Mols Bjerge” - J.nr. NST-911-00492.
Finansiering – Nationalpark Mols Bjerge & Den Danske Naturfond.
Redaktion afsluttet: 26 november 2020 (Jens Reddersen)
Omfang: 24 sider
Lagt på nettet: 30 november 2020.
Brug af materialet: Materialet må frit benyttes med kildeangivelse.
Kildeangivelse: Corvinius MR & Reddersen J 2020: Strandenge med Jordbær-Kløver og Smalbladet Hareøre. Udbredelse, bestandstørrelse, ledsageflora og sårbarhed i Nationalpark Mols Bjerge. – Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge 29, 24 s.
Resume:
Nationalpark Mols Bjerge har i 2020 sammen med de frivillige i Biodiversitetsgruppen kortlagt alle bestande af strandengsarterne Jordbær-Kløver og Smalbladet Hareøre – arter i nationalparkens Top20-projekt (Tyve særlige og truede arter i Nationalpark Mols Bjerge).
På alle større bestande er der også lavet registrering af de karplantearter, der ledsager de to arter – i dokumentationscirkler med radius 5 m. Der er GIS-kortlagt Jordbær-Kløver på 7 lokaliteter med i alt 132 arealer og samlet ca. 10 hektar (polygoner, vist på kort, fig. 4-9). Den sjældnere og rødlistede (NT, RL 2019) Smalbladet Hareøre trods grundig eftersøgning kun blev fundet og kortlagt på de to kendte lokaliteter, Ahl Nordstrand (877 planter) og Kalø (1.169 planter), på 13 arealer med i alt ca. 0,3 ha og 2.046 planter. Den almindeligere og mere udbredte Jordbær-Kløver er kortlagt for at kende mulige nuværende og kommende habitater for den sjældne Smalbladet Hareøre. Det viser sig, jf. kort at give god mening, også selv om forekomsterne kun ligger tæt men sjældent overlapper – analyser af kort og ledsagefloraen viser, at Smalbladet Hareøre vokser på arealer nær Jordbær-Kløver, men lidt lavere i terrænet og sammen med lidt mere salttålende ledsagearter (Ellenberg S hhv. 2,4 (range 1,8 – 3,1) vs 1,75 (range 0,6 – 3,7). Det viser sig også i analysen af de kortlagte arealer ift modelleret havstigning (0,8 m i 2100-scenarie), hvor hhv. 77 og 21 % af de kortlagte artsforekomster oversvømmes.
Der er fundet 54 arter i de 5 Hareøre-cirkler og 107 arter i de 13 Jordbær-Kløver-cirkler. Tabeller viser dels de talrigeste arter (hvoriblandt mange karakteristiske salttålende strandengsplanter fra den mellemste og øvre fugtige zone), de mest habitatkarakteristiske (men sårbare) arter samt de mest salttålende arter. I sammenligning med nationale data på strandenge er vores artsantal meget høje, men de ekstra arter er overvejende arter med ret lav artsscore, dvs ikke et- og tostjernearter.
Oversvømmelse i det modellerede omfang (flytning af kystlinjen) vil dog være langt alvorligere for begge bestande, da de tydeligvis (se kortene) ikke vokser nær ved kystlinjen, men mindst 0,5 m over denne. Denne analyse er kun til illustration af denne naturforvaltningsproblemstilling og kan ikke tages som en reel modellering af konsekvenser og handlemuligheder.
Generelt vil strandengenes mulighed for at flytte indad gavnes af at der ikke bygges diger, at der evt etableres rørunderføringer til højvand under veje og stier på dæmninger, at landbrugsjord mm i tide forberedes til overgang til strandeng og at strandengsfremmende tiltag fokuseres på områder med egnet terræn i baglandet.