Da man sidst borede i Fuglsø Sø, dukkede et 6.000 år gammelt blad af spidsløn op fra dybet.
Mandag den 8. december 2025 vender forskere fra Københavns Universitet tilbage for at tage nye prøver fra søbunden. Denne gang i form af DNA. I søsedimentet gemmer der sig DNA fra bl.a. insekter, pattedyr og planter, som kan fortælle 11.000 års naturhistorie fra området.
”Det er spændende, at vi her i nationalparken kan bidrage til forskning, der rækker langt ud over vores eget område. Fuglsø Sø er et unikt arkiv. Søens bundlag har ligget urørt i tusinder af år og fortæller, hvordan naturen og landskabet har ændret sig siden istiden,” siger Irene Svanborg Møller, biolog i Nationalpark Mols Bjerge.
Boringen sker midt ude på søen på en lille flåde, hvor forskerne bruger et cylinderformet rør til at hive borekerne op. Boringen foregår uden motor eller kemiske hjælpestoffer.
Undersøgelserne er en del af et internationalt forskningssamarbejde, der skal kortlægge, hvordan mennesker og dyr indvandrede til Danmark efter isens tilbagetrækning. Forskningsprojektet er ledet af Eske Willerslev fra Globe Insititute på Københavns Universitet.
Et arkiv på søbunden
Hvert år falder blade, pollen og dele og efterladenskaber fra dyr ned i søen og lægger sig som tynde lag på bunden. Når forskerne daterer lagene og analyser DNAet, kan de se, hvilke planter og dyr der har været i området på forskellige tidspunkter.
Ved en tidligere boring i 2016 fandt man et blad fra spidsløn, som viste sig at være omkring 6.000 år gammelt. Undersøgelserne viste også, at Fuglsø Sø rummer en ubrudt lag-for-lag historie på over 11.500 år. Det gør Fuglsø Sø til et af de bedste steder i Danmark at studere landskab og klima siden sidste istid.
DNA fra heste og urokser
Denne gang får forskerne mulighed for at bruge miljø-DNA. I mudderet på søbunden ligger mikroskopiske DNA-spor fra dyr og planter, der har levet omkring søen, og med moderne laboratoriemetoder kan de læses mange tusind år senere.
”Vi håber at finde DNA fra både pattedyr som heste og urokser, men også de mindre dyr som markfirben og gødningsbiller, og kunne datere deres tilstedeværelse i området. Det giver os et mere nuanceret billede af naturen i Mols Bjerge og af, hvordan livet vendte tilbage efter isen smeltede,” fortæller Irene Svanborg Møller.
Efter boringen bliver de nye prøver sendt til laboratoriet på Københavns Universitet, hvor DNA’et udvindes og sammenlignes med kendte genetiske databaser. Fuglsø Sø er bare én af flere danske søer i projektet, som bl.a. skal være med til at kortlægge menneskets indvandring i Danmark efter istiden.
Tidligere på året blev der foretaget en lignende boring i Nationalpark Skjoldungernes Land. Begge nationalparker deltager i det internationale forskningsprojekt AEGIS - The Ancient Environmental Genomics Initiative for Sustainability.
Det er et omfattende arbejde, og de første resultater ventes tidligst om godt et år.
Boring i Fuglsø Sø
Dato: 8. december 2025
Sted: Fuglsø Sø
Boringen sker ved hjælp af en mindre flåde og en jolle på søen begge uden motor. Borekernerne bliver hentet op med et cylinderformet rør, der presses ned uden rotering, motor eller kemiske hjælpestoffer.
Søen ejes af Syddjurs Kommune.