Hvad du skal vide om landskabet

Tydelige træk i Nationalpark Mols Bjerges landskab vidner om, at det er istidsskabt.

De sidste 2,5 millioner år har kolde istider afløst varme mellemistider. Når kulden kom, voksede gletsjerne i Skandinavien og bredte sig til lavere liggende områder som f.eks. Danmark. Når de varme istider kom, trak isen sig tilbage igen. Under denne konstante forandring over årtusinder blev Nationalparkens landskab skabt.

Mest markant er de halvcirkel-formede såkaldte randmorænebakker, der står omkring Kalø Vig og Ebeltoft Vig. De vidner om, at netop her stoppede isen, hvorefter den smeltede bort. Bakkerne består derfor af det materiale, isen skubbede foran sig, og som den lod tilbage, da den forsvandt. 

Især to isfremstød skiller sig ud. I slutningen af sidste istid, kaldet Weichsel-istiden, kom isen fra nordøst, og hovedfremstødet nåede frem til det centrale Jylland. Da stod en blok af is op over Helgenæs, Mols Bjerge og omkring Rønde. For ca. 18.000 år siden kom isen på ny. Denne gang gik den i første omgang en bue uden om os, hvorefter nåede os fra sydøst. Dette Ungbaltiske Isfremstød efterlod de markante randmorænebuer om Kalø Vig og Ebeltoft Vig, som vi kender dem i dag.

Sten og dødis

Isen efterlod også tonsvis af sten, der i dag rummer en fascinerende historie om en rejse fra nære og fjernere egne.

Kinnediabas, rombeporfyr og larvikit kommer fra faste fjelde mod nord og nordøst, og østersøkvartsporfyrer og sandsten kommer fra øst og sydøst. Det er såkaldte ledeblokke, som isen har haft med sig.

Nationalparken har smeltevandssletter og -slugter, men mest markant nogle karakteristiske kratere i landskabet. Når isen forsvandt bort, var det voldsomt, og isblokke knækkede af og lå døde hen i landskabet og smeltede over flere årtusinde. Det gav disse markante lavninger i landskabet kaldet dødishuller. Mest kendt er Tinghulen i Mols Bjerge. 

Stenalderhav og kystskrænter

Tyngden af istidens kilometertykke is var enorm, og mængden af vand ubegribelig. Det betød, at havet efter afsmeltningen for ca. 8.000 år siden stod tre-fire meter højere end nu, og fjorde og vige skar sig ind i landet. Stenalderhavet stod så højt, at lavt liggende området stod under vand.

Men uden isens vægt begyndte landet at hæve sig, og havniveauet faldt til den kystlinje, vi kender i dag. Den udvikling er tydelig at se i Nationalparken. Her er mange kystskrænter inde i landet. De er ofte genkendelige på deres flade marine forland med rester af skaller.

... og under os hæver landet sig stadig - lettere uden isens tryk.

undefined

 

Læs mere:

Tidsskrift for Geologi (2010) med artiklen "Istidslandskabet omkring Nationalpark Mols Bjerge" af Michael Houmark-Nielsen - her

 

 

Vidste du...

at den største kendte sten i Nationalparken er Rønstenen på ca. 54 tons svarende til vægten af 27 stk. Volvo V40. Stenen står på et rev i vandet ud for Kalø Slotsruin, men den er kommet hertil med isen fra Sverige. Det er en såkaldt Lemland-granit

at havet engang gik fra Kattegat ind til Dråby, der således kappedes med Ebeltoft om at være den mest betydningsfulde havneby i området. Den høje vandstand skyldtes havstigningen efter isens afsmeltning i seneste istidsperiode

 

undefined

at isgletsjere skubber en stor mængde materiale, kaldet moræne, foran sig. Moræne er således betegnelsen for en sammenhængende, men usorteret blanding af sten, sand og ler. Hvis der er mere end 15 % ler, er det moræneler. Er lerindholdet mindre end 15 %, er det morænesand, og er der mange sten, er det morænegrus. Når vi taler om randmoræne-bakker, er det bakker af materiale, som isen efterlod, da den smeltede bort

at det høje landskab omkring Ebeltoft Vig og Kalø Vig er randmorænebakker, og at bjergbyen Rønde ligger oppe på toppen af en randmoræne

at den nærliggende Aarhus Lufthavn i Tirstrup ligger på en stor smeltevandsslette, og at flere lokale mennesker af den grund siger, at det er de højere magter, der har planeret lufthavnens landingsbaner - det bliver dog sagt med et glimt i øjet

at kalklaget på Djursland ligger meget højt, særligt på Nordøstdjursland. Flint og kalksten er således lokale stenarter, mens alt andet er kommet hertil med isens fremstød

at de gamle skove, Hestehave Skov og Ringelmose Skov, står på moræneler fra isglejsjerens bund. Moræneler består af kalkholdigt ler, sand, grus og sten. Det muldlag, der udvikles på det materiale, er ofte næringsrigt, og derfor findes noget af det bedste landbrugsjord i Nationalparken rundt om Kalø Vig

at du kan se blottet kystklint tæt på Ebeltoft Færgehavn. De betyder, at du kan se lige ind i fortiden i lagene i klinten. Materialet her er det materiale, isen har bragt hertil