Et 4.700 år gammelt mosefund dukket op i nationalparken

Et krondyr-gevir har ligget bevaret i en dyndmose ved Rugård Gods i omkring 4.700 år, indtil det blev opdaget under Anden Verdenskrig.

Egentlig er der tale om et gammelt fund. For ifølge nuværende godsejer på Rugård Gods, Elisabeth Mourier-Petersen dukkede fundet op for omkring 80 år siden, da der under Anden Verdenskrig blev udført dræningsarbejde i Tagkæret nordøst for Rugaard Nørresø. Men det er først for nylig, at kronhjort-opsatsen er blevet aldersbestemt.

Nationalpark Mols Bjerge fik tilladelse til at tage en lille prøve af kranieknoglen, og prøven er blevet analyseret via geologiprofessor Nicolaj Krogh fra Københavns Universitet ved hjælp af kulstof-14 bestemmelse. Svaret var altså, at kronhjorten har levet og er død for meget tæt på 4.700 år siden.

”En stor opsats, en 16-ender som denne, er stadig et sjældent syn og jagtbytte på Djursland, og noget man taler om”, siger Jørgen Blach, afgående formand for Nationalpark Mols Bjerge, der selv er ivrig jæger og sammen med sin bror, Jens Blach, i en del år har dyrket jorden på Rugård Gods.

Gemt på loftet

Efter geviret var blevet fundet, blev det efterfølgende monteret på en træplade og hængt op på væggen på Rugaard Gods. Men på et tidspunkt har det været taget ned og lagt op på loftet, inden Elisabeth Mourier-Petersens nu afdøde mand senere igen fandt det og mente, at det skulle genophænges.

Under et besøg på det gamle Rugård Slot sidste år spidsede Nationalpark Mols Bjerges geologi-medarbejder Jens Reddersen ører, da han fik fortalt om den store flotte kronhjort-opsats over døren til godskontoret. Han mente, at der kunne være tale om et gammelt dyr, da der har været kendt en del tilfælde af store stykker vildt, der har druknet, men er blevet bevaret igennem årtusinder i danske søer eller dyndmoser.

I flere tilfælde har man nemlig fundet hele skeletter med pilespidser af flint endnu siddende i ribben og skulderblade. Det er et bevis på et såret dyr, der under jagt i stenalderen flygter ud i en sø, og der drukner.

”Dette kunne bestemt også være tilfældet her, da der formentlig er fundet et helt dyr i Tagkæret, eftersom begge gevirstænger blev fundet sammen, og så er det så kun ”trofæet”, man har taget op,” siger Jens Reddersen.

Et krondyr, der er ved at dø af alder eller sygdom, ville ikke svømme ud og dø i en sø, og omvendt ville et nedlagt jagtbytte ikke blive efterladt helt. I nyere tid vil opsatsen blive hjemtaget som trofæ, og i ældre tid ville geviret være brugt til diverse nyttegenstande

Nationalparken på jagt efter nye fund

Nationalpark Mols Bjerge sætter ekstra fokus på geologiformidlingen i det nye år. Det begynder i skolernes vinterferie, hvor en gratis udstilling om geologi kan opleves i Strandhuset ved Kalø Slotsruin, mens der hele ugen vil være forskellige aktiviteter.

Efter geologiformidlingen i uge syv, følger Nationalpark Mols Bjerge op med en kampagne, der forhåbentlig skal lede til flere fund som krondyr-geviret.

Tidligere kom der mange knogler, tænder og horn til museerne, forbi der var masser af folk, der arbejdede manuelt og på jorden i tørvegravning, dræning og grusgrave. I dag kommer kun meget få fund, men i en ny kampagne vil nationalparken opfordre borgerne på Djursland til at kigge i skabe og skuffer i håbet om, at der dukker flere nye ”gamle” fund op. Kampagnen begynder til foråret.