Wanted - not dead but alive

07-04-2021

Med kampagnen ”Wanted – not dead but alive” beder Nationalparkpark Mols Bjerge om hjælp til at finde fire sjældne insekter

Mariehøneedderkop

Med kampagnen ”Wanted – not dead but alive” har Nationalpark Mols Bjerge netop skudt en større eftersøgning i gang for at få ægte natur-cowboys ud af busken for at lede efter fire krapyl: De to sommerfugle, gråbåndet bredpande og spættet bredpande, samt mariehøne-edderkoppen og humlerovbillen.

Hvis man tror, man har fundet en af dem, håber nationalparken, man vil foto-dokumentere det med mobil - og indsende foto og nøjagtig stedsangivelse til den lokale sherif, biolog Jens Reddersen, Nationalpark Mols Bjerge, eller uploade fotoet på appen Naturbasen.

Alle fund vil blive registreret og artsbestemt – og alle vil få svar på, hvad man har fundet, hvad enten man sender sit fund med e-mail eller uploader det på Naturbasen.

Kampagnen løber frem til udgangen af maj. Herefter udtrækkes fire vindere for bedste fund – og præmien er orangemyre-vodka fra nationalparken med ca. 37 af den velsmagende og ret almindelige myreart pr. flaske.

Der er årsag til kampagnen

Nationalparken har fokus på at beskytte og udvikle biodiversiteten, men specielt de særlige og truede arter og deres sårbare levesteder.

Dem er der utallige af netop i Nationalpark Mols Bjerge – men de fleste af dem er meget små og svære at få øje på og artsbestemme. Nationalparken har dog netop udvalgt fire ret store og karakteristiske arter, som alle med minimal forberedelse kan lede efter.

De er kun er fremme i en kort periode og kun aktive i stille solrigt vejr, så det er op ad bakke for fagbiologerne at være derude og nå at finde dem – og derfor svært at vurdere, hvor truede de er, hvor de lever og dermed at beskytte dem.

Det er årsagen til kampagnen ”Wanted – not dead but alive”, hvor nationalparken søger de mange naturgæsters hjælp til at finde dem – og måske endda på nye levesteder, hvor de aldrig tidligere er fundet.

Mariehøneedderkop en skønhed

De udvalgte fire arter er relativt store (en-tre cm) og letgenkendelige.

De er ikke bare sjældne i nationalparken, men i hele Danmark. Derfor kan hvert enkelt fund være uhyre betydningsfuldt, så alle observationer vil blive grundigt studeret, og alle vil få et svar retur på, hvad det er for en art, man har fundet.

De to sommerfugle, gråbåndet bredpande og spættet bredpande, er, som andre sommerfuglearter i Danmark, i tilbagegang – og den ene med kritisk bestand i nationalparken. De er lynhurtige – så de er lettest at registrere, når de solbader eller suger nektar på forårsblomster.

Humlerovbillen er kongen af kokasser, men ligner i virkeligheden en humlebi. Den er ikke helt   ualmindelig på Mols, men i kraftig tilbagegang og rødlistet som truet i de lande, hvor den findes.

Mariehøneedderkoppen har postkasserød bagkrop med fire sorte pletter samt zebrastribede ben – en absolut skønhed af rang. Det er i Danmark udelukkende en jysk art, og den er relativ sjælden.

Måske i tidskrift

Hvis undersøgelsen bidrager med markant nyt, vil fundene blive formidlet i fagtidsskrifter og i dagspressen.

Hvis der findes nye levesteder, vil det blive brugt til aftaler om lokal naturpleje, der kan sikre arterne i nationalparken.

På private arealer kan færdsel kræve tilladelse – se private arealer på appen Nationalpark Mols Bjerge.

Samtidig håber de i Nationalparken, at mange naturglade gæster lærer appen Naturbasen at kende, opretter sig som bruger – og begynder at bruge den, når de støder ind i forskellige arter af planter og insekter, lyder det fra Jens Reddersen i nationalparken.

Praktisk

Sådan skal man gøre for at deltage i kampagnen ”Wanted – not dead but alive”:

Lær arterne at kende De fire arter og deres levesteder er grundigt beskrevet her

Hvor skal man lede? De fire arter forekommer stort set kun på lysåbne, sandede, tørre og næringsfattige naturtyper: På hede, i strandenes blomsterrige bagland, på udyrkede kystskrænter og i overdrevsnatur som eksempelvis Mols Bjerge. Humlerovbille og mariehøne-edderkop kun sammen med græsningsdyr (gødning). De er aktive, når det er lunt, svag vind/læ og solskin.

Dokumentation med foto Alle fund skal foto-dokumenteres. Nærm dig langsomt, uden at kaste skygge på dyret, og tag først foto i god afstand – og gå dernæst gradvist tættere på. Det er ikke billedets kvalitet, der er afgørende, men muligheden for at genkende arten.

Angivelse af findested Præcis angivelse af findested er vigtigt – brug evt. Google Maps.

Indsende fundet inden 3. juni. Man indsender foto med præcis stedsangivelse og kontaktoplysninger til biolog Jens Reddersen på e-mail Obfuscated Email. Man kan også oploade sit fund via appen Naturbasen – afprøv den på en mariehøne eller humlebi i haven, før det bliver alvor. Frist 31. maj.

Efter indsendelse Alle indberetninger bliver tjekket, og alle får svar på, hvilket dyr de har fundet.

Gør det ikke De sjældne dyr må naturligvis ikke indsamles.