Fart på genskabelsen af tørvemosen på Ahl
30-04-2015Der er noget i gære i den nordlige del af mosen på Ahl lidt sydvest for Ebeltoft.
Mennesker i området har helt sikkert bemærket store bunker af birketræer langs vejen. De er fældet og trukket ud af mosen, og næste vinter vil de give varme i stuerne i Ebeltoft via varmeværket dér - og mosens få pile- og fyrretræer ryger samme vej.
Selv de største 20-25 birketræer, der står tilbage i mosen, må lade livet. Det sker teknisk set ved afbarkning tæt over roden.
Men den enes død, er den andens brød. Der er selvfølgelig en forklaring.
Det er tørvemosen på Ahl, der genopstår, på bekostning af træer og buske, men til fordel for en langt større og sjældnere artsrigdom.
En flok frivillige, Syddjurs Kommune og Nationalpark Mols Bjerge er nu kommet rigtigt langt med at genskabe den efterhånden sjældne naturtype.
Hvad er en tørvemose?
Vi kender sphagnum fra planteskolerne. Det er på dansk tørvemos. Det gror i vanddækkede moser, og da tørvemosset kun vokser i toppen, dør bunden langsomt, men da det ikke nedbrydes, bliver moselaget tykkere og tykkere. I bunden ligger et lag af ikke-omsat mørkebrunt surt tørv – faktisk netop det produkt, som vi graver ud af gamle tørvemoser og sælger som sphagnum.
Med sin særlige evne til at suge vand kan sphagnum hæve højmosefladen op til en halv meter.
Sphagnum-gravningen har mange steder i hele Nordvesteuropa gjort kål på tørvemoserne og arterne knyttet hertil. Sådanne arter kan være tranebær og den sjove insektædende plante soldug.
Tilbage til naturen
På Ahl giver lokalområdet den lille tørvemose tilbage til naturen.
Det er et stort arbejde, der begyndte på Ahl i efteråret 2013 som et lokalt frivilligprojekt med fastboende og sommerhusejere som blandt andet Morten Jensen (Egernvej) og Peter Egestad (Ahlvej).
Men mosen viste sig større end først antaget.
Med kontakt til afdelingsleder Henrik Rudolph og projektleder Finn Løgstrup Klausen kom der hjælp fra Projektcenter Syddjurs, der er Syddjurs Kommunes afdeling for udviklingen af menneskelige og faglige kompetencer for ledige.
Folkene herfra har foråret igennem svedt hårdt i mosen over fældning og tungt slæbearbejde. Det går nemlig ikke at slæbe træerne ud med maskiner, da det er for hårdt ved tørvelaget.
Liv i mosen
Heldigvis viser foråret sig fra sin bedste side, og mandage og onsdage i mosen har udviklet sig til en af de populæreste arbejdsopgaver for det lille arbejdshold fra Projektcenter Syddjurs.
Nationalpark Mols Bjerge deltager også – side om side med frivillige og folkene fra Syddjurs Kommune – og netop samarbejdet er den afgørende faktor, der gør, at lokalområdet får tørvemosen på Ahl tilbage.
I de kommende år vil det lokale frivilliglav holde øje med mosen og sørge for at den ikke gror til igen. For noget må dø, for at andet kan leve.
Her dør birk, pil og fyr, for at det mere sjældne tørvemos og mosens sære planter og insekter kan overleve.
Fakta om Ahl
Syddjurs Kommune ejer Ahl Plantage på 81 ha.
Plantagen blev i 2008 udlagt som ”urørt skov” med det formål at udvikle urskovskarakter og fremme den truede biodiversitet i de danske skove.
Omvendt ryddes den lille mose på 1 ha på Ahl, da tørvemosen er en lysåben naturtype, der huser seks arter sphagnum-mosser, klokkelyng, smalbladet kæruld og flere arter sommerfugle, der er lys- og varmekrævende, og som før genoprettelsen var meget pressede af tilgroning over hele mosens areal.
Der er håb om, at typiske og sjove tørvemosearter vil genindvandre som f.eks. tranebær, soldug, porse.
Fældningen har til formål at hæve vandstanden til oprindelig højde, og træer har en stor samlet overflade, hvorfra der fordamper langt mere vand end en urtedækket mose. Det skal også give lys ned til mosens små og karakteristiske urter.
Endelig giver de efterladte store aflivede træer mere dødt ved i store dimensioner bedre vilkår for arter som spætter, træbukke, smeldere, træhvepse, barkbiller, svampe m.v.
Du kan besøge Ahl-mosen og se fremskridtene – og læse infotavlen på stedet.
I de kommende år vil der blive guidede naturture i mosen, når der er nyt at vise frem.