Det er for vildt i Ebeltoft

Endnu et privat ejet areal er skudt ind i Syddjurs Kommune og Nationalpark Mols Bjerges projekt om at skabe vild natur i Ebeltoft By

Det er en trend, at naturen trænger ind i byerne med haver på hustoppe, vilde blomster på altanerne og køkkenhaver i byrummet.

Men det, der lige nu sker i Ebeltoft By, er den rene vildskab.

Her er Syddjurs Kommune og Nationalpark Mols Bjerge nemlig i gang med et fælles projekt, der skal skabe et bånd af vild natur gennem byen – på naturens egne præmisser.   

Og vild natur er ikke veltrimmet græsplæne, højbede med krydderplanter eller blomstrende buskadser. Det fortæller Jens Reddersen, biolog i Nationalpark Mols Bjerge.

”Nej, ingen park og ingen græsplæne. Det har vi nok af i Danmark. Det her bybånd vil huse de planter og blomster, der hører naturligt hjemme på den tørre sandjord, som Ebeltoft ligger på. Det er den naturtype, som området er kendt for, og som vi gerne vil bevare og udvikle,” siger Jens Reddersen.

Senest har endnu en lodsejer i byen, Peter Møller-Nielsen, givet håndslag på, at kommune og nationalpark må inddrage familiens 12,5 ha store hede- og overdrevsareal i samarbejdet om det vilde naturbånd.

Samarbejde er vejen

Det areal kan lægges oven i Syddjurs Kommunes mange bynære naturarealer, som efter udvalgsmøde i Syddjurs Kommune denne sommer blev skudt ind i projektet.

Hertil kommer store dele af de arealer i byen, som er ejet af de store virksomheder, Kvadrat og Dansk Supermarked, der ejer kursuscentret Bøgehøj. I den kommende tid vil Jens Reddersen kontakte flere private lodsejere med åbne naturrige udenoms-arealer med et tilbud om samarbejde.

Med kommunens arealer og de frivillige aftaler med de store virksomheder i front, og nu flere mindre lodsejere, ligner projektet en succes.

”Her – som i alt andet nationalparken gør – er frivillige aftaler den eneste vej frem. Det er simpelthen vores værktøj. Og så er det dejligt at opleve, at der er fælles interesser og fælles lidenskaber. Kommunen går forrest og viser vejen sammen med nogle store virksomheder, og de mange lodsejere støtter op. På bundlinjen giver det samarbejde en stærkere naturpleje,” siger Jens Reddersen.

Sommerfugle-korridor

Det nye artsrige hedeareal kan bidrage til at forbinde naturen med de mange arter ved Øer-Kobberhage med Ebeltoft (bagom byen) og op til (i første omgang) Gravlevstien.

Det skaber således en korridor for de hjemmehørende arter, og det kan hjælpe til med at sprede arterne, fortæller biolog Jens Reddersen.

”Der er mange sjældne arter i nationalparken, men nogle af dem er isolerede mod syd og sydøst på Ebeltoft-halvøen. Andre er på åbne arealer mellem Femmøller, Feldballe, Krakær og Handrup. Ja, og andre i Mols Bjerge. Vi vil gerne skabe mere sammenhæng mellem de spredte bestande af sjældne arter. Det kræver flere og bedre levesteder i mellemrummene. Derfor er Møller-Nielsen familiens areal en vigtig brik,” siger Jens Reddersen.

Det betyder med andre ord, at båndet af vild natur binder nationalparkens naturområder sammen ved at skabe korridorer, som biller og andet kravl, sommerfugle og firben kan bevæge sig ad og derved brede sig til nye naturområder.

Kulret af sommerfugle

Biolog Jens Reddersen har selvfølgelig besøgt familie Møller-Nielsens 12,5 ha store og åbne hede- og overdrevsareal lige syd for Ebeltoft Søndre Plantage.

Det var en lidt ør oplevelse.

”Her står hedelyng, blåklokke, gul snerre, hare-kløver, blåhat, gul evighedsblomst, bakke-nellike, rensdyrlav og blåmunke skulder ved skulder – i rig blomstring og pyntet op med sandmarkernes insekter og krybdyr. I det fine solskinsvejr savlede jeg så lidt over blåfugle, perlemorsommerfugl og sandrandøje, der svimler rundt i blomsterhavet,” fortæller Jens Reddersen.

Win-win situation

Dialog, aftale, rådgivning og støtte går på rydning af fyrre- og gyvelopvækst, men bevarelse af de savannelignende spredte trægrupper af tjørn, eg, røn og skovæble, der kan give skjul, frugt, bær og nødder til vildtet.

Få spredte sandmarker vil samtidig forynge blomsterhavet og give hønsefugle mulighed for at sandbade.

”Det er en win-win situation. Både lodsejer, kommune og nationalpark giver noget og får noget tilbage. Det kan da ikke være bedre,” siger Jens Reddersen.