Artsrig flora i to gamle løvskove
Gamle danske løvskove rummer ofte en høj biodiversitet, men er samtidig blandt de mest truede naturtyper. I denne naturrapport har nationalparken undersøgt floraen i Tolløkke Skov og dele af Elsegårde Skov. Feltarbejdet blev udført i august 2015 og maj 2016.
Rapporten indgår i nationalparkens arbejde med at skabe frivillige aftaler om at styrke biodiversiteten i gamle løvskove.
Undersøgelsen viser en meget artsrig og karakteristisk skovbundsflora. I alt blev der registreret 232 karplantearter, herunder 41 træer og buske samt 191 urter. Begge skove rummer mange arter, der er knyttet til gamle, uforstyrrede skovmiljøer, herunder §25-arter og såkaldte gammelskovsindikatorer.
Der blev også gjort nye fund af sjældnere og mere krævende arter som blå anemone, liden lærkespore, firblad, hylster-guldstjerne og flere snylteplanter uden bladgrønt. Floraen dokumenterer en høj skovalder og understreger skovenes store betydning for biodiversiteten i nationalparken.
Undersøgelsen peger samtidig på, at naturindsatsen især bør fokusere på at bevare de eksisterende naturværdier. Tiltag som pleje af skovbryn og lysbrønde eventuelt kombineret med skovgræsning kan dog forbedre levevilkårene for udvalgte og truede arter.
Læs hele rapporten for detaljer om arter, naturværdi og anbefalinger til fremtidig forvaltning.
Download rapport
Kolofon
Titel: Floraen i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge.
Forfattere: Jens Reddersen & Jørgen Christiansen, Nationalpark Mols Bjerge.
Ansvarlig institution: Nationalpark Mols Bjerge.
Udgiver: Nationalpark Mols Bjerge.
Projekt: ”Naturprojekt Råd til Råd” - J.nr. NST-941-00253.
Finansiering: Egne projektmidler, feltarbejde udført i august 2015 og maj 2016.
Redaktion afsluttet: 6. januar 2017.
Omfang: 18 sider.
Lagt på nettet: januar 2017.
Brug af materialet: Materialet må frit benyttes med kildeangivelse.
Kildeangivelse: Reddersen J & Christiansen J 2017: Floraen i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge. Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr. 11.
Rapporternes konklusioner og perspektiveringer er forfatternes og ikke nødvendigvis nationalparkens.