Download rapport
Kolofon:
Titel: Makrolaver på Den Danske Naturfonds arealer ved Langbjerg, midt i Mols Bjerge – en indledende screening.
Forfattere: Jonas Ravn Jensen & Jens Reddersen (Nationalpark Mols Bjerge)
Ansvarlig institution: Nationalpark Mols Bjerge.
Udgiver: Nationalpark Mols Bjerge
Projekt: Arealerhvervelse, etablering og drift af naturarealer ved Langbjerg i Mols Bjerge med Den Danske Naturfond.
Finansiering: Nationalpark Mols Bjerge & Den Danske Naturfond.
Redaktion afsluttet: 4. december 2023 (Jens Reddersen)
Omfang: 12 sider
Lagt på nettet: 5. december 2023.
Brug af materialet: Materialet må frit benyttes med kildeangivelse.
Kildeangivelse: Jensen JR & Reddersen J 2023: Makrolaver på Den Danske Naturfonds arealer ved Langbjerg, midt i Mols Bjerge – en indledende screening. - Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr. 42, 12 s.
Resume:
Denne rapport fremlægger resultaterne af en ret lille men grundig eftersøgning og registrering af makrolaver på de mange sten i Den Danske Naturfond og Nationalpark Mols Bjerges fælles projektområde omkring Langbjerg midt i Mols Bjerge, SSØ for Agri By. Projektarealet er gennem de seneste fem år erhvervet ved køb og mageskifte og i 2022 samlet i én stor hegnet græsningsfold.
I hele perioden er der indsamlet viden om både karplanter, insekter og hatsvampe (vokshatte) på området. Da området tillige rummer en af Danmarks formentlig største og mest velbevarede stenstrøninger, netop kortlagt og opmålt i 2023 (Richter & Reddersen 2023), var det indlysende at screene de mange sten for det åbentlyst veludviklede lav-samfund. Laver er dog svære og der er kun få specialister i Danmark.
Det lykkedes at få laveksperten, Jonas Ravn Jensen, til at gennemføre denne undersøgelse. Den 5. okt. 2023 blev hele området tilset og oplagte habitater undersøgt nærmere – med fokus på sten. Fokus var på makrolaver. Arterne blev registreret fordelt på delområder for at kunne overskue eftersøgningen undervejs, men løbende blev kun fund af nye arter noteret. Der er heller ikke gjort notater om hyppighed.
Der blev fundet i alt 29 arter af makrolaver (Tab. 1), hvoraf kun tre var rødlistede: (1) Trapelia involuta/T. glebulosa (VU), (2) Protoparmelia badia (NT) og (3) Polycauliona candelaria (DD).
At stort set alle arter var opført som LC (least concern = ikke truede) på Rødlisten kunne give indtryk af et uinteressant samfund og levested. Det var dog langt fra tilfældet, idet hele 7 af 29 arter reelt er temmelig eller endog meget sjældne uden for Bornholm. Det gælder i særlig grad Umbilicaria polyphylla og Parmelia omphalodes, men også Protoparmelia badia, Xanthoparmelia mougeotii, Xanthoparmelia tinctina og Trapelia glebulosa. Heroverfor var der kun få og fåtallige arter af nitrofile, opportunistiske og kulturtilknyttede arter (mrk. m. # i Tabl. 1).
Generelt vurderede JRJ lavsamfundet som meget veludviklet med stor variation mellem områder og fra sten til sten, med gamle og meget veludviklede laver af arter, der ellers har langsom vækst og omvendt med få og fåtallige opportunistiske og hurtigvoksende almindelige kulturarter.
Lavsamfundet er veludviklet og bevaringsværdigt, men skønnes også at være godt beskyttet – gennem den nuværende græsningsdrift, fjernelse af lav buskvegetation (brombær, slåen og mirabel) og den over de seneste årtiers gradvise ophør af landbrugsdrift i nærområdet og af ammoniak-, NOX- og svovlsyreudledning i storområdet (fx Studstrupværket).
Vi forventer, at området bliver genundersøgt i 2024 for at screene de mange sten for mikrolaver (skorpelaver).