På den nye Tinghulesti bliver man ført ad krogede stier gennem Mols Bjerges unikke natur. Den knap seks kilometer lange sti går gennem mosgroede plantager og på åbne overdrev med stor artsrigdom.
Området har samtidig været centrum for spændende historiske begivenheder, og det er de historier, som bliver formidlet med den nye sti.
Stien indvies med en fælles vandretur lørdag den 22. juni kl 13:00, hvor alle er velkomne.
Det er nationalparkens frivillige fra Tinghulegruppen, som inviterer til åbnings-vandring, der begynder og slutter ved Danmarks største og smukkeste stendysse, Poskær Stenhus.
Varieret natur på Tinghulestien
Tinghulestien er en stor naturoplevelse, der fører ad krogede stier gennem Mols Bjerges unikke natur. På turen kan man opleve dybe dødishuller og høje bakker med betagende udsigter. Stien går gennem mosgroede plantager og på åbne overdrev med stor artsrigdom. Lige nu kan man også være heldig og støde på det neongrønne markfirben, der varmer sig i solen eller se den røde glente svæve på opdriftsvindene.
Turen starter og slutter ved Danmarks største og smukkeste stendysse, Poskær Stenhus.
Tinghulestien er 5,8 km lang og er ikke velegnet til hverken barnevogne, kørestole eller gangbesværede.
Unik blanding af kultur og natur
”De fleste ved, at Mols Bjerge rummer helt enestående natur og fantastiske udsigter. Færre kender de historiske begivenheder og spændende fortællinger, der knytter sig til området,” fortæller Susanne Krogstrup, kulturmedarbejder hos Nationalpark Mols Bjerge.
Det var nysgerrighed efter at vide mere om Tinghulen i Mols Bjerge, der i 2019 fik en lille gruppe af nationalparkens frivillige til at danne Tinghulegruppen. Gruppen har siden gransket gamle skrifter og interviewet ældre molboer, og de er nu klar til at åbne en sti, hvor man bliver præsenteret for stedets natur- og kulturhistorie undervejs.
Vandreruten er blevet til i et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Nationalpark Mols Bjerge, som gennem det sidste år har arbejdet på at udvikle og formidle Tinghulen.
”Nu er Tinghulestien klar, og det er sket med stor hjælp fra nationalparkens frivillige fra Tinghulegruppen. Med vandrestien vil vi gerne invitere folk til at få en større forståelse for den historie, der ligger til grund for området, samtidig med at de får en god naturoplevelse,“ siger Susanne Krogstrup.
Tingstedet i hullet
Tinghulen er med sine 35 meters højdeforskel et af de største dødishuller i Mols Bjerge. Igennem århundrederne har det været et populært samlingssted for lokalbefolkningen, og den dag i dag bliver der stadig ”rullet æg” på de stejle skrænter i påsken.
Tidligere var det mere alvorlige anliggender, som de stejle bakker dannede rammen for. Indtil 1687 var Tinghulen tingsted for Mols Herreds Ret, som dækkede Knebel, Vistoft, Agri, Rolsø, Tved og Egens sogne.
Her afgjorde man lokale tvister, dømte tyve og ”stimænd” og indgik handler med hinanden. Tinghulen i Mols Bjerge er det eneste kendte tingsted, der ikke ligger højt i landskabet. I stedet har molboerne udnyttet den naturlige amfi-scene, som det store dødishul danner.
Røvere, løsagtige kvinder og en aldeles udygtig skriver
På stiens officielle åbningsdag lørdag den 22. juni vil formidler Jens Ejler Mikkelsen og historiefortæller Conny Radza gøre os klogere på historierne fra bakkerne.
Undervejs på turen vil der blive fortalt historier om røverslugten, plantningsbevægelsen på Mols og fest og ballade ved Helligkilden. Hør også, hvad der hændte kvinden fra Helgenæs, der fødte i dølgsmål, og om skriveren fra Tinghulen, der var ”aldeles udygtig og ikke af den Forstand og Conduite at hannem Eders Majestaets Tingbog burde betros”.
Arrangementet, som afholdes af Nationalpark Mols Bjerge, er gratis, men man skal stadig melde sig til via nationalparkens bookingportal.
Rettergang i Tinghulen
Selve tingstedet bestod af fire ”tingstokke”, der blev placeret i en firkant på store sten i bunden af Tinghulen.
Her sad herredsfogeden, tingskriveren og stokkemændene, der repræsenterede de lokale bønder. I midten af firkanten lå tyvstenen, hvor den indfangede tyv blev placeret med tyvekosterne bundet fast på ryggen.
I middelalderen blev tyveri straffet meget hårdt – ofte med hængning, hvorimod man kunne nøjes med at betale pengebøder for mord. Det er sandsynligt, at også hekse og andre troldfolk er blevet dømt til døden i Tinghulen. Galgen har ligget på en bakke vest for Knebel til skræk og rædsel for de forbipasserende.