Kan du spotte en liden sneglebælg?
I Danmark er der registreret 114 fund ifølge Naturdatabasen.dk. På De Vilde Blomsters dag kan du måske registrere fund nr. 115. I dagens anledning inviterer Nationalpark Mols Bjerge og Dansk Botanisk Forening på guidet felttur til Jernhatten.
Området ved Jernhatten består af en høj klint med et forland med strandvolde, og begge steder findes der en artsrig flora, typisk for knastørre, varme, østdanske kalkoverdrev. Vi forventer bestemt at finde sjældne og interessante arter som knop-nellike, liden sneglebælg, knold-rottehale, trekløft-stenbræk, kongelys, stenkløver sammen med en række strandplanter – farverige og med farverige navne, så husk kamera.
Søndag d. 15. juni kl. 10:00 går vi en tur langs stranden og retur over toppen af Jernhatten med den flotte udsigt over Kattegat mod Hjelm.
”I juni står strandengen i fuldt flor. Strandkålen står med hvide blomster og runde skulper. På det tørre grus ser vi slangehoveds blå blomster og vild gulerod med den nære slægtning strand-gulerod,” siger Gunnar Birkelund, som er turens guide. Vi tjekker guleroden på rodens duft.
Gunnar Birkelund er frivillig i nationalparken og tovholder i biodiversitetsgruppen. Gruppen registrer flora og fauna med vægt på tyve særligt udvalgte arter i nationalparken f.eks. kantet kohvede, humlerovbillen, tyndakset gøgeurt mfl. – den sidste lige genfundet ved Jernhatten efter 15 års fravær.
Plads til varmeelskende dyr
Ved Jernhatten regner der kun lidt, og der er mange solskinstimer. Det giver plads til mange slags varmeelskende dyr og planter, der ellers er sjældne i Danmark. På skråningerne vokser mange buske, og nedenfor ud mod kysten er der tørt overdrev og strandvolde med rullesten.
”Dansk Botanisk Forening vil jo gerne udbrede kendskabet til den danske flora både for de erfarne botanikere og den almindelig naturinteresserede, som måske ikke kender så meget til planterne. Og her er Jernhatten en oplagt destination,” siger botaniker Gunnar Birkelund.
Øverst på Jernhatten finder du også en spændende troldeskov med forvredne, flerstammede bøgetræer. Træerne er stærkt formet af vejr og vind. De mange stammer skyldes også, at de engang blev stævnet, det vil sige, at de med mellemrum blev fældet, og derefter skød igen fra roden. Mange steder er træerne og skovbunden tæt viklet ind i grønne blade af vedbend.