Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Gør det nemt for os at være gæstfri

VELKOMMEN

Landskaber, naturen og de kulturhistoriske perler i Nationalpark Mols Bjerge er for os alle sammen.

Det er også i fællesskab, vi kan hjælpe hinanden med at passer på naturen og hinanden - og især de mennesker, der lever og arbejder i området.

Hjælp os med at bevare herlighederne i nationalparken - og bidrag til, at de lokale beboere også fremover vil være glade for gæster.

Nationalpark Mols Bjerge skal være til gavn for naturen og glæde for mennesker.

 

 

 

VORES NATURPLEJERE ER PÅ JOB

Vildheste, kvæg og får er vigtige for parkens sjældne natur. De græsser som led i naturpleje, men du må alligevel gerne gå ind til dem.

Hjælp med at holde Molslaboratoriets vildheste vidunderligt vilde ved ikke at gå tæt på og fodre.

Naturplejedyr er ikke farlige, men kom ikke mellem dyret og dets afkom. Koen kan gå i panik og i værste fald løbe ind i dig. De opfatter hunde som fjender. Hold hund i snor og gå straks ud af folden, hvis dyrene viser interesse for hunden.

NATIONALPARKEN EJER IKKE JORD

Arealerne er 20 procent offentlig jord, der forvaltes af Naturstyrelsen Kronjylland, og 80 procent privat jord fordelt hos mange lodsejere. 

Der er lovbestemte regler for, hvordan du må færdes i naturen - og der er forskel på, om du er på offentlig eller privat jord. 

Find reglerne her

Særligt er det tilladt at gå ind i folde, hvis leddet står åbent, eller hvis der erstenters eller låger. Det er der mange steder i Mols Bjerge - og derfor er naturplejedyrene vant til mennesker.  

TIL BUSSELSKABER: MOLS BJERGE

Buskørsel i Mols Bjerge er nogle steder umuligt på grund af snalle grusveje med skarpe sving og høje rabatter.

Naturstyrelsen Kronjylland anbefaler, at busser holder sig på bestemte veje.

Kig efter bus-symbolet på Naturstyrelsens kort over Mols Bjerge. Du kan finde det her

STIL BILEN - OG GÅ

Vi håber, nemlig at du stiller bilen på en af nationalparkens mange parkeringspladser - og går ud i natueren derfra. 

Naturen nydes bedst ude i det fri - og især i Mols Bjerge kan det mindske støvgenerne for andre friluftelskere og de lokale beboere.

P-pladsen Agri Bavnehøj og Øvre Strandkær er indrettet til hestetrailers - og har bomme til at binde hesten, adgang til vand og rideruter. 

SJÆLDNE ARTER SKAL SPREDE SIG

Særlige og sjældne planter nydes bedst i naturen. Hjælp os med at få særlig arter til at brede sig ved ikke at grave planter op.