Kom til bålfestival i Nationalparken

11-05-2017

Bålet vækker alle sanser med knitrende ild, duft, varme mod huden – og overraskende smage. Vi sætter ild til istidslandskabet

Vi kender alle følelsen af at være sammen om et bål.

Kombinér det med d et smukt istidslandskab.

Og læg så hertil bålmad, der spænder fra primitive metoder i det nordiske friluftsliv over gourmet bålmad til anderledes metoder fra den store verden, der omgiver os.

Hvis det kan friste, så sæt kryds i kalenderen lørdag 20. maj kl. 10-17.

Da er der nemlig bålfestival på Karpenhøj Naturcenter i de danske bjerge.

Smag bålmaden

Karpenhøj Naturcenter og fødevarenetværket Molbordet er gået sammen med Nationalpark Mols Bjerge og andre gode kræfter om at skabe en event i høj klasse.

Der bliver tændt flere bål i landskabet – og herpå bliver maden tilberedt.

Hertil kommer en markedsplads, aktivitetsmuligheder i naturen og umådelig smuk udsigt over Ebeltoft vig.

Mere end 50 lokale madentreprenører, kokke, friluftsfolk og frivillige bakker op og er med til at sende sanserne på himmelflugt og introducere naturens skatkammer af både spiselige og fysiske oplevelser.

Familier skal i centrum

Udover bålmaden vil en lang række lokale gourmetvirksomheder lokke med alt fra cowboykaffe, chokolade, tang, is og mjød.

Og rundt om Markedspladsen ligger Nationalpark Mols Bjerge og frister med vandrestier og cykelruter, høje træer, vilde urter, dyr og fisk i vandet.

Bålfestivalen er den perfekte kombinationen af natur, levende ild, vilde smagsoplevelser, nærvær og fællesskab.

Praktisk

Foregår på Karpenhøj Naturcenter 20. maj fra kl. 10-17

Målgruppen er folk med kærlighed til gastronomi, vildmarksliv og friluftsoplevelser

Langt de fleste aktiviteter retter sig også mod børn – inklusiv bålmaden

Man kan booke plads til fællesspisning om aftenen og overnatning i shelters, lavvu eller eget telt

Entrépris inklusiv adgang til aktiviteter 35 kr. - Madbillet med 8 klip 200 kr. - Aftenbillet inklusiv overnatning 100 kr.

Book dine billet her

Ved spørgsmål kontakt Karpenhøj Naturcenter på eller ring på tlf. 8635 2804

Karpenhøj Naturcenter står bag festivalen, der er blevet til i samarbejde med Syddjurs Kommune, Mols i Udvikling, Molbordet, SMAG, Højskolen på Kalø og mange andre lokale leverandører af mad med glæde - og nationalparken