Besøg middelalderens apotek på Kalø

På en guidet tur med Nationalpark Mols Bjerge kan man lære om middelalderens tilgang til helbredelse

Gærde-kartebolle, glat burre og rød tandbæger. Det er lægeurter, man i middelalderen anvendte til at helbrede alt fra bumser og fnat til såkaldte kvindelidelser. 

I dag findes cirka 15 overlevende lægeplanter fra den daværende lægeplantehave, der lå ved Kalø-borgen, som vi i dag kender som Kalø Slotsruin, der ligger i Nationalpark Mols Bjerge. 

Nogle af planterne er sjældne, og sammen med biolog og kulturformidler John Simoni inviterer nationalparken denne sommer på tre guidede ture ved Kalø Slotsruin, hvor interesserede kan blive klogere på lægeplanterne og deres betydning i middelalderen.

Datidens apotek 

I middelalderen anbefalede man te af almindelig martren til at helbrede kvindelidelser, og døjede man med bumser, anbefalede man saft fra gærde-katebolle til at fjerne pletterne fra ansigtet. Urtehaverne var derfor datidens apotek. 

Signaturteorien var en anerkendt videnskab, og teorien byggede på den overbevisning, at alt levende var placeret på jorden for menneskets skyld. Teorien gjorde derfor mennesket til centrum i universet. Derfor var det nærliggende for middelalderens mennesker at bruge lægeplanterne til at bekæmpe vores sygdomme. 

Med moderne medicins indtog, gled urtemedicin og lægeplanterne ud af brug. 

Lægeplanter kaldes i dag også for reliktplanter. Relikt betyder et levn fra fortiden, og derfor er reliktsplanter i virkeligheden levende fortidsminder.