Mange flere møgbiller i Mols Bjerge

Mols Bjerge er kendt som hotspot for gødningsbillerne. Nu viser resultater fra Nationalpark Mols Bjerge og Den Danske Naturfonds projekt med helårsgræsning i Basballe nye positive resultater.

Fem gange så mange møgbiller og oven i købet fem nye arter. Tre gange så mange af den vilde plante, djævelsbid. Det er nogle af de positive resultater af fire års arbejde for at give naturen flere og bedre levesteder i dele af Mols Bjerge, som Nationalpark Mols Bjerge og Den Danske Naturfond arbejder sammen om.

De gode resultater kan læses i tre nye overvågningsrapporter, som er lavet for at holde øje med, hvordan naturen reagerer på indsatsen. Undersøgelserne af gødningsbiller i både 2018 og 2021 viser, at et rigt dyreliv lever i og af gødning fra kvæg og heste, der græsser året rundt. 

”Selv om det kun er en lille undersøgelse, viser den dog en markant fremgang. Vi har en flerdobling i antal dyr, og antallet af arter er steget fra 13 til 18 arter,” siger Jens Reddersen, naturmedarbejder i Nationalpark Mols Bjerge og fremhæver fundene af hede-møgbille, stumphornet møggraver og lille møgbille. Ved supplerende eftersøgning i maj i år fandt man yderligere fire arter af møgbiller blandt andet den sjældne overdrevs-skarnbasse.

Opret Kobjælde. Foto: Nationalpark Mols Bjerge.

Biolog i Den Danske Naturfond Frederik Møller er særligt begejstret for, at den vilde plante opret kobjælde, som er en af de arter, Danmark har som national ansvarsart, i den ene bestand er øget kraftigt ved fremspiring af nye små planter. Det ser man ellers kun sjældent i landskabet i dag, hvor den mistrives, og nye planter ikke spirer frem.

”Det er glædelige resultater, der viser, at vi kan rette op på den krise, den vilde natur står midt i ved at genoprette naturen. Heste og kvæg, der græsser året rundt i nogle store områder, er en af de mange metoder, vi kan bruge, til at give de vilde dyr og planter de tabte levesteder tilbage,” siger Frederik Møller.

Det rigtige græsningstryk er afgørende

Udover at måle på effekten af biodiversitetsprojektet skal rapporterne også bruges, så man undervejs kan foretage eventuelle nødvendige ændringer i driften.

Det handler især om græsningstrykket, hvilket vil sige, hvor hårdt dyrene græsser området. Det er nemlig vigtigt, at græsningstrykket er det rigtige.

”Hvis græsningstrykket er for lavt, har det ikke den ønskede effekt for biodiversiteten, mens et for højt græsningstryk kan gå ud over særlige blomster, der er vigtige for overdrevenes mange blomsterbesøgende insekter, især biller, fluer, bier og sommerfugle,” siger Jens Reddersen.

Udover at overvåge gødningsbillerne har man også overvåget nektarblomsterne og tre plantearter - den violette og gule kobjælde, den solgule skorzonér og lilla djævelsbid. De tre plantearter gider dyrene næsten ikke æde, men fremmer samtidig med deres græsning og trafik planternes spiremuligheder.

Helårsgræsning som naturpleje

Formålet ved biodiversitetsprojektet i Basballe var et skabe et større sammenhængende naturområde med værdifulde overdrev og heder og med hjælp af helårsgræsning skabe levested for de sjældne og truede arter som eksempelvis opret kobjælde og foranderlig blåfugl.

De store planteæderes gødningsklatter indeholder en verden af liv, derudover er de græssende dyr værdifulde, fordi de æder visse problematiske arter, og når de bevæger sig rundt, er de samtidig med til at sprede frø af andre plantearter.

Her lukkes de første køer ind i maj 2018, hvor tørke og hede allerede præger landskabet. Foto: John Højager.

Dyrene, der er sat ud på arealet, er dexterkvæg og shetlandsponyer, der er robuste racer, der kan holde til at gå ude året rundt. For at være sikre på, at der er er føde nok til dyrene og for at undgå at dyrene græsser arealet for hårdt, tilpasser man antallet af dyr, så det passer til områdets areal.

”Dyrene må tilskudsfodres med hø ved særlige behov, og noget af kvæget tages også ud til salg. Alligevel opfylder projektet en del af de gode formål med at skabe bedre natur, hvilket de tre overvågningsrapporter også demonstrerer,” siger Jens Reddersen.

Biodiversitetsprojektet er et samarbejde mellem Nationalpark Mols Bjerge og Den Danske Naturfond samt flere private lodsejere og Naturstyrelsen.