Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Ørnbjerg Mølle

Bilerne suser forbi på hovedvejen Ebeltoft-Feldballe. Ikke langt derfra er der ro. En travetur ad gulplet-ruten fra rastepladsen ude på hovedvejen til Ørnbjerg Mølle går gennem plantageområder og forbi dybe erosionsslugter til den rolige plet ved møllen.

Der har været mølle på Ørnbjerg siden 1500-tallet. Den nuværende bygning er fra år 1833 og har været aktiv kornmølle frem til slutningen af 1950’erne. Ørnbjerg Møllelaug og Naturstyrelsen sørger i dag for restaurering og drift af møllen. Fra møllen går en gulplet-rute langs ådalen til Stubbe Sø.

Der er en udstilling ved møllen. Der er også to shelters, et WC og en primitiv teltplads.

Læs mere om Ørnbjerg Mølle her.

Praktisk:

Stubbevej 2a, 8410 Rønde.

Et håndmalet skilt viser af mod møllen på landevejen.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies