52 tons herreløst vraggods flyder på Djurslands Østkyst

Kæmpestenen er i løbet af de sidste 10-15 år vasket fri af de høje flotte kystklinter ved Havknuden

Djursland har fået sig en ny kæmpesten.

Den mere end seks meter store sten er i løbet af de sidste 10-15 år vasket fri af de høje flotte kystklinter ved Havknuden, et højt og stejlt fremspring på Djurslands østkyst mellem Ebeltoft og Grenå ud for Ålsrode.

Men det er bare sidste etape af en lang rejse på mange hundrede kilometer, der begyndte for 20.000 år siden. I dag ligger den helt ude i vandkanten, så man tørskoet kan kravle op på den mægtige sten ved lavvande.

Stenen er indmeldt til den nationale kæmpestens-kortlægning midt i juni 2022 af biolog i Nationalpark Mols Bjerge, Jens Reddersen, der på vandretur fra Katholm til Glatved nær var gået i koma over den flotte, store sten. Da det den dag var højvande, blev stenen kun fotograferet og ikke opmålt.

Målbånd og badebukser

Det blev der rådet bod på lørdag 3. september, hvor leder af projekt Kæmpesten i Danmark, geolog Henrik Jønsson Granat og nationalparkens Jens Reddersen tog på besigtigelse med vandrestøvler, landmålerstokke, målebånd og badebukser.

Opmålingen gav de tre vigtige mål: længde, bredde og højde – nemlig 6,1 m x 3,5 m x 1,8 m. Der er formler for rumfang af en ”flad kugle”. Derfor kunne de to stenentusiaster allerede på stedet konstatere stenens betydelige størrelse – 20,1 kubikmeter.

Stentypen er en båndet granit, som også kaldes gnejs, og som har vægtfylden 2,6 ton pr. kubikmeter – vægten landede derfor på 52,3 ton.

Stenen var således næsten nøjagtig på størrelse med den hidtil størst kendte sten inde i Nationalpark Mols Bjerge, Store Rønsten. Den ligger på et stenrev i Kalø Vig ca. 500 m sydøst for Kalø Slotsruin og blev indmeldt og vandt i Nationalparkens kæmpesten-konkurrence i 2015.

Nu er både Havknude-stenen, som granit-gutterne straks navngav stenen, og Store Rønsten på den fine hjemmeside for Kæmpesten i Danmark, som huses hos GEUS, Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelser.

Fra klint til kysten

På gamle luftfotos kan stenen ses på kysten tilbage til 2010, hvor stenen ligger oppe på stranden neden for den stejle skredklint. Før 2010 er luftfotos mere grovkornede, og man kan ikke sikkert afvise, at den har været synlig før da. Kysterosion har efter 2010 stille og roligt flyttet kysten indad, så stenen nu kun lige akkurat har ”fat i kysten”.

Stenen har naturligvis været set og kendt af mange tidligere gæster på denne ret afsides liggende strand, men har ikke været offentlig kendt, beskrevet eller opmålt som nu. I øvrigt ligger den på den nyindviede vandrerute, Djurslandsstien.

Hvem ejer så stenen? Da stenen nu har sluppet sit tag i land og dermed de bagvedliggende matrikler, er stenen efter loven ”herreløst gods”. Den slags problemer havde allerede Valdemar Sejr taget hånd om: I Jyske Lov fra 1241 står klart ”Det ingen ejer, ejer kongen”. Det gælder stadig, blot med ”kongen” udskiftet med ”Staten”. Værsgo!

Fremover vil stenen fortsætte sin rejse ud i vandet, men i læ bag stenen vil der nok dannes en lille landtange, så man ved lavvande stadig kan klatre op på den mægtige gnejs-granit, hvis præcise fødested ikke kan fastslås. Gnejser er ikke, som for eksempel den kendte rhombe-porfyr fra Oslo-området, en såkaldt ”ledeblok”, der kan vise tilbage til kun et bestemt oprindelsesområde.