• Wanted - not dead but alive

    Nationalparkparken beder om hjælp til at finde fire sjældne insekter

mariehøneedderkoppen

Vejledning til at finde dyrene

Hvor: Du skal først og fremmest nyde din tur, alene eller sammen med andre. Sol, svag vind og lunt vejr - det er dejligt, men øger også chancen for at se de fire (og mange andre) arter. Vær dog især vågen på steder med en eller flere af følgende ting: Solvendte skråninger, lav vegetation, mange blomster, friske gødningsklatter og pletvist åbent sand.

Position: Vi skal ha en ret præcis position på hvert fund - brug for eksempel GoogleMaps (Naturbasens app giver det automatisk).

Hvordan: Bevæg dig langsomt og søgende og gerne med solen bag dig, men pas på din skygge, som vil skræmme dyrene. På en skråning bevæger du dig langsomt nedefra og opad, så du kan se jordbunden mellem planterne. Afsøg måske med kikkert?

Foto: Start fotografering fra god afstand og tag flere fotos, mens du nærmer dig. Sådan sikrer du, at du har fotos, inden dyret flygter. Har du tid, så tag gerne billeder fra flere vinkler. Har du sommerfuglenet, kan du fotografere gennem en klar plastpose.

Det rigtige dyr: Du skal ikke bekymre dig dig om, hvorvidt det er det rigtige dyr. Fotografér (og indberet) bare løs af store dyr, eksempelvis biller, bier og edderkopper. Der er mange andre, også sjældnere, dyr derude.

Flere af samme dyr: Ser du flere af samme dyr i samme større område, foretrækker vi, at du indberetter dem enkeltvist af to vigtige grunde

(1) eksperter kan ende med at afgøre, at det er to forskellige arter

(2) vi vil gerne kende levestederne så præcist som muligt (gps)

Hvad sker der med mine fund?

Først vil vi checke dine fund, sikre korrekt artsbestemmelse og eventuelt kontakte dig for supplerende information. Dernæst vil de indgå som forbedret viden om de sjældne og truede arter samt deres levesteder - og i sidste ende hjælpe naturbeskyttelsen her.

Alle får svar på, hvad de har fundet.

Vi vil følge op med historier i medierne om særlige fund – gerne med finderens navne, hvis du giver lov.

Vi afslutter med at udvælge fire vindere og præmiere de fire bedste fund medio juni.

God tur - vi er så spændte

spættet bredpande

Hvad gør jeg, når jeg har fundet et dyr?

Til hvert fund skal vi have nævnte fire ting:

(1) Foto – gerne flere 

(2) Dato/tid

(3) Sted – præcist (brug f.eks. GoogleMaps). Hvis du finder flere dyr over et større område, så skal de behandles som fund hver for sig (ikke samlet)

(4) Kontaktinfo, gerne med eventuel tilladelse til at nævne dig i presseomtale

(5) Eventuelt andet - det kan være bemærkninger om antal dyr eller adfærd

Du kan vælge to måder at give os informationerne: 

- Gratis-appen Naturbasen til mobil - appen kan hentes på AppStore eller Google Play. Opret en brugerprofil med navn og kode - det husker din mobil herefter

- Email til nationalparken til biolog Jens Reddersen på Obfuscated Email

 

Nyd at gå lidt på opdagelse i Naturbasen – med opslag på arter, du kender. Der er mulighed for at lægge fotos og spørgsmål på Forum.

Naturbasen har ca. 80.000 brugere – mange er eksperter på forskellige insektgrupper.

 

 

Brug naturbasen.dk på tur

Forsiden har syv indgange - de tre vigtigste er

- Artsbestemmelse

- Søg art

- Indberet

Du kan øve dig i at bruge naturbasen, eksempelvis hjemme i haven, med arter som syvplettet mariehøne og en humlebi.

(1) Søg art – Skriv eksempelvis navnet på en art, vælg den fra pop-up-listen og nyd at læse og se fotos. Repetér f.eks. her forskellen på gråbåndet og spættet bredpande.

(2) Artsbestemmelse – Har du taget fotos af en art, du ikke ved, hvad er? Så vælg først den gruppe, du tror arten tilhører som eksempelvis "Dagsommerfugle ubestemt". Så bliver du ledt videre til at indtaste sted, tid, upload af fotos mm. Dernæst vil nogle af dem, der er superskrappe til dagsommerfugle, kigger på det og vil hutigt give en sikker artsbestemmelse – og så bliver dit spørgsmål til et ”fund”.

(3) Indberet – Hvis du ved, hvad det er, så kommer du her direkte til sted, tid, art og foto. Ved sjældne eller vanskelige arter vil dit fund blive kontrolleret og eventuelt rettet af eksperterne. Det er helt normalt (kvalitetssikring).

 

Med kampagnen ”Wanted – not dead but alive” beder Nationalparkpark Mols Bjerge om hjælp til at finde fire sjældne insekter

Med kampagnen ”Wanted – not dead but alive” har Nationalpark Mols Bjerge netop skudt en større eftersøgning i gang for at få ægte natur-cowboys ud af busken for at lede efter fire krapyl: De to sommerfugle, gråbåndet bredpande og spættet bredpande, samt mariehøne-edderkoppen og humlerovbillen.

Hvis man tror, man har fundet en af dem, håber nationalparken, man vil foto-dokumentere det med mobil - og indsende foto og nøjagtig stedsangivelse til den lokale sherif, biolog Jens Reddersen, Nationalpark Mols Bjerge, eller uploade fotoet på appen Naturbasen.

Alle fund vil blive registreret og artsbestemt – og alle vil få svar på, hvad man har fundet, hvad enten man sender sit fund med e-mail eller uploader det på Naturbasen.

Kampagnen løber frem til udgangen af maj. Herefter udtrækkes fire vindere for bedste fund – og præmien er orangemyre-vodka fra nationalparken med ca. 37 af den velsmagende og ret almindelige myreart pr. flaske.

Læs nyhed om kampagnen

Bliv skarp på formålet med kampagnen

Om hvad resultaterne skal bruges til

Tips til de fire arter

Om mariehøneedderkoppen

Om humlerovbillen

Om spættet bredpande

Om gråbåndet bredpande

 

Bliv skarp på formålet med kampagnen 

Formålet er at forbedre videngrundlaget for Nationalparkens arbejde med at beskytte særlige og truede arter og deres levesteder. De er sjældne og lunefulde, mange uøvede øjne ser derfor langt mere end få øvede. Vi har gjort det lettere for alle, der gerne vil holde øje, ved at udvælge fire relativt store og karakteristiske forårsaktive insekter.

Eftersøgningen indgår som led i Nationalpark Mols Bjerges store Top 20-projekt, hvor vi giver områdets store og særlige biodiversitet ansigt via 20 udvalgte særlige og sjældne arter. De fire udvalgte arter til "Wanted - not dead but alive-kampagnen er netop blandt Nationalparkens Top 20-arter. 

 

Om hvad resultaterne kan bruges til

Resultaterne skal bruges til:

(1) at vurdere, om det er realistisk at eftersøge og finde oversete eller nye bestande af disse sjældne arter,

(2) at bruge bedre viden om bestande og levesteder til at planlægge overvågning

(3) at kortlægge trusler/muligheder og eventuelt udføre naturpleje til støtte for disse arter

(4) at bidrage til øget opmærksomhed på naturen og derved lysten til at passe på den

 

Tips til de fire arter

De fire arter elsker sol, varme og læ, men også lav vegetation, frisk gødning, blomster og sandpletter samt solvendte skråninger.e er ikke alene i selve Mols Bjerge og omkring Jernhatten, men eksempelvis også langs skovveje og i lysninger i sandjords-plantager.

Hints til at kigge godt efter:

(1) De to bredpander er ret små, men robuste, hurtige og ret mørke sommerfugle - og kun i farverne grå, sort, hvid og brun. Der er nu kun få dagflyvende natsværmere, som kan ligne bredpanderne

(2) Edderkoppen giver sig selv, men led efter den på varme sydvendte skrænter med sandpletter og gødning i nærheden - eventuelt ved huller i jorden med rester af store biller rundt om

(3) Humlerovbillen skal søges (og høres), hvor der er godt med ret frisk kreaturgødning

(4) Andre interessante og store arter kan også findes disse steder - så kig godt efter og hold dig ikke tilbage med at indberette

 

Om humlerovbillen (Emus hirtus)

Kendetegn:

Længde: 20-25 mm.

Bille, familie rovbiller.

Usædvanlig stor, håret og farvet blandt rovbiller.

Let genkendelig med tæt behåring i sort, gyldent og gråhvidt. Farverne symmetrisk fordelt, hvor for- og bagende er gyldne, mens midterdelen er smal og gråhvid med sorte bånd på hver side (se foto).

Rovbiller er biller, hvor de hårde dækvinger er meget korte - derfor kan man se fem-seks bevægelige led i bagkroppen (for eksempel når den rejser halen, hvis den føler sig truet).

Variation: Størrelsen varierer en smule, men ellers er arten yderst konstant i udseendet.

Forveksling: Arten minder om en humlebi, men bør ikke kunne forveksles med andre arter.

Biologi: Humlerovbillen er kongen af kokasser. Den er et lynhurtigt rovdyr, der som voksen lever af fluer, biller og deres larver i og ved gødning. Den løfter gerne bagkroppen på ægte skorpion-manér for at skræmme andre dyr. Humlebifarven har samme formål om at skræmme - og den har både et kraftigt bid og et ildelugende sekret. Humlerovbillen flyver virkelig godt og hurtigt (med summende lyd) og letter som en raket.

Humlerovbillen overvintrer som voksen og kommer frem på solrige dage fra midten af april.

Larverne lever formentlig i kokasser. Larveudviklingen går hurtigt - nye biller kommer frem i juli-september.

Levested: Humlerovbillen findes især på soleksponerede kokasser på varme og sandede overdrev (og ofte sammen med andre sjældne gødningsbillearter - dem vil vi også gerne høre om). De er især på eller nær arealer med helårsgræsning, der sikrer gødningstilførsel hele året.

Udbredelse: Humlerovbillen har sin nordgrænse i Danmark og det sydlige Sverige - og er udbredt, men sjælden ned igennem Europa.

I Danmark er arten i nyere tid fundet på få lokaliteter (grønne prikker) over det meste af landet, primært Jylland/Samsø. I Nationalpark Mols Bjerge er den næsten kun i Mols Bjerge (Strandkær, Basballe, Agri, Fuglsø Hede) og vest for Stubbe Sø (1 fund).

Arten har været i kraftig tilbagegang i næsten hele Europa og er i dag rødlistet som truet i de fleste lande.

Hvornår ses den? Humlerovbillen ses især i maj, men på varme dage allerede midt i april. De sidste ses ca. Sankt Hans.

Status: Arten er sjælden i Danmark.

Mere om arten på Naturbasen.dk.

 

Om spættet bredpande (Pyrgus malvae)

Kendetegn: Vingefanget 19-25 mm.

Dagsommerfugl, gruppen Bredpander.

Vinge-oversiderne er mørkebrune med hvide pletter. Undersiderne er lysebrune med hvide felter og pletter. Det er en af de få mindre sommerfugle, der er dagaktive i foråret. Den er tydeligt lidt mere plump og netop bredpandet end mange øvrige dagsommerfugle.

Variation: I sjældne tilfælde er de hvide vingepletter reduceret til bittesmå prikker eller omvendt mere udbredte felter.

Forveksling: I Jylland og i april-maj kan normalt farvede dyr ikke forveksles.

Biologi: Spættet bredpande er en meget hurtig og svirrende flyver (ligesom gråbåndet bredpande), som da kan være svær at følge med øjnene. Her kan hanner udkæmpe hidsige luftkampe med rivaler. De ses bedst på nektarblomster eller solbadende på blomster, sten eller bar jord med vidt udbredte vinger.

Larven lever på forskellige potentilarter (for eksempel sølv-potentil og tormentil).

Levested: Primært overdrev, strandenge og heder, men eventuelt også tørre lysninger eller vejrabatter i skove.

Udbredelse: Spættet Bredpande er en af de dagsommerfugle, der er gået mest tilbage i Danmark – fra almindelig overalt til nu en sjælden art (de røde prikker på kortet er gamle fundsteder - uden nyfund). Kun endnu halv-almindelig i visse naturrige sandede egne af Nord-, Midt- og Vestjylland - og da sjældent talrig. På Øerne er situationen kritisk med meget begrænsede antal lokaliteter og fortsat tilbagegang.

I de fleste år kun få og meget spredte fund i Nationalpark Mols Bjerge, og da især i Mols Bjerge – med enkelte fund ved Korup Sø, Stubbe Sø (nordøst), Jernhatten og sydspidsen af Ebeltoft-halvøen.

 

Flyvetiden er april-juni, med højdepunkt i maj. De første individer ses normalt i de sidste dage af april, mens de sidste individer forsvinder i løbet af juni.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark.

Mere om arten på Naturbasen.dk.

 

Om gråbåndet bredpande (Erynnis tages)

 

Kendetegn: Vingefang 19-25 mm.

Dagsommerfugl, gruppen Bredpander.

En af de få mindre sommerfugle, der er dagaktive i foråret. Er tydeligt lidt mere plump og netop bredpandet end mange af de øvrige dagsommerfugle. Bag- og forvingerne er gråbrune - forvingerne med svagt takkede mønstre. Nyklækkede eksemplarer er ret skinnende og ofte også mørke. 

Variation: Gråbåndet Bredpande kan variere en del i tegningerne. Det grålige bånd på forvinge-oversiden (fotoet) kan eksempelvis variere fra tydeligt gråt til mindre markant mellembrunt. De omgivende mørkebrune bånd er mere konstante. I hvile kan den lægge vingerne tilbage, men altid så man stadig kan se vingeoversiderne.

Forveksling: Gråbåndet Bredpande kan i ro og på fotos ikke forveksles med nogen anden dansk dagsommerfugl. I flugten eller kortvarigt ro kan den dog minde om de dagflyvende gråbrune natsommerfugle Euclidia mi og Euclidia glyphica, der ofte træffes de samme steder om foråret. Sørg derfor for fotodokumentation.

Biologi: Lynhurtig lille dagsommerfugl (ligesom spættet bredpande), der næsten udelukkende er aktiv i varmt vejr med sol. Hannerne er meget territoriale, idet de jager alle andre insekter væk fra deres revir. Arten er den eneste danske dagsommerfugl, der hviler med blottet vingeoverside.

Levested: Sandede områder som heder, klitter eller overdrev. Førhen fandtes gråbåndet bredpande også i sandede skovlysninger.

Udbredelse: Gråbåndet bredpande har aldrig været almindelig i Danmark, men er desværre kun blevet sjældnere de seneste 50 år (de røde prikker på kortet er gamle fundsteder - uden nyfund)). I Jylland er den dog tidligere fundet i alle egne, men for det meste ret spredt. Tre kerneområder har været: Skagen (hvor den endnu trives) samt Syddjurs og Søhøjlandet (hvor den er helt forsvundet). På Sjælland har en enkelt bestand overlevet på Melby Overdrev ved Frederiksværk.

Helt specielt er den forsvundet fra alle indlands-lokaliteter og er i dag næsten kun en kystart.

Den samme tilbagegang ses i Nationalpark Mols Bjerge, hvor den førhen sås i indlandet på hele Mols Bjerge, Femmøller, Krakær, Feldballe, Skramsø, Handrup, Dråby osv. I nyere tid er den kun set på Kattegatkystens kystnære overdrev mellem Rugaard-Glatved (her mest stabil). Den er dog jævnligt set sydligere (Jernhatten, Boeslum Strand, Øer/Gåsehage).

Hvornår ses den? De første hanner klækker normalt i 2. uge af maj. Flyvetiden er på sit højeste i de sidste dage af maj og ebber langsomt ud i løbet af juni.

Status: Arten er sjælden i Danmark.

Mere om arten på Naturbasen.dk.

 

Om mariehøneedderkop (Eresus sandaliatus)

 

Kendetegn: Ingen edderkop er mere karakteristisk end hannen af mariehøneedderkop, når han en varm forårsdag er fremme på jagt efter hunner. Knaldrød bagkrop med fire sorte pletter og zebrastribede ben. Hannens kropslængde er dog kun ca. 1 cm. Hunnen, der næsten altid lever i den underjordiske tunnel, er fløjlssort og noget større, men til gengæld med kortere ben. Arten har forrest meget kraftige kæber, som bruges til at gennemhulle skarnbasser. Biddet er efter sigende smertefuldt!

Variation: Stribningen af hannernes ben kan variere ret meget. Der kan være ansatser til et tredje par sorte pletter bag de to første.

Forveksling: Med lidt god vilje kan man umiddelbart tro, at man har har fundet spindet af en fugleedderkop. På Naturbasen kan du læse mere om: Nordlig fugleedderkop

Biologi: Arten lever underjordisk - i bunden af et rørformet spind med et fladt tag i niveau med jordoverfladen. Store biller, der uforvarende går ind i tagspindet, hænger fast og bliver hurtigt derefter aflivet af den tililende edderkop. I bytteresterne, som i stor stil efterlades omkring spindet (det kan ligne en losseplads), ser man ofte to kuglerunde huller fra kæberne.

Edderkoppen lever underjordisk og farer kun frem efter bytte. Først når hannerne i tidligt forår er kønsmodne, begiver de sig på vandring efter hun-spind. Det er her, de skal findes. Parringen foregår under jorden, hvorefter hunnen æder hannen (protein til ægudvikling). Ungerne tilbringer efterår-vinter med moderen, som herefter dør og da selv bliver ædt. Ungerne spredes derefter, men måske det er vanskeligt, da bestande ses at forblive ekstremt lokale.

Levested: Danmark er nordvest-grænsen for denne meget varmekrævende art. Den er (bl.a. derfor) knyttet til sandede, sydvendte, solbagte skråninger med sparsom vegetation. Den kan dog også findes på næsten plant terræn.

Udbredelse: Mariehøneedderkoppen er i Danmark udelukkende en jysk art - ca. år 2010 også fundet i Sydsverige (Skåne). Udbredelsen strækker sig pletvist ned gennem Europa. I England var arten uddød, men er blevet genindført.

I Nationalpark Mols Bjerge har der i årevis været en fast, men lille bestand lige vest for Molslaboratoriet og (på et tidspunkt) øst for på de stejle gamle havskrænter 3-400 m fra Strandkær Strand. To fund, dels nær Tirstrupvejen mellem Ebeltoft og Tirstrup, dels i Skramsø Plantage, giver dog håb om, at arten er overset flere steder.

 

Hvornår ses den? Arten ses kun i april-maj, når hannerne er på vandring efter hunner.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark.

Mere om arten på Naturbasen.dk.