På mountainbike i Nationalparken

Kør, hvor du må

I naturen må du kun cykle på veje og stier, der er egnede til kørsel med en almindelig cykel (ikke en MTB-cykel, men en helt almindelig cykel) / Undgå at køre på afmærkede ridestier, vandreruter o.l. uden for skovveje / Kør ikke på fortidsminder, gravhøje, diger og trapper / Kør ikke i private skove fra solnedgang til kl. 6 næste morgen / Respektér skiltning

Kør ansvarligt

Tilpas din fart og hold afstand – færdselsloven gælder også i naturen / Cykel sammen – husk hjelm, telefon, 112-app og sygesikringskort / Skån sporet i meget våde perioder - brug kun de robuste spor og skovveje

Vis hensyn

Kør i roligt tempo, når du møder andre skovgæster. Brug evt. ringeklokken i god tid – eller et verbalt ”ding-ding” / Smid ikke dit affald i naturen / Undgå steder, hvor der er mange skovgæster, og værn om dyr og planter

MTB-sporet Sdr. Plantage – Ebeltoft

MTB-sporet i Ebeltoft er et ca. 13 km langt singletrack med rød markering af hovedruten og sort markering af mere udfordrende og tekniske loops.  

Anmeldelse af Sporguide: Der er generelt et virkelig godt flow i sporet. Der er også en del sektioner på sporet, hvor der er mange rødder, og hvor der er snævre sving mellem træerne. Det mest af sporet er dog ret åbent og underlaget er hårdt og hurtigt. Der er en grund til, at de tekniske loop er markeret med sort, og nogle af dem er virkelig tekniske og kræver erfaring. Sporet kan køres af alle, og begynderen kan nemt springe de sværeste sektioner over, mens sporet, inklusiv de svære loop, kan give udfordringer til den mest erfarne rytter

Sporet er lavet af Sydjurs Kommune, lokale MTB-klubber og Kronborg Tracks. Find folder med kort her

MTB-kodekset er lavet af...

Mountainbikerens naturlov er lavet i fællesskab af Naturstyrelsen, Friluftsrådet, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Orienteringsforbund, Danmarks Cykle Union og DGI