OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

OM DET PLANLAGTE VELKOMSTCENTER

 

Hvorfor skal Nationalpark Mols Bjerge have et velkomstcenter?

Hvorfor skal velkomstcentret ligge ved Kalø Slotsruin?

Hvorfor kan velkomstcentret ikke ligge på den anden side af Molsvej?

Hvor lang tid tager det, før velkomstcentret står færdigt?

OM JURAEN

Hvem bestemmer over Kalø Slotsruin?

Hvilke bygninger er der på stedet, og hvilke af dem er bevaringsværdige?

OM KALØ SLOTSKRO OG FORPLEJNING

Hvorfor kan Kalø Slotskro ikke blive stående?

Bliver det i fremtiden muligt at få noget at spise og drikke ved slotsruinen?

Kan man holde private selskaber i velkomstcentret?

Bliver der en iskiosk?

Hvem skal stå for velkomstcentrets forplejning?

Hvordan forholder bestyrelsen sig til underskriftindsamlingen ”Bevar Kalø Slotskro”?

OM TRAFIK OG PARKERING

Hvorfor flytte parkeringspladsen?

Hvad betyder velkomstcentret for trafikken i området?

Hvad sker der med Tirsdagstræffet?

OM ØKONOMIEN

Hvem skal betale for Velkomstcentret?

Hvor mange penge har nationalparken indtil nu brugt på velkomstcentret?

 

OM DET NYE VELKOMSTCENTER 

Hvorfor skal Nationalpark Mols Bjerge have et velkomstcenter?

Det er en topprioritering hos bestyrelsen at bidrage til at styrke hele områdets service over for sine gæster og at formidle nationalparkens særlige landskab, natur og kulturhistorie.

Det gøres bedst fra et velkomstcenter.

Inde i centret vil de møde et menneske, der står parat til at hjælpe og vejlede dem til oplevelser ude i landskabet. De kan få anvist digitale løsninger, indsamle kort og foldere over nationalparken, finde og booke aktuelle ture, læse om events, blive inspirerede, overraskede og lære noget.

Netop læring er vigtig. For hvad ser vi egentlig, når vi står ude i det store istidslandskab? Det kræver viden at forstå vores landskab, der ikke alene er Danmarks mest fuldendte istidslandskab, men også unik i internationale sammenhænge.

Med direkte kontakt til gæsterne kan parken desuden bedst arbejde med, at alle passer godt på naturen, hinanden og viser lokale beboere hensyn.

Målet er, at gæsterne er bedre klædt på til deres besøg i nationalparken, når de forlader centret, end da de ankom.

Velkomstcentret bliver således en port til oplevelser ude i landskabet.

 

Hvorfor skal velkomstcentret ligge ved Kalø Slotsruin?

Et tomt velkomstcenter, er en dårlig investering. Alle bestyrelsens undersøgelser viser entydigt, at placeringen er afgørende for besøgstallet. Derfor ligger et velkomstcenter bedst, hvor der i forvejen kommer mange mennesker. Det gør der ved Kalø Slotsruin, der er den mest besøgte enkeltstående attraktion i hele Syddjurs Kommune.

Hertil kommer, at Kalø Slotsruin er geografisk velplaceret som en naturlig port, der leder ind i hele nationalparkområdet.

Det har desuden betydning, at slotsruinen, sammen med Hammershus på Bornholm, hører til blandt Danmarks vigtigste middelalderborgruiner. Et velkomstcenter vil kunne løfte formidlingen af den nationalt betydningsfulde slotsruin betydeligt.

Endelig er landskabet enestående. Rønde By ligger på toppen af en bakke, der står i en halv bue omkring Kalø Vig. Bakken består af det materiale, isen skubbede foran sig, da den under den sidste istid kom hertil. Det buede bakkeparti viser, at isgletsjeren stoppede med at bevæge sig frem og begyndte at smelte væk netop ved Kalø – derved blev materialet, den havde skubbet foran isranden, stående som den bakke, der ligger der i dag.  

Dermed bliver det rigt demonstreret netop ved Kalø Vig, at nationalparken rummer et istidslandskab af internationalt format.

 

Hvorfor kan velkomstcentret ikke ligge på den anden side af Molsvej?

Den foreliggende lokalplan skaber kun grundlag for byggeri omkring Strandhuset.

Myndighederne som administrerer fredning og afgørelser inden for strandbeskyttelseslinjen har klar tilkendegivet, at man kun vil kunne godkede byggeri på den anden side af vejen.

Til gengæld giver den gældende lokalplanet vigtigt råderum på den side af vejen, der ligger ned mod vandet, og hvor Kalø Slotskro, iskiosk, strandhus og p-plads ligger i dag.

 

Hvor lang tid tager det, før velkomstcentret står færdigt?

Det er svært at sige helt præcist. Indtil videre har det været meget tidskrævende at gennemføre en arkitektkonkurrence efter de gældende EU-regler.  

Næste skridt er at tilvejebringe en lokalplan og tilstrækkelige midler til at gennemføre projektet. Det arbejde har bestyrelsen taget hul på.

Selve processen med tilvejebringelse af lokalplan er tidskrævende, fordi det er en demokratisk proces, der involverer hele lokalsamfundet.

Bestyrelsen bruger dog den tid konstruktivt til at forberede og gennemføre de næste trin, der er nødvendige for at nå frem til byggestart.

Bestyrelsen arbejder med forventet byggestart tidligst i 2020. Når der er en mere sikker tidsplan, vil nationalparken offentliggøre det.

Selve byggeriet går hurtigt, når først det er iværksat.

 

OM JURAEN

Hvem bestemmer over Kalø Slotsruin?

Staten ejer området med slotsruinen, de to gamle skove ned til kysten (Hestehave Skov og Ringelmose Skov), Søndre Stegeløkke-pladsen mellem ankomstområdet til slotsruinen og Hestehave Skov, samt arealerne med p-plads, bjælkehus, iskiosk og strandhus.

Det er Naturstyrelsen Kronjylland, der forvalter området.

Nationalparken har lejet strandhuset af Naturstyrelsen Kronjylland og desuden lavet en aftale om at opføre et velkomstcenter i den nuværende have til strandhuset.

 

Hvilke bygninger er der på stedet, og hvilke er bevaringsværdige?

Der er mange meninger om, hvad der skal bevares, og hvad der ikke skal.

Sikkert er det dog, at bjælkehuset med Kalø Slotskro ikke fredet eller på anden vis juridisk beskyttet. Det er til gengæld det hvide strandhus, i dag næsten skjult bag bjælkehus og kiosk.

Det er udpeget som bevaringsværdigt. Huset er tegnet af den lokale og landskendte arkitekt Hack Kampmann, der står bag kendte bygninger som Jagtslottet på Kalø, Aarhus Toldbod, Aarhus Teater, Marselisborg Slot og Politigården i København.

Ældre mennesker kan måske huske, da der ikke var kro ved Kalø Slotsruin. Da stod der kun det hvide strandhus på kysten. Huset er fra begyndelsen af 1900-tallet og bygget som bolig for skovfoged Niels Lund og hans hustru Jenny.

Kalø Slotsruin var også dengang populær – så populær, at strandhuset udviklede sig til et traktørsted med kaffeudskænkning.

Sådan var det frem til 1967, hvor bjælkehuset, egentlig et sommerhus, kom til og blev til kro. Kalø Slotskro har fungeret som kro lige siden og været forpagtet ud til forskellige mennesker, senest fra 2001 til de nuværende forpagtere.

 

OM KALØ SLOTSKRO OG FORPLEJNING

Hvorfor kan Kalø Slotskro ikke blive stående?

Der kan ikke være både velkomstcenter og slotskro, da der kun kan bebygges et begrænset antal kvadratmeter på grund af stedets beskyttelse.

Derfor er det enten slotskro eller velkomstcenter – begge dele er ikke en mulighed.

Det er bestyrelsens klare holdning, at nationalparkens planlagte velkomstcenter vil løfte det unikke område med Kalø Slotsruin. Bestyrelsen mener, det vil forskønne landskabet og løfte oplevelsen af slotsruinen.

Blabdt andet ligger bjælkehus, kiosk og parkeringsplads midt i udsigten til slotsruinen, hvad enten man kommer fra Rønde eller langs kysten, og tager opmærksomheden fra stedets virkelige klenodier.

Af den grund skal velkomstcentret heller ikke opføres, hvor de nuværende bygninger står, men tættere på Hestehave Skov, lidt bagved strandhuset, for at skabe bedre udsigter. Helt konkret vil man, når man kommer fra Rønde, få uhindret kig hen over strandeng, strandkant og vand til slotsruinen. Det er ikke muligt i dag, hvor synsfeltet fyldes af de sorte bygninger samt gruspladsen med glimtende biltage og trafik.

Denne løsning kan lade sig gøre, da det samlede bebyggede areal ikke overskrider det maksimalt tilladte, og da velkomstcentret flyttes lidt væk fra den beskyttede kystlinje.

Helt grundlæggende er det dog kun muligt, fordi det historisk har været tanken, at der skulle være et besøgscenter ved Kalø Slotsruin. Midt i 1990'erne vedtog den tidligere Rønde Kommune nemlig en lokalplan, der gjorde det muligt at opføre et mindre besøgscenter for Kalø Slotsruin. Planen blev aldrig realiseret, men muligheden er der stadigvæk.

Det er den mulighed, bestyrelsen for nationalparken gerne vil benytte.

 

Bliver det i fremtiden muligt at få noget at spise og drikke ved slotsruinen?

Ja, endda i højere grad end nu.

I dag er Kalø Slotskro og iskiosken, der sælger pølser og burgers, kun åben hen over sommerhalvåret. Når slotskroen og iskiosken lukker, kommer der et sted inde i velkomstcentret, der er helårsåbent. Det bliver også muligt at sidde ude under et stort tagudhæng og nyde at spise og drikke i det fri.

Velkomstcentret rummer efter planerne et stort lokale til bespisning i den ende af bygningen, der vender ud mod Kalø Slotsruin. Herfra vil gæster have uhindret kig til vig og slotsruin, mens de nyder deres mad eller drikke.

Stedets driftsform og karakter er på nuværende tidspunkt ikke besluttet.

Det er dog helt sikkert, at det bliver et sted, der retter sig mod et bredt publikum med mad og drikke, der har fokus på lokale fødevarer i det omgang, det er muligt.

Tanker og ideer til det kommende spisested kan sendes til . Det indsendte materiale vil indgå i bestyrelsens arbejde med projektet.

 

Kan man holde private selskaber i velkomstcentret?

Det er der endnu ikke taget stilling til. Det kommer helt an på stedets driftsform og karakter.

 

Bliver der en iskiosk?

Det vil fortsat være muligt at købe is i en iskiosk – også uden at skulle ind i velkomstcentret. I det vindende arkitektprojekt er der nemlig en kiosk på siden af velkomstcenteret.

 

Hvem skal stå for velkomstcentrets forplejning?

Det er på nuværende tidspunkt helt åbent.

Nationalparken er omfattet af regler, der skal sikre, at en sådan en aftale kommer i udbud efter de gældende EU-regler for at sikre den bedste økonomi, kvalitet og lige konkurrencevilkår for alle interesserede. 

Når opgaven kommer i udbud, kan alle interesserede byde ind på den.

Inden da er det vigtigt for bestyrelsen at sikre, at det er muligt for gæster i området at købe forplejning helt frem til det tidspunkt, hvor velkomstcentret er klar til brug.

Forpagtningsaftalen med de nuværende lejere Inger og Luigi Pillon, der har drevet Kalø Slotskro siden 2001, udløb i 2017.

Da det ikke blev muligt med byggestart allerede ved udløb af forpagtningsaftalen, tilbød Naturstyrelsen Kronjylland, efter aftale med bestyrelsen, den nuværende forpagter at drive kro i endnu en periode. Det takkede forpagteren ja til.

Det er ikke besluttet, hvad der skal ske, når den nuværende forlængelse udløber.

 

Hvordan forholder bestyrelsen sig til underskriftindsamling ”Bevar Kalø Slotskro”?

Bestyrelsen for nationalparken er bekendt med, at en gruppe mennesker af forskellige årsager ønsker Kalø Slotskro og området bevaret, som den er.  Bestyrelsen anerkender de forskellige og passionerede holdninger, der kommer til udtryk bl.a. i underskriftindsamlingen ”Bevar Kalø Slotskro”

Der er dog ingen undersøgelser, der viser, hvordan de lokale beboere stiller sig til planerne om et velkomstcenter ved Kalø.

Omvendt er bestyrelsen i kontakt med rigtig mange mennesker, der er positive over for projektet. Der har bl.a. været mange besøgende på Jagtslottet, hvor de på sekretariatet har talt med medarbejderne om velkomstcentret og set illustrationerne af det konkrete byggeprojekt.

I bestyrelse og råd, men også i nationalparkens samarbejdsrelationer med frivillige, virksomheder, foreninger og organisationer, er der stort set fuld tilslutning til projektet.

Bestyrelsen har desuden rettet henvendelse til en lang række lokale og regionale foreninger og institutioner, som alle skriftligt har givet sin støtte til projektet.

Samtidig er bestyrelsen overbevist om, at velkomstcentret får den rigtige placering netop ved Kalø Slotsruin.

Det betyder, at bestyrelsen fortsat ønsker at placere velkomstcentret ved Kalø Slotsruin.

Nu afventer bestyrelsen den demokratiske proces i forbindelse med lokalplanen, hvor alle har mulighed for at komme til orde, før byrådet i Syddjurs Kommune træffer endelig beslutning. 

 

OM TRAFIK OG PARKERING

Hvorfor flytte parkeringspladsen?

Ved at flytte parkeringspladsen væk fra kystlinjen, i skjul på marken bag det planlagte velkomstcenter, bliver udsigten til slotsruinen genoprettet. Vi får uhindret kig fra Molsvej ud over vandet, helt uforstyrret af den grusede p-plads med glimtende biltage og trafik.

Samtidig betyder det, at bestyrelsen får den unikke mulighed at give 4.500 kvadratmeter tilbage til naturen. Lige nu undersøger bestyrelsen muligheden for at grave gruset væk fra det nuværende parkeringsareal for at genetablere strandengen.

Det er desuden vigtigt, at flytningen giver mulighed for at imødekomme et stort behov for at udvide p-pladsen. Trafikken kan være kaotisk, bilister parkerer på det landsskabsfredede areal på den anden side af Molsvej, og busser har svært ved at køre ind og vende.

Det er Fredningsnævnet, der over for bestyrelsen har foreslået at flytte p-pladsen væk fra kystlinjen. I de oprindelige planer var det nemlig ikke hensigten. Bestyrelsen så dog hurtigt fordelene ved Fredningsnævnets forslag.

 

Hvad betyder velkomstcentret for trafikken i området?

Syddjurs Kommune vurderer, at vejanlægget har tilstrækkelig kapacitet.

Trafikken vil helt selvfølgeligt blive nøje overvåget.

 

Hvad sker der med Tirsdagstræffet?

Det planlagte velkomstcenter for Nationalpark Mols Bjerge har ikke noget som helst at gøre med Tirsdagstræffet, der er et unikt og borgerdrevet initiativ – som vi er rigtig mange, der glæder sig over.

Nationalparkens bestyrelse vil gerne understøtte Tirsdagstræffet.

Bestyrelsen er dog bekendt med, at træffet har etableret sig i et landskabsfredet område. Nationalparken er som sagt ikke lodsejer eller myndighed, men vil gerne stille sig til rådighed for træffet for i samarbejde med lodsejer Naturstyrelsen Kronjylland og Syddjurs Kommunes trafikafdeling at finde en fremtidssikret løsning.

 

OM ØKONOMIEN

Hvem skal betale for Velkomstcentret?

Budgettet for det planlagte velkomstcenter er på ca. 40 millioner kr., inklusiv renovering af strandhuset.

Beløbet skal komme dels som støtte fra fonde, dels som et mindre opsparet beløb af Nationalparkens egne midler.

Således skal byggeriet efter planen betales af midler, der tilføres lokalområdet.

Nationalparken er fuldt ud finansieret af staten. Med etablering af nationalparken får lokalområdet årligt tilført midler via finansloven. Opsparingen kommer således via statens bevilling til nationalparken.

Det er nuværende tidspunkt dog svært at sige noget helt præcist om den endelige financieringspakke, da der kan være knyttet betingelser til et positivt resultat af fundraising. Sagt med andre ord har fonde, der måtte ønske at støtte byggeriet, også medindflydelse og have ønsker til den endelige finansiering.

 

Hvor mange penge har nationalparken indtil nu brugt på velkomstcentret?

Nationalparken har haft udgifter for knap 2 mio. kr., eksklusive forbrugte timer i sekretariatet.

Det beløb er anvendt siden 2014, hvor nationalparkens daværende bestyrelse påbegyndte deres undersøgelse af placering og opførelse af et velkomstcenter for Nationalpark Mols Bjerge. Der er derfor tale om et beløb, der er anvendt over fem år.

Den største udgift, lidt over 1 mio. kr., har været at gennemføre en arkitektkonkurrence efter EU’s udbudsregler.

Herudover har der af større udgiftsposter været bistand til forbedring af forholdene ved Kalø med cyklestativ, skabe, hotspot og vedligeholdelse af udeområder (små 220.000 kr.), til en rejse for bestyrelse, råd og sekretariat til Sydengland med besøg i flere velkomstcentre for en række nationalparker (knap 200.000 kr.) og til bl.a. undersøgelse af strandhuset med henblik på en ombygning til kontor for sekretariatet (146.000 kr.).