Ørnbjergruten

34 km lang cykelrute, som starter og slutter i Ebeltoft

Hvad ser du undervejs?

Undervejs cykler du forbi Stubbe Sø, som er Djurslands største sø. Da Stubbe Sø er omgivet af skov og næringsfattigt sand, er vandet klart og rent, og søen er rig på vandplanter og fisk. Odder, hav- og fiskeørn samt isfugl gæster området, og søen er et vigtigt yngle- og især rastested for store flokke af gæs, ænder, lappedykkere og skalleslugere.

Ved idylliske Ørnbjerg Mølle er det oplagt med en pause, hvor frivillige i dag vedligeholder den funktionsdygtig museumsmølle, så forbi passende kan opleve et stykke levende kulturhistorie. 

Her er der også madpakkerum, toilet og vandpost. 

Ørnbjerg Mølle

 

Hvor landskabet hæver sig op mod Krogeryggen ligger den maleriske landsby, Kejlstrup, som er næste stop på ruten. Det menes, at landsbyen blev grundlagt i vikingetiden omkring år 1100. Mange oldtidsfund vidner dog om, at de fede, frugtbare jorde har gjort området til et attraktivt bosætningssted endnu tidligere. 

Kejlstrup

 

Turen går derefter igennem Femmøller by

Her kan du også holde vandpause ved shelteret overfor Femmøller Efterskole. 

På vej tilbage ind mod Ebeltoft kommer man forbi Egil Fischers Ferieby. Hvis der er overskud, så kan man stille cyklen og gå op til Egil Fischers Mindemærke og få en fornemmelse for hans vision for området.

 

Udsigten fra Egil Fischers Mindemærke

 

Hvor skal du starte?

Da cykelturen er en rundtur, kan du begynde din cykeltur på hele ruten. Her er et par forslag til startsteder:

Fregatten Jylland, S. A. Jensens Vej 4, 8400 Ebeltoft

Femmøller, Molsvej 134, 8400 Ebeltoft