Forelæsning: Lær om Mols Bjerge gennem 12.000 år

29-01-2019

Helt ny forskning i Nationalpark Mols Bjerge danner grundlag for en forelæsning i Ebeltoft

Art - Blad af spidsløn. Alder - 6.000 år. Bladet kom frem i lyset med en borekerne fra Fuglsø Sø.

 

De første lyse kratskove med birk, pil og enebær voksede op i de kolde Mols Bjerge for ca. 12.000 år siden. Det var i efter-istiden, da her stadig var rester af helt skovløs tundra med rypelyng, som vi i dag finder på det norske højfjeld og i Grønland. Dengang tog de tyske rensdyrjægere på sommerjagt i Danmark.

Hele den viden ligger indlejret i dybe sølag – og fornylig lykkedes det i ét hug forskere at kortlægge vegetationshistorien 12.000 år tilbage i tiden.

Det skete, da de optog og efterfølgende analyserede en tolv meter lang borekerne af søbund fra Fuglsø Sø i Nationalpark Mols Bjerge.

Emeritus fortæller

Nu har alle interesserede mulighed for at høre nærmere om forskningsresultaterne under en forelæsning af professor emeritus Bent Vad Odgaard, Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.

Det foregår mandag 4. marts kl. 19-21 i Aktivitetshuset, Festpladsen, Nørre Allé 4 i Ebeltoft.

Forelæsningen sker i regi af Syddjurs Folkeuniversitet. Tilmelding er påkrævet. 

Det er Bent Vad Odgaard, der stod i spidsen for den forskning i Mols Bjerge, der danner grundlag for den nye viden om bjergene.

Bruger ny viden

Når man skal genoprette natur, er det vigtigt at vide, hvad man skal genoprette til.

Her giver forskningen nye svar ved at kortlægge de oprindelige arter og naturtyper.

Vi kendte tidligere for eksempel ikke floraen fra før 1971, hvor Århus Amt kortlagde den ved fredningen af Mols Bjerge.