Badefaciliteter
Badebroer med adgangsrampe
Bogens Strand
Bogens Strand ligger indbydende i Ebeltoft Vig med et venligt temperament, der gør stranden velegnet til hele familien.
Her er der etableret et anlæg med en 30 meter lang handikapvenlig badebro med et slæbested til mindre joller.
Adgangsvejen ned til broen og slæbestedet er blevet forstærket med stabilgrus, så man både kan køre derned med en bil og en kørestol.
Anlægget ligger ved p-pladsen, hvor der i forvejen er et handikap-toilet og parkering.
Det er lokale kræfter samlet i foreningen ”Den tilgængelige badebro på Mols”, som i samarbejde med Naturstyrelsen, Syddjurs Kommune og Nationalpark Mols Bjerge har skabt muligheden for at komme til og i vandet ved Bogens Strand.
Der er også borde-/bænkesæt på p-pladsen.
Vibæk Strand
Ved Vibæk Strand er der etableret handikapparkering, handikaptoilet og en køresliske ned til vandet.
God Adgang har registreret stranden. Find information om adgangsforholdene på godadgang.dk ->
Skudehavnen i Ebeltoft
Ved Skudehavnen er vinterbadebroen etableret som en badebro med nem adgang for bevægelseshæmmede.
Skudehavnen og den sydlige strandeng
Dette område indeholder Skudehavnen og den sydlige strandeng. Ved Skudehavnens havnefront ligger de røde, nydelige træsommerhuse og overfor husene ligger glasfiberbådene i havn. I den sydlige del af havnen findes badebro og vinterbadeklub. Syd for lystbådehavnen åbner der sig en bred strandeng med varieret fugleliv, cykel- og gangsti mod Ahl Hages skovområde. Det er et areal, der er i dag bruges til rekreation, boldspil og bålplads.
