Kan fortidens landbrugsmetoder bidrage positivt til fremtidens natur?
Det spørgsmål stiller man sig selv i Nationalpark Mols Bjerge, hvor et nyt projekt forener biodiversitet, kulturarv og lokale kræfter. Her går høslæt, jysk kvæg og stendiger hånd i hånd med moderne naturforvaltning.
”Med projektet vil vi gerne gøre lidt reklame for de gamle landsbrugsmetoder. Projektet giver inspiration til moderne naturforvaltning, hvor vi viser, hvad man kan få ud af at bruge de historiske metoder, så vi også har sommerfugle, fugle, planter og deres levesteder fremover,” siger biolog og seniorrådgiver ved Københavns Universitet, Rita Buttenschøn.
Nationalparkprojektet laves på arkegården Holmegaard i samarbejde med ejerne bag Holmegaard og Nordisk Kulturlandskabsforbund.
Koster på biodiversiteten
I det nordøstlige hjørne af nationalparken ligger Holmegaard. En sjældent velbevaret selvejergård fra 1801, hvor historien stadig ånder gennem både bygninger og landskab. Her danner bindingsværksgården rammerne for, at mennesker mødes om høslæt, håndværk og historiefortælling i autentiske omgivelser.
Holmegaard ejes af Verner og Merete Nielsen, der driver gården med et stort fokus på gårdens kulturhistoriske værdi. Et eksempel er gårdens landgæs.
”Traditionelt som man havde det før, går gæssene i frugthaven, hvor de selvfølgelig spiser græsset i frugthaven. Samtidig så tager de også de nedfaldne æbler, og typisk er der orm i den første nedfaldsfrugt, så ved at de spiser det, så har de allerede fjernet en del af smittekilden til året efter. Så vi har ikke de store problemer med orm i æblerne her, siger Verner Nielsen.
En del af projektet omhandler også det jyske kvæg, der er en udryddelsestruede husdyrrace. De der går frit og græsser på arealerne omkring Holmegaard.
”De er spændende at arbejde med, fordi de er anderledes end de moderne racer. Det jyske kvæg har en meget stor vom, og derfor er den god til at omsætte det grove græs og er oplagt til naturpleje. Faktisk har den en dobbelt så stor vom sammenlignet med moderne kvæg,” siger han.
Rita Buttenschøn fremhæver Holmegaard, som et eksempel på, at naturpleje ikke behøver være maskindrevet og standardiseret.
”Vi ønsker at vise, at der findes rigtige gode alternativer. Den maskinelle naturpleje udjævner og ensarter landskabet, og det fjerner levesteder for mange arter, og alt det koster på biodiversiteten,” siger hun.
Storblomstret kodriver og tyndakset gøgeurt
Holmegaard drives som såkaldt arkegård, hvor arbejdet med bevaring af udryddelsestruede husdyrracer og nytteplanter sker in situ. Det betyder, at bevaringen sker i det landskab og de omgivelser, hvor husdyrene og planterne historisk har udviklet sig.
Naturen omkring gården rummer særlige løvskove og engområder, hvor arter som storblomstret kodriver og tyndakset gøgeurt overvåges af frivillige fra nationalparkens biodiversitetsgruppe.
Gruppen består af erfarne frivillige med stor interesse for botanik og biodiversitet. De tager ud i udvalgte områder i nationalparken og håndtæller og registrerer sjældne arter af flora og fauna. Samme gruppe vil også bidrage med artsregistreringer i det nye projekt.
Holmegaard er unik
Holmegaard rummer netop de kvaliteter, som Nordisk Kulturlandskabsforbund arbejder for at bevare.
”Det er et eksemplarisk projekt. Når man kigger på helheden, så rummer Holmegaard mange værdier: På arealerne er der både eng, overdrev og bondeskov, og alt dette bidrager til et kulturlandskab, som indeholder stor biodiversitet,” siger formand Flemming Nielsen.
Han fremhæver også, at Holmegaard rummer kulturarv fra Ertebølletiden, der er cirka 7500 år gammel:
”Holmegaard er et unikt stykke dansk kulturlandskab. Her er kulturspor fra forskellige tider helt tilbage til den tidligste jægerstenalderen. Alt sammen på en ejendom. Det er unikt,” siger formanden.
Husk at passe på landskabets spor
Projektet ved Holmegaard kan også ses i lyset af den politiske aftale Den Grønne Trepart. I aftalen fra 2024 forpligter regeringen og landbruget sig til en historisk stor omlægning af landbruget.
Det er et samlet mål, at 390.000 hektar landbrugsjord skal omlægges til natur og skov. Det svarer til ca. halvdelen af Sjælland eller helt specifikt 9,1 procent af Danmarks samlede areal.
”Med så massive ændringer af landskabet, er det vigtigt, at vi ikke laver en ”one-fits-all”-model, men husker at tage lokale hensyn og samtidig være nysgerrig på at udvikle de metoder, vi bruger til skabe ny natur,” siger Susanne Krogstrup, projektleder i nationalparken.
Her er der meget god inspiration at hente i de gamle driftsformer.
”Biodiversitet og klima har den højeste prioritet i den grønne trepart, men det behøver ikke at være i konflikt med, at vi også passer på de spor i landskabet, der fortæller vores historie,” siger hun.
Projektet vil gerne undersøge, om de gamle landbrugsmetoder faktisk kan være med til at styrke biodiversiteten i samspil med de kulturhistoriske værdier i landskabet.
Om projektet
Projektet er et eksempel på, hvordan fortidens metoder og viden kan Inspirere til fremtidens løsninger på at fremme biodiversiteten.
I samarbejde med nationalparken er der tidligere gennemført naturplaner og kortlægninger, og Holmegaard har været vært for årlige høslætsdage og håndværksarrangementer med fokus på historiske teknikker.
Ud over naturpleje har projektet også et læringsmæssigt perspektiv. Skovskolen i Auning på Djursland, som blandt andet uddanner skov- og landskabsingeniører, er inviteret til at være med til at restaurere det gamle stengærde ved gården. Samarbejdet vil give de studerende en mulighed for at lære historisk skovdrift og gamle landbrugsteknikker i praksis.
Gården drives af private ejere, Merete og Verner Nielsen, med ønsket om, at gården på sigt overgår til en selvejende fond med bevaringsformål.