Obduktion af strandet hval i Nationalparken

Mysterium om hvalstranding på østkysten af Mols nu opklaret

Nationalpark Mols Bjerge har gode venner ude i landskabet, der bruger øjne og ører– og sådan begyndte historien om to delfiner, der for et års tid siden strandede på østkysten af Mols.

De to havdyr er nu obduceret, men egentlig startede historien om dem for et år siden, fortæller Jens Reddersen, biolog i Nationalpark Mols Bjerge.

”Lige før Corona-nedlukningerne 4. marts sidste år tikkede en e-mail ind Kjeld Petersen fra Femmøller Strand – og den slags henvendelser er guld værd, for vi er kun to biologer på 140 km2 landjord og 40 km2 hav og sø” siger Jens Reddersen.

Beskeden var kort og godt: ”På Bogens Strand, 75 meter til venstre for udløbet af Bogens Bæk ligger to kortsnudede delfiner på stranden, ca. 170 og 210 cm lange. Kan du bruge denne oplysning til noget?”

Carl er hvalvenlig

Nationalparken videresendte straks Kjeld Petersens besked og fotos til zoolog Carl Kinze, der bestyrer hvaler.dk, og han svarede kl. 20.38 samme aften.

”Tak for info. Der er tale om hvidnæser. Det er super vigtigt, at de bliver indsamlet. Vi skal have fat i Naturstyrelsens lokale folk. Hvalvenligst Carl.”

Zoologen oplyste desuden, at langt de fleste strandinger og ilanddrivninger af hvaler i Danmark er marsvin, men at delfinarten hvidnæse, faktisk er den næst hyppigste.

Hvidnæsen yngler nemlig i de ydre danske farvande i Nordsøen og Skagerrak – og strejfer jævnligt ind i Kattegat og endda til den vestlige Østersø.

Er store krabater

Nationalparken varskoede Naturstyrelsen om de store krabater, måske op mod 200 kilo, og næste dag blev de opsamlet og sendt til obduktion, og nu har Nationalparken altså nyt i sagen, fortæller biolog Jens Reddersen.

” Den nationale ansvarlige seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet, Heidi Huus Petersen, har fremsendt obduktionsrapporterne. Det fremgår ganske rigtigt, at det var to voksne hvidnæser i almindelig god stand – en hun på 243 cm og 164 kg samt en han på 200 cm og 111 kg. De var ved nogenlunde normalt huld, måske lidt sparsomt fedtdepot, og med primært torsk og hvide muslingeskaller i maven,” fortæller han.

Der var intet særligt at bemærke i forhold til parasitter og bakterieinfektioner, siger Jens Reddersen, men fortsætter:

”Til gengæld havde hunnen blødende og dybe mavesår. Professor ved Center for Diagnostik DTU, dyrlæge Tim Kåre Jensen, antager, at mavesårene har medført betydelig gene og smerte, og at netop det kan have medført, at de er strandet,” fortæller Jens Reddersen.

Noget overraskende står der i obduktionsrapporterne, at begge dyr blev aflivet med skud.

Det overrasker dog ikke Jens Reddersen.

”Hvis de strandede dyr er fundet stærkt svækkede og lidende, vil det være lovligt at aflive de ellers fredede hvaler. Det kan lyde dramatisk, men i virkeligheden er det en nådesgerning. Hvis vi forestiller os, at de to normalt oceangående nordatlantiske delfiner har forvildet sig ind i det ikke alt for fiskerige vand i Ebeltoft Vig, så er de nok strandet i forsøget på at komme ud på åbent ocean igen – måske fordi hunnen var stresset på grund af mavesår,” siger han og tilføjer:

” Nordatlantens bestande af hvidnæse trives i øvrigt og har det ret godt, men da alle hvalarter i dag er fredede eller stærkt beskyttede, er undersøgelser af strandede dyr ofte det eneste kig, vi får ind i disse fascinerende og store havpattedyr. Her tager vi også temperaturen på trivsel og problemer med eksempelvis sygdomme, parasitter og plast. Så vi hører gerne igen.”