Ved- og barksvampe i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge - 12/2017

Forfattere: Jens Reddersen, Jens Henrik Petersen & Jørgen Christiansen.

Svampe som nøglearter i gamle løvskove

Kortlægning i Tolløkke Skov og Elsegårde Skov

I 2015 og 2016 gennemførte Nationalpark Mols Bjerge en målrettet kortlægning af ved- og barksvampe i to af nationalparkens gamle løvskove, Tolløkke Skov og Elsegårde Skov. Undersøgelsen indgår i en bredere kortlægning af skovenes naturværdier og skal bidrage til et bedre grundlag for biodiversitetsvenlig skovforvaltning.

Kortlægningen viser, at begge skove rummer et varieret svampeliv knyttet til dødt ved og gamle træer. I Tolløkke Skov blev der registreret en lang række arter, herunder flere som peger på et godt potentiale for ved og barksvampe. I Elsegårde Skov afspejler artsfundene blandt andet skovens særlige sammensætning af træarter.

Potentiale for flere fund over tid

Kun én truet art blev registreret i undersøgelsen, men resultaterne skal ses i lyset af, at svampe ofte lever et skjult liv og kun i korte perioder danner synlige frugtlegemer. Derfor er det sandsynligt, at der fremover kan registreres flere arter i begge skove uden at det nødvendigvis skyldes nye påvirkninger eller ændret drift.

Rapporten peger samlet set på, at især Tolløkke Skov har et godt potentiale for ved- og barksvampe, og at løbende overvågning af dødt ved og svampeforekomster er vigtig for at følge udviklingen i skovenes biodiversitet.

Læs hele rapporten og få det fulde overblik over arter, fund og perspektiver for biodiversiteten i Nationalpark Mols Bjerges gamle løvskove.

Kolofon

Titel: Ved- og barksvampe i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge (2. reviderede & udvidede version). 

Forfattere: J Reddersen & J. Christiansen (Nationalpark Mols Bjerge) & JH Petersen (MycoKey).

Ansvarlig institution: Nationalpark Mols Bjerge.

Udgiver: Nationalpark Mols Bjerge.

Projekt: ”Naturprojekt Råd til Råd” - J.nr. NST-941-00253.

Finansiering: Kortlægning af svampe. I 2015 bestilt hos MycoKey. I 
2016 udført af Frivilliggruppen-Biodiversitet (JC).

Redaktion afsluttet: 6. januar 2017.

Omfang: 16 sider.

Lagt på nettet: januar 2017.

Brug af materialet: Materialet må frit benyttes med kildeangivelse.

Kildeangivelse: Reddersen J, Petersen JH & Christiansen J 2017: Registrering af dødtveds-svampe i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge (2. rev. og udv. udg.). Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr.12 (2).

Rapporternes konklusioner og perspektiveringer er forfatternes og ikke nødvendigvis nationalparkens. 

Logo for Nationalpark Mols Bjerges indsatsområde ”Råd til Råd” – med liggende løvtræstamme, vedtilknyttede biller og svampe og hulrugende dyr (flagermus, stær, flagspætte og mejse).