Natlige jægere afslører høj biodiversitet i Tolløkke Skov
Kortlægning i naturrapport dokumenterer både arter og yngleaktivitet
Tolløkke Skov ved Ebeltoft drives med særlige hensyn til biodiversitet af Syddjurs Kommune og indgår samtidig i et fælles projekt om urørt skov mellem kommunen og Nationalpark Mols Bjerge. I denne rapport præsenteres resultaterne af en målrettet registrering af flagermus i skoven i deres yngletid.
Undersøgelsen viser, at Tolløkke Skov rummer mindst seks forskellige arter af flagermus. Flere af arterne er almindelige i området, men registreringerne dokumenterer også tydelig aktivitet, som peger på, at både dværgflagermus og troldflagermus yngler i skoven. Flagermusene blev registreret både i skovbryn og inde i skoven, hvilket understreger skovens betydning som levested og fødesøgningsområde.
Viden til naturforvaltning og urørt skov
Kortlægningen bidrager med vigtig viden om, hvordan flagermus bruger skoven og giver et fagligt grundlag for den videre forvaltning af Tolløkke Skov som urørt skov. Samtidig viser resultaterne, at skove med gamle træer, læ og variation spiller en central rolle for flagermusenes yngle- og jagtområder.
Vil du dykke ned i arterne, metoderne og resultaterne?
Download hele rapporten og få den fulde faglige dokumentation.
Download rapport
Kolofon
Titel: Flagermus i Tolløkke Skov, Nationalpark Mols Bjerge.
Forfatter: Simon Rosenkilde Waagner (Sweco Danmark a/s).
Ansvarlig institution: Nationalpark Mols Bjerge.
Udgiver: Nationalpark Mols Bjerge.
Projekt: ”Naturprojekt Råd til Råd” - J.nr. NST-941-00253.
Finansiering: Undersøgelse og rapport bestilt af Nationalpark Mols Bjerge efterår 2016.
Redaktion afsluttet: 24. august 2017 (Jens Reddersen).
Omfang: 16 sider, inkl. omslag.
Lagt på nettet: september 2017.
Brug af materialet: Materialet må frit benyttes med kildeangivelse.
Kildeangivelse: Waagner SR 2017: Flagermus i Tolløkke Skov, Nationalpark Mols Bjerge. Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr.17.
Forsidefoto: Stroboskop-optagelser af Vandflagermus (privatfoto Simon Rosenkilde Waagner).
Rapporternes konklusioner og perspektiveringer er forfatternes og ikke nødvendigvis nationalparkens.
