Nytårsklumme: Gå tilbage i historien...

Om historiens gang, livet i by og på land, en berømt arkitekt, solbrændthed, Anders Agger, verdenslitteratur og sådan, som verden nu engang ser ud

I år 1984 væltede jeg juletræet.

Midt i æbleskiver og gløgg, og til duften af nelliker i appelsiner, strandede vi i en diskussion. Jeg fór over mod bogreolen og kantede mig ind mellem den og juletræet for at finde Gyldendals leksikon med bogstaverne ”fyn-ila” på den blå bogryg. Mens jeg hektisk bladrede i leksikonet, væltede juletræet langsomt over på siden til lyden af min mors skrig– men vi fik svar på spørgsmålet.

I dag når vi næsten ikke at udtale spørgsmålet, før familiens tre teenagere har fundet svaret på deres mobiler.

Jeg kunne ellers godt lide den ildhu, man skulle lægge i at finde svaret på et spørgsmål. Men sådan er det jo. Umærkeligt bevæger vi os med historien; tænker slet ikke over det. Glemmer helt dengang telefonen sad i et stik, at man håndskrev sine afleveringer, og at tiden var vidunderligt fri for fake news.

Men jeg fortaber mig. Jeg vil i stedet opfordre til at bruge det nye år til nogle gåture ved vores egns smukke kulturhistoriske steder – simpelthen tage nogle fodture tilbage i tiden. I Nationalpark Mols Bjerge arbejder vi ikke kun med landskab og natur, men også kulturhistorie – og vores alle sammens nationalpark er rig på værdifuld kulturhistorie, der tegner fortiden tydeligt op og sætter vores liv i perspektiv.

Jeg foreslår, man starter med en tur til Egil Fischers Ferieby, Femmøller Strand, og Molslaboratoriet i Mols Bjerge – tilbage til starten af 1900-tallet, hvor bl.a. feriebyen blev skabt. Dengang var ferie dog for de privilegerede. Der sejlede stadig skibe med gods og passagerer mellem Aarhus og Ebeltoft, for infrastrukturen var slet ikke som i dag. Det var en anden tid med alt, hvad det indebar.

Oppe på Kirkebakken i Egil Fischers Ferieby er udsigten ubetalelig – og vinden må dengang have blæst uhindret ind fra Ebeltoft Vig, for her stod hverken træer eller bygninger i det forblæste kystlandskab. Måske man dengang kunne stå og se, der kørte en hestevogn med badegæster ned mod kysten fra det nye badehotel i Femmøller (opført 1909), nu Femmøller Efterskole.

Det var det kystområde, der tiltrak den landskendte arkitekt Egil Fischer (1878-1963) – og derfor har vi i dag Egil Fischers Ferieby, der er Danmarks første arkitekttegnede ferieby.

Aarhus havde dengang på kun tyve år mangedoblet sit indbyggertal til 101.000 i 1930. Industrien prægede nu byen med Frichs Maskinfabrik og Otto Mønsteds Margarinefabrik som de største arbejdspladser. Industriens arbejdere var flyttet ind i nye etageejendomme. Ikke højhuse, som er nutidens svar på bybebyggelse, men små tætte etagehuse.  

Byerne tiltrak landets folk med nye arbejdspladser. I takt med urbaniseringen og industrialiseringen rullede en sundhedsbølge over land. Ikke fitness og fibre i maden, men legemsøvelser og frisk luft. Det blev pludselig moderne at være solbrændt. Det gav status at vise, at man havde råd og tid til udendørsaktiviteter. Den nye underklasse var ikke landets folk, men arbejdere i byerne og på fabrikkerne. Lange arbejdsdage inde i usunde fabrikslokaler og på værksteder. Der kom feriekolonier og spejderlejre, så byens blegnæbbede børn kunne komme på landet – også hos os i Syddjurs. Sommerhusudstykningerne tog til i fart, selvom ferie jo først og fremmest var for de privilegerede.

Den høje og statelige Egil Fischer købte i de år (1922-23) det smukke kystområdet og tegnede en fuldstændig ferieby med veje og alléer, udstykkede parceller, planlagde to torve, grønne flader og sportsplads i midten – og han opførte Molskroen (stod færdig i 1924).

En tur i området i dag fører os tilbage til tiden til dengang, den oprindelig ferieby blev genskabt og fremtidssikret i perioden 2014–16 med støttet af RealDania, N.C. Nielsens Fond, LAG Djursland, Destination Djursland, Region Midtjylland, Ebeltoft Distriktsråd, Syddjurs Kommune – og Nationalpark Mols Bjerge. Find et kort over feriebyen på nationalparkmolsbjerge.dk.

Der er i dag ca. 200 huse med høj bevaringsværdi, herunder de otte huse, som Egil Fischer selv nåede at tegne og bygge. Oppe på Kirkebakken bliver er der nok koldt nu i december, selvom klimaet også har ændret sig. Her er ingen kirke på Kirkebakken. Den eksisterer kun på papir. I stedet står her en mindesten med buste opstillet af Ebeltoft Kommune i 1963 efter Egil Fischers død – udsigten over vandet er dog stadig den samme.

Egil Fischer kendte et prominent ægtepar inde i bjergene.

Du kan sagtens gå hen til deres tidligere bolig fra feriebyen. Du skal gå til Molslaboratoriet, der ligger på gården Nedre Strandkær på Strandkærvej i Mols Bjerge. Her boede dengang Ellen Dahl, født Dinesen, gift med højesteretssagfører Knud Dahl, København. Hun var datter af godsejer og forfatter Wilhelm Dinesen og søster til forfatterne Thomas Dinesen og verdenskendte Karen Blixen.

Ellen Dahl købte i 1924 Nedre Strandkær af netop Egil Fischer – og efter kort tid opførte han for ægteparret det helt vidunderlige lille sommerhus (1927), der fortsat er i samme families eje, og som ligger godt gemt tæt på Molslaboratoriet.

Det var i øvrigt her ved sommerhuset, hvor Ellen Dahl har siddet med sin søster Karen Blixen, at Anders Agger var på besøg i DR-serien ”Anne og Anders vender hjem” (Episode 3 - Mr. Swing King og magiske Mols). Måske dagene mellem jul og nytår også kan bruges til at se det helt vidunderlige program på dr.dk. I Nationalparken hjalp vi til med at få aftalen i stand mellem producenterne fra DR og husets ejere. Derfor ved vi med sikkerhed, at Anders Agger ikke vidste, hvad han egentlig skulle besøge, da han gik hen til sommerhuset – og jeg elsker den scene, hvor han lægger sin hånd på skrivebordet, hvor begge talentfulde søstre har siddet og skrevet.

Mens Egil Fischer dresserede sit området i Femmøller Strand med symmetriske linjer og beplantning og helt i tidens ånd syntes, naturen var til for os mennesker, gik Ellen Dahl en helt anden vej, der på det tidspunkt egentlig var ret fremsynet. Naturen skulle være sin egen – vild og smuk.

Naturen er forsat vild og smuk på Molslaboratoriet. Ellen Dahl lod nemlig området frede. Teksten i fredningsdeklarationen er højstemt:

”Den mig tilhørende Ejendom rummer baade store Naturskønheder og betydelige naturvidenskabelige og kulturhistoriske Værdier, hvorfor det er mit ønske, at den nuværende Tilstand saa vidt muligt bevares i Fremtiden, saaledes at Efter-verdenen her vil kunne se dels et typisk og smukt Hedelandskab, dels en typisk Hedegaard, saaledes som denne har set ud og er blevet drevet fra vore Forfædres Tid. Det er endvidere mit Ønske, at Arealerne skal staa til Raadighed for Videnskaben, og at der kan være Lejlighed for Forskere til at følge Floraens og Faunaens Udvikling”.

Senere skænkede hun stedet til Naturhistorisk Museum i Aarhus, der i dag tilbyder naturvejledning, feltbaseret undervisning og kursusfaciliteter. Molslaboratoriets veludstyrede forskningsfaciliteter stilles til rådighed for danske og udenlandske forskere og studerende.

Nyd på din fodtur synet af vildheste og –kvæg, der går på arealet som led i naturpleje – men gå ikke tæt på dyrene, da de skal forblive vilde for at lave den allerbedste naturpleje. Her kan du så gå og fundere over alle de store arter, der er helt forsvundet fra den danske natur: Mammut for eksempel.

Rigtig god gåtur tilbage i historien.