Molboerne belejrer årets Ebelfestival

En helt ny tredimensionel æblemosaik viser i år molbohistorien om kirkeklokken

”For Ebelfestival er det en tradition at skabe en ny æblemosaik hvert år med forskellige motiver, og i år vil vi vedkende os, at vi er molboer. Derfor vil vi gerne prale lidt med, hvad molboerne har bedrevet, ”siger Eva Madsen, kulturkoordinator, Ebelfestival.

Derfor genskabes molbohistorien om kirkeklokken i løbet af årets Ebelfestival på Rådhustorvet i Ebeltoft. 

Levende kunstværk

Forbipasserende kan således følge med, mens kunstner Søren Lyngby skaber den tredimensionelle mosaik, der viser Molboerne, som er sejlet ud for at gemme deres kirkeklokke.

Der skal flere tusinde æbler til at skabe mosaikken, der skal vise molboernes robåd, deres værdifulde kirkeklokke og molboerne selv på den vigtige mission ud på havet. 

Rethink molbohistorier

Det er ganske unikt, at et område har lokale historier, der er så landskendte som netop Molbohistorierne.

Derfor er det naturligt, at netop en af disse historier bliver til et kunstværk i løbet af Ebelfestivalen. 

Nationalpark Mols Bjerge har gjort det økonomisk muligt.

Samtidig sætter Nationalparken netop nu fokus på, hvordan Molbohistorierne kan komme trygt ind i fremtiden.

Det vil ske i samarbejde med borgere, institutioner  og foreninger i lokalområdet.

Her er historien om kirkeklokken

Molboerne var altså vendt hjem fra Århus uden gevær til at forsvare landet med. Men da de stadig var bange for, at fjenden skulle komme, besluttede de at redde, hvad reddes kunne.

De ville allerførst redde det, som de holdt allermest af ... nemlig deres kirkeklokke.

Efter megen mas og besvær fik de endelig klokken ned fra kirketårnet, men så var de længe uenige ... ... uenige om, hvordan de skulle gemme klokken, så fjenden ikke kunne finde den. Til sidst blev de enige om at sænke den i havet.

De slæbte klokken ned i en stor båd ... ... og roede laaaangt ud på havet med den og kastede klokken i vandet. 

Men da det var gjort, blev de pludselig urolige og spurgte hinanden: "Ja, nu er klokken jo rigtignok godt skjult for fjenden - men ... ... men hvordan skal vi selv finde den, når fjenden engang er drevet ud af landet?" 

Så rejste den klogeste af dem sig op ... ... og sagde: "Det er da nemt nok! Vi sætter et mærke ved den!" Og i det samme trak han sin kniv op af lommen ... ... og skar et dybt mærke i båden på den side, hvor klokken var blevet kastet ud. 

Så rodede de glade hjem .... ... for nu var de da sikre på, at de kunne finde klokken igen