Nyhed: Biologistuderende finder ny art i Nationalparken

29-04-2021

På en felttur i Nationalpark Mols Bjerge finder biologistuderende Hjalte Kjærby et nyt insekt, som aldrig før er registreret i Danmark

vampyrrodlus

Når man finder en ny art for Danmark, får man navngivningsretten.

Derfor har vi nu en vampyrrodlus i Danmark - takket være 23-årige Hjalte Kjærby.

Den unge biologistuderende fra Aarhus Universitet har nemlig været på felttur i den biodiversitetsrige Nationalpark Mols Bjerge, hvor han i et forsøg på at finde havemyre-dronninger til sit bachelorprojekt stødte på en art af rodlus, der aldrig før er fundet her i landet.

Var ikke spor i tvivl

”Da jeg ikke fandt havemyre-dronning, begyndte jeg at vende sten for at finde bo af græstørvmyre, der er almindelig ved kysten ved Øer i nationalparken. I et par af kolonierne var der mange store, blege og fladtrykte rodlus. De afveg dog fra dem, man normalt møder. Der var nemlig ikke en eneste af dem, der sugede plantesaft fra rødder som i andre myrearters bo – de sad bare på stenenes underside midt i myrevrimlen,” fortæller Hjalte Kjærby.

Det gjorde straks den unge studerende årvågen.

”Min mistanke faldt med det samme på en rodlus, Paracletus cimiciformis. Den er kendt fra vores nabolande fra netop bo af græstørvmyre. Det viste sig at være rigtigt – så den art er altså den seneste tilføjelse til Danmarks fauna,” konstaterer han.

Er ven af nationalparken

Hjalte Kjærby har tidligere gjort opsigtsvækkende fund, fortæller Birgitte Lamp, nationalparkchef i Nationalpark Mols Bjerge.

”Hjalte er kun på sit tredje år på biologistudiet, men hos os og i insektkyndige miljøer er han allerede en kendt og erfaren mand. Vi har Danmarks mest ambitiøse bynaturprojekt i Ebeltoft, kaldet BiodiverCity, og her har han flere gange været på besøg sammen med andre dygtige insektfolk. Det var Hjalte, der var mand for de første fund i hele Danmark af den sjældne Lille Lynggræshoppe uden for Mols Bjerge,” fortæller nationalparkchefen.

Finder andre sjældenheder

På dagen fandt Hjalte Kjærby, ud over vampyrrodlus, også den uhyre sjældne gøgemyre (Tetramorium atratulum, red.) og kølet gæstehveps ((Tetramopria aurocincta, red.), fortæller Hjalte Kjærby.

”Efter det med rodlusene var jeg lidt opløftet, selvom jeg ikke havde fundet myrerne til mit projekt. Så vendte jeg sten med endnu et bo af græstørvmyre. Der var ekstremt mange myrelarver, men med en underlig farve og en tættere behåring end normalt. Det var larver af den bizarre gøgemyre, der kun tidligere er fundet tre gange i Danmark – og aldrig i Jylland. Der kravlede også en lille hveps, som viste sig at være et glædeligt gensyn med kølet gæstehveps. Det er det andet danske fund af den art – det første fund gjorde jeg selv lidt derfra i 2020. Det var en ret god dag,” fortæller han underspillet.

Nationalparken har nogle af Danmarks største og, hvad angår insekter, mest artsrige overdrev. Ansatte biologer har ret godt styr på den biodiversitet, der er derude altid, men insekter er generelt små og er ofte kun fremme som voksne i tre-otte uger om året – og kun i godt vejr.

Til gengæld findes der så ca. 30.000 insektarter i Danmark mod eksempelvis 1.200 planter.

Derfor er der brug for hjælp fra dygtige insektkendere som Hjalte Kjærby.

Det er en trend

Han er en af de mange unge biologer og naturinteresserede, der bruger meget af deres fritid på artsjagt på fine naturarealer.

I nationalparken leverer de en enorm indsats som et uundværligt supplement til de ansattes arbejde.

I det hele taget er det blevet en trend at lede efter arter.

Naturbasen.dk, der er en applikation til artsbestemmelse og indberetning for folk, der er interesserede i natur, har de netop rundet 80.000 brugere, knapt 1 million fotografier til dokumentation og hele 3,6 mio. observationer af arter.

Insektregistrering buldrer frem – og Hjalte Kjærby er en del i den bevægelse, fortæller Birgitte Lamp, nationalparkchef i Mols Bjerge.

FAKTA OM VAMPYRRODLUS

Latin: Paracletus cimiciformis

Klasse: Insekter

Vampyrrodlusen er en bladlus, der lever underjordisk på rødder.

Det nye danske navn har årsag i dens måde at leve sammen med myrerne.

De fleste rodlus er nemlig kendt for deres gensidige forhold til myrer, der beskytter bladlus mod farer til gengæld for deres sukkerholdige afføring, kendt som honningdug. Vampyrrodlusen afviger dog fra denne adfærd. 

På vores breddegrader (der er nemlig en geografisk forskel) er der to forskellige former af vampyrrodlus. Den ene er grønlig og rund, suger plantesaft fra græsrødder, som alle de andre arter af rodlus, og giver græstørvmyrer honningdug. Den anden er bleg og fladtrykt – og i stedet for at suge plantesaft, udskiller den en lugt, der får græstørvmyrerne til at tro, at lusen er en af deres larver. Den får en enestående plads midt i myrernes yngel – og her lever den af at udsuge myrelarver, heraf det danske navn vampyrrodlus. Myrerne opfatter aldrig, den æder deres afkom.

Det er den eneste kendte bladlus i verden, der er parasit på myrer.

Man aner ikke, hvad der bestemmer, hvilken af de to former en nyfødt rodlus får.

Foto: Øverst til venstre. Vampyrrodlus. Hjalte Kjærby.

Foto: Øverst til højre. Hjalte Kjærby fotograferet af Sean Birk Bek Craig.

Foto: Nederst. Græstørvmyre (øverst) og gøgemyre (nederst). Hjalte Kjærby.