På den gamle bindingsværksgård Holmegaard ved Ebeltoft bliver en gammel landbrugstradition vækket til live. Her bliver høet slået med le, revet sammen og sat til tørring på høryttere, som man gjorde det, før maskinerne tog over.
Arrangementet foregår søndag 16. august kl. 10.00-16.00 på Holmegaard, Ved Fredskoven 4, 8400 Ebeltoft.
Høslæt er gammelt håndværk, men det har stadig en nutidig betydning. Når græsset slås, og høet fjernes fra engen, forsvinder noget af næringen også. Det giver lys og plads til de lavere blomsterplanter, som ellers let bliver skygget væk af kraftige græsser og høje urter.
Over tid kan høslæt være med til at genskabe en mere artsrig eng med flere blomster, sommerfugle, bier, humlebier og andre insekter.
En høeng fuld af liv
Høengene kan rumme mange arter, fordi der på meget lidt plads kan vokse usædvanligt mange plantearter. På enge med vedvarende høslæt eller græsning kan der findes op til 50 forskellige plantearter pr. kvadratmeter. Mange af dem er sjældne eller rødlistede i Danmark. Det skriver magasinet URT i en særudgave om de danske høenge.
På Holmegaard handler høslættet derfor ikke kun om nostalgi.
”Når vi tager høet væk fra engen, gør vi noget meget enkelt, som kan have stor betydning. Vi giver de små planter lys og plads igen. Samtidig ender høet ikke som affald, men som vinterfoder til dyrene på gården. Det er naturpleje, man kan forstå med hænderne,” siger Irene Svanborg Møller, biolog i Nationalpark Mols Bjerge.
Mesterlære i et gammelt håndværk – et lekursus
At bruge en le ser let ud, men det kræver øvelse. Under vejledning af le-ekspert Jens Peter Mølgaard bliver deltagerne indviet i kunsten at bruge og vedligeholde leen. Dagen begynder med et grundkursus i le-slåning, hvorefter deltagerne går i marken.
Jens Peter Mølgaard viser, hvordan leen holdes, slibes og svinges, så arbejdet bliver lettere og mere skånsomt for kroppen. Le-eksperten vil være der hele dagen, så deltagerne kan få gode råd og vejledning, når der skal prøve kræfter med at slå hø.
Leen er et gammelt håndredskab med rødder langt tilbage i landbrugshistorien. På høslætsdagen får deltagerne mulighed for at prøve håndværket i praksis.
Det er en sjælden mulighed for at komme i mesterlære i et af menneskehedens ældste redskaber. Nationalparken har et begrænset antal leer, man kan låne. Har man selv en le eller en rive stående derhjemme, må man gerne tage den med.
En levende tidslomme ved Ebeltoft
Holmegaard er en sjældent velbevaret selvejergård fra 1801. Men landskabet omkring gården rummer spor, der går langt længere tilbage. På arealerne findes kulturspor fra jægerstenalderens køkkenmøddinger, bronzealderen og jernalderen. Det fortæller om et landskab, hvor mennesker har levet og arbejdet gennem tusinder af år.
Engen, der skal slås på høslætsdagen, kan føres tilbage til før 1794. Den har altså været brugt som eng i mindst 225 år.
De seneste cirka 30 år har engen især været brakpudset. Det betyder, at vegetationen er blevet slået, men ikke fjernet. Når det slåede materiale får lov at ligge, bliver næringen i engen. Det giver gode vilkår for grove arter af græs og andre høje arter, mens de lavere og mere nøjsomme engplanter får sværere ved at klare sig.
Med høslæt bliver høet fjernet fra engen. Samtidig kan rivning og arbejdet i engen være med til at give lys til jorden, så frø fra gamle engplanter igen får mulighed for at spire.
Naturpleje med hænderne
Efter frokost fortæller biolog Henrik Jørgensen om høenge, og hvorfor høslæt stadig giver mening i dag.
”På Holmegaard kan man se, hvordan historien stadig sidder i landskabet. Når vi slår hø med le, handler det ikke kun om gamle dage. Det handler også om at passe på de enge, planter og dyr, som er knyttet til den måde, landskabet blev brugt på,” siger Susanne Krogstrup, projektleder i Nationalpark Mols Bjerge.
Tilmelding sker på nationalparkens bookingportal.