Geologer borer efter fortiden i Fuglsø Sø i Mols Bjerge

Aarhus Universitet og Nationalparken laver prøveboringer i Fuglsø Sø med henblik på en geologisk undersøgelse

Rasende skovbrande. Uigennemtrængelige urskove. Vores forfædres fremstilling af klæde og reb af hamp og hør. Gigantiske blokke af dødis fra en gletsjer.

Helt ubegribeligt kan geologer finde bevis for sådanne begivenheder og tilstande på bunden af en sø.

Professor Bent Vad Odgaard, Geoscience, Aarhus Universitet, og Nationalpark Mols Bjerge vil i uge 29 således gennemføre prøveboringer i Fuglsø Sø for at finde ud af, om søen er egnet til den helt store geologiske undersøgelse, der kan kortlægge fortiden via blomsterstøv i søen.

Det fortæller Jens Reddersen, der arbejder med natur og geologi i Nationalparken.

”Før vi ruller det helt store undersøgelsesapparat ud, vil vi godt være sikre på, at Fuglsø Sø på bunden har nogle ordentlige lagdelte aflejringer. Vi skal nemlig bruge en uforstyrret lagdeling med unge lag foroven og ældre lag forneden. Det er indholdet i de lag, der bringer os tilbage i historien,” siger Jens Reddersen.

Fra prøve til boring

Men Fuglsø Sø virker umiddelbart som et godt bud på en sø, der kan bidrage til at fortælle områdets vegetationshistorie.

”Selvom gamle kort ikke viser det, skal vi være sikre på, at søen ikke er en gammel tørveudgravning, for så er aflejringerne gravet væk,” siger Jens Reddersen.

Hvis Fuglsø Sø ikke er egnet til den store geologiske undersøgelse, opgiver geologerne og Nationalparken dog ikke.

”Nej, vi fortsætter skam. Hvis vi mod forventning ikke finder Fuglsø Sø egnet til at gennemføre undersøgelsen, så har vi andre mulige kandidater, hvor vi må prøve at få lodsejeraftaler. Det kan være Stubbe Sø, Korup Sø, Bogens Sø, Øje Sø eller Langsø,” siger Jens Reddersen og tilføjer:

”Vi vil dog undersøge en sø tæt på Mols Bjerge. Det kunne være sjovt at få et lokalt kig ind i de unikke Mols Bjerges vegetationshistorie.”

Fra pollen til historie

Det er helt præcist dyndet på bunden af søen, der gemmer på den værdifulde viden om vores fortid.

Hvert år tilføjes et ekstra lag på søens bund. Disse lag indeholder også små mængder blomsterstøv - pollenkorn, der fortæller en historie om søen og planterne i dens omgivelser.

Disse lag tager geologerne op i en borekerne, som de efterfølgende analyserer.

Professor Bent Vad Odgaard, Aarhus Universitet, har mere end 30 års forskningserfaring i vegetationshistorie i Danmark. 

Han er specialist i at undersøge, hvordan pollen fra planter ændrer sig op gennem lagene. Pollenkornene kan for eksempel vise, om der har været skov eller overdrev rundt om søen, og om der har stået tropiske planter og på andre tidspunkter været arktiske forhold.

”På den måde bliver nutiden nøglen til fortiden,” har professor Bent Vad Odgaard tidligere formuleret det.

Agri Sø var først

Selve det at bore ned i dyndet i en sø foregår fra en flåde af fire pontoner.

Ude på søen borer geologerne to meter lange borekerner op ad gangen, som de løbende sejler ind på land i en gummibåd.

Tidligere er der lavet nogle få boringer og enkelte pollenanalyser i Langemosen, men senest lavede geologerne og Nationalparken en tilsvarende analyse i Agri Sø, fortæller Jens Reddersen.

”Boringen i Agri Sø var vellykket, men viste overaskende, at søen kun er ca. 1000 år gammel. Den er formentlig dannet ved en øget opdyrkning af området rundt om søen, der i forbindelse med en eller flere regnskyl har forårsaget et lerskred nordøst for byen. Leret gled ned i den fugtige lavning, der lå der før søen, og skabte en lerprop i bunden. Det betød, at vand fra et lokalt kildevæld, der før kun dannede en mose, nu opbyggede en sø,” fortæller Jens Reddersen.

Vil 8000 år tilbage

Det er i sig selv interessant historie. Hertil kommer, at analyserne blandt andet viste, at der allerede for 1000 år var næsten skovløst i Mols Bjerge.

”Der var meget lidt træpollen. Undersøgelsen viste til gengæld mange af de samme overdrevsarter, som vi har i dag, men også enkelte arter, der næsten ikke findes i Danmark mere. Det er for eksempel Soløje, som vi kender som haveplante,” fortæller Jens Reddersen.

Nu er ambitionen at komme længere tilbage i tiden.

”I den næste undersøgelse vi laver, vil vi meget gerne 8000 år tilbage i tiden,” siger Jens Reddersen.

Fuglsø Sø kan gemme på oplysninger om vegetationens udvikling i det sydlige Mols Bjerge gennem de sidste 11.700 år – hvis søen er tilstrækkelig gammel helt op til for 14.000 år siden.