Download rapport
Kolofon:
Titel: Opret Kobjælde, Lav Skorzoner og Djævelsbid i Basballe-projektområdet. Overvågning af særlige og truede plantearter 2017/18-2021.
Forfattere: Jens Reddersen, Lene Thomsen, Erik Aude, Thorild Vrang Bennett & Jonas Nordentoft Thomsen.
Ansvarlig institution: HabitatVision & Nationalpark Mols Bjerge.
Udgiver: Nationalpark Mols Bjerge
Projekt: ”Naturprojekt Basballe området - samarbejdsaftale med Den Danske Natur Fond DDNF” – J.nr. NST-911-00167.
Finansiering: Nationalpark Mols Bjerge.
Redaktion afsluttet: 16. maj 2022 (Jens Reddersen)
Omfang: 22 sider
Lagt på nettet: 20. maj 2022.
Brug af materialet: Materialet må frit benyttes med kildeangivelse.
Kildeangivelse: Reddersen J, Thomsen L, Aude E, Bennett TV & Thomsen JN 2022: Opret Kobjælde, Lav Skorzoner og Djævelsbid i Basballe-projektområdet. Overvågning af særlige og truede plantearter 2017/18-2021. - Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr. 37 (2. rev. udg.), 22 s.
Rapporternes konklusioner og perspektiveringer er forfatternes og ikke nødvendigvis nationalparkens
Resume:
Basballe-projektet omfatter samarbejde mellem Nationalpark Mols Bjerge og fire lodsejere i et område SV for Basballe. Her er tidligere hegnede og afgræssede arealer nu er samhegnet med hinanden og en række ikke tidligere hegnede arealer til en i alt 90 hektar storfold (se fx Henriksen 2018).
Her tilstræbes en fælles drift og naturpleje for at sikre og udvikle de særlige og truede arter og deres levesteder. Det omfatter dels fast lavt græsningstryk med flere dyrearter og vintergræsning, hvor vi søger at undgå tilskudsfodring, suppleret emd manuel og maskinel naturpleje.
Inden projektstart var biodiversiteten på arealerne meget dårligt kendt. Projektpartnerne, Den Danske Naturfond og Nationalpark Mols Bjerge, vedtog derfor en kortlægnings- og overvågningsindsats, for at kortlægge biodiversiteten, kerneområder og potentialer og for at overvåge biodiversiteten bl.a. som redskab til at evaluere og trimme driften.
Her afrapporteres overvågningen 2017/18 – 2021 af projektområdets delbestande af de tre plantearter, Opret Kobjælde, Lav Skorzonér og Djævelsbid. Øvrig overvågning omfatter især (1) standard §3-kortlægning, (2) særlige arter i og omkring sandjords-blotninger, (3) gødningsfaunaen og (4) blomstring hos en række udvalgte urter af kendt betydning for blomsterbesøgende insekter (jf diverse andre rapporter).
Her dokumenteres metoderne til kortlægning af (1) bestandenes udbredelse og (2) optælling af bestandsstørrelser ift at dokumentere ændringer i disse to størrelser. Af praktiske årsager optælles ”planter” hos Opret Kobjælde, mens det hos Lav Skorzoner og Djævelsbid er rosetter (skud). Detaljer i data, med tælletal og gps-positioner, findes i de grundlæggende tekniske rapport-notater (litteraturlisten). Der er i mangel af bedre viden anvendt et 100 meter-afstandskriterie ift at afgrænse bestande.
Opret Kobjælde: Rapporten dokumenterer fund af 3 bestande af arten – med hhv. 1, 200 og 16 individer i 2017 og med stort set uændret bestand i 2021-22 på de to første, mens den tredje øgedes stærkt (over 300 %). Arten følges på hver af de tre bestande (som i resten af Mols Bjerge) af en række andre faste og sjældnere arter, så som Alm. Enghavre, Knoldet Mjødurt, Djævelsbid, Bugtet Kløver mm. Det synes at pege på habitater med (1) lille forsuring og udvaskning af kalk og kationer har været lille, (2) meget lang kontinuitet uden opdyrkning og (3) lille tilgroning med vedplanter. Der er iværksat manuel naturpleje på alle tre voksesteder.
Lav Skorzoner: Rapporten dokumenterer fund af 1 stor og ret samlet bestand af arten – med 6.617 rosetter i 2018 og næsten uden ændring i 2021. Bestanden trives og udvider sig svagt mod SØ. Der er ryddet spredt gyvel også her.
Djævelsbid: Rapporten dokumenterer fund i 2018 af 5 overvejende store bestande af arten – med i alt 7.587 rosetter/skud og hhv. 5.101, 2.397, 38, 31 og 20 skud. To mindre bestande var relativt isolerede, mens de øvrige ligger tæt og vil kunne vokse sammen. I 2021 er antallet af planter vokset dramatisk, ca. 160% til næsten 20.000 planter. Udbredelsesområdet er også vokset noget, om end max. 10%.
Det er betryggende, at ingen arter er gået tilbage hverken i bestand eller udbredelse, en art har haft stor fremgang, en art har haft stor fremgang i en bestand. Der er ikke for nogen af arterne fundet nye helt adskilte satellit-bestande.
Resultaterne diskuteres mht pålidelighed, naturplejegræsning, trusselsbillede, relevans af igangværende naturplejeregime, fremtidsmuligheder samt implikationerne for eventuel opfølgende målrettet naturpleje.
